Den 6. maj 2018 blev den egyptiske satiretegner Shady Abu Zeid arresteret efter en ransagning i hans eget hjem. Anklage: ”tilhører en terrorgruppe” og ”spreder falske nyheder”.
Årsagen til anklagerne mod Shady Abu Zeid er ikke klar, men hænger sandsynligvis sammen med de satiriske videoer om emner som religion og nationalisme, han delte på Facebook og Youtube under navnet The Rich Content.
Shady Abu Zeid sidder stadig fængslet, og hans sag er nu en del af rapporten The State of Artistic Freedom 2019, som organisationen Freemuse netop har udgivet. Freemuse arbejder med at dokumentere kunstneres muligheder for frit at udtrykke sig i hele verden, og Shady Abu Zeids sag er et godt – og trist – eksempel på, hvor skidt det står til.
Anti-terrorlove som mundkurv
Med fire dræbte – to i Pakistan, én i Bangladesh og én i Brasilien – og 157 fængslede kunstnere er Freemuse konklusion klar, men ikke uventet: Det er fortsat farligt at være kunstner i 2018. Værst står det til for musikere, filminstruktører og visuelle kunstnere, men også forfattere, skuespillere og dansere udsættes for drab, fængslinger, tortur, censur, frihedsberøvelse og rejseforbud.
Men rapporten viser også en udvikling, der desværre ikke er af den gode slags: Anti-terrorlove bruges i stigende grad til at give kunstnere mundkurv på. Sådan som det skete for Shady Abu Zeid i Egypten.
I alt har Freemuse analyseret 673 sager om krænkelser af den kunstneriske ydtringsfrihed fordelt på 60 lande. Og de viser, at gammelkendte begrundelser såsom at kunstnerne ”opildner til revolution”, ”krænker religiøse følelser”, ”forherliger fjenden,” og ”forstyrrer freden” nu har fået følgeskab af forklaringer om, at kunstnerne udgør en terrortrussel.
I 2018 blev 19 kunstnere således fængslet og 10 tilbageholdt i anti-terrorens navn. Og det er noget man ikke tidligere har set i samme omfang, påpeger Freemuse.
»De selvsamme love, der skulle beskytte borgerne, bliver nu brugt til at lukke munden på dem, der er kritiske over for styret. Det har vi slet ikke oplevet i samme omfang tidligere«, siger Srirak Plipat, direktør i Freemuse, i et interview med Politiken.
Censur sker oftere i Vesten
Det er ikke kun i autoritære lande som Egypten, at anti-terror bruges til at begrænse ytringsfriheden. I rapporten dokumenterer Freemuse 35 sager, hvor kunstnere er kommet i søgelyset for at være på kant med deres landes love mod anti-terror eller anti-ekstremisme. Her er Egypten, Tyrkiet, Nicaragua, Israel, Hviderusland og Rusland i selskab med både USA og Spanien.
En anden konklusion i rapporten er derfor, at lande, vi normalt opfatter som frie, ikke nødvendigvis er det, når det handler om kunstnerisk frihed.
»Overordnet set går det den helt forkerte vej for kunstneres ytringsfrihed. Vi er udmærket klar over, at ytringsfriheden gennem en årrække har været under massivt pres i eksempelvis Tyrkiet, Rusland og Kina, men det nye er, at situationen forværres i nogle af de lande, vi normalt betragter som retsstater, der værner om ytringsfriheden – inklusive Nordamerika og Vesteuropa,« siger Srirak Plipat til Politiken.
Ifølge rapporten er det faktisk landene i det, Freemuse kalder det globale nord, der med 62% står for de fleste tilfælde kunstnerisk censur. Her er USA, Rusland, Storbritannien, Tyrkiet og Tyskland i førersædet, imens det for landene i syd er Kina, Indien, Pakistan, Uzbekistan og Egypten, der censurerer mest.
