Fraråder at rejse til Nepal

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Turister risikerer at blive fanget i krydsild overalt i Nepal. Derfor fraråder det danske udenrigsministerium alle unødvendige rejser til landet, fremgår det af ministeriets hjemmeside torsdag.

Her hedder det, at “risikoen for voldshandlinger og voldelige uroligheder er til stede overalt i Nepal, og intet område kan i den nuværende spændte politiske situation siges at være sikkert – heller ikke de etablerede og meget populære turistruter i Annapurna- og Everest-regionerne”.

Gennem den seneste tid har tusinder demonstreret i bl.a. hovedstaden Kathmandu. Demonstranterne ønsker at lægge pres på kongen for at få ham til at genoprette det demokratiske system et år efter, at kongen tog magten i landet.

Selv om turister ikke direkte har været mål for voldshandlinger, mener udenrigsministeriet, at intensiveringen af konflikten har øget risikoen for, at turister kan blive fanget i krydsild.

“Den usikre og ustabile situation i landet betyder endvidere, at rejsende frarådes at bevæge sig alene rundt i knap så velbesøgte områder – selv i dagslys”, skriver ministeriet på www.um.dk