Valgstafet 2019
Hvad har partiernes udviklingsordførere tilfælles, og hvor er de politisk uenige? Op til folketingsvalget sender partiernes udviklings- og udenrigsordførere et spørgsmål videre til en kollega fra et andet parti.
02.06.2019: Venstre spørger Enhedslisten
28.05.2019: Socialdemokratiet spørger Venstre
26.05.2019: Nye Borgerlige spørger Socialdemokratiet
23.05.2019: De Radikale spørger Nye Borgerlige
21.05.2019: DF spørger De Radikale
16.5.2019: SF spørger Dansk Folkeparti
14.5.2019: Det Konservative Folkeparti spørger SF
12.5.2019: Alternativet spørge Det Konservative Folkeparti
9.5.2019: Liberal Alliance spørger Alternativet
7.5.2019: Enhedslisten spørger Liberal Alliance
”SF skriver på sin hjemmeside, at dansk udviklingsbistand skal udgøre 1 procent af BNI. Men hvad har den største effekt ifølge SF? Mere bistand eller mere frihandel med fattige lande?,” spørger Merete Scheelsbeck.
Til det svarer SF’s Holger K. Nielsen:
Udfordringerne for udviklingslandene er komplekse, og der findes sjældent et enten-eller, det er næsten altid nødt til at være et både-og. Det langsigtede mål er selvfølgelig, at udviklingslandene bliver uafhængige af international udviklingsbistand, og at de på sigt deltager ligeligt i den globale frihandel.
Mere frihandel vil dog ikke løse problemerne alene. Der skal et skub til, både i form af støtte til at udvikle privatsektoren og i form af støtte til uddannelse, sundhed og infrastruktur, som er forudsætningerne for økonomisk vækst.
Det er vigtigt at have in mente, at udviklingslandene er vidt forskellige og har vidt forskellige vilkår for at blive en del af den globale frihandel. Afrika er et gigantisk kontinent, der rummer sult, fattigdom og konflikt, men også vækstøkonomier og spirende demokratier. Vi skal være i stand til at forstå og handle ud fra de forskelligheder og muligheder, der er i de forskellige lande, gennem ligeværdige partnerskaber.
I nogle lande kan dansk udviklingsbistand være en katalysator og sikre, at væksten også kommer befolkningen til gode og her kan traditionel bistand gradvist afvikles. I de allerfattigste lande er der derimod fortsat brug for mere støtte til sundhed, uddannelse og infrastruktur, hvis de på sigt skal deltage i frihandel.
En meget stor del af verdens fattigste findes i stater, der er ekstremt skrøbelige, og som kun i meget ringe grad evner at adressere befolkningernes behov. Det er sårbare lande, der ikke kan inddrive skat eller skabe de sociale rammer, der kan bringe deres befolkninger ud af ekstrem fattigdom. Mange lande i Afrika er eksempelvis stadig fastlåst i strukturer, hvor de primært producerer råstoffer og ikke er del af leddet i værdikæden, hvor der for alvor skabes merværdi.
Det kræver massiv investering i privatsektoren i udviklingslandene, samt massive investeringer i velfærd og uddannelse, der har været nøglen til den store velstand, vi oplever i Danmark. SF mener, at Danmark skal øge bistanden til de allerfattigste lande, som kun med udviklingsbistanden kan øge væksten og nå Verdensmålene.
Det er klart, at mangel på ordentlig adgang til frihandel er et kæmpe problem. SF vil fortsat lægge vægt på bedre adgang til de globale markeder for udviklingslandene. Vi kan ikke give bistand med den ene hånd og samtidig ødelægge bønders mulighed for at få ordentlige priser på deres varer ved at give konkurrenceforvridende landbrugsstøtte til bønder i EU. Det arbejder vi gerne sammen med de Konservative om at ændre i EU.
Dansk udviklingsbistand skal hjælpe med at skabe forudsætningerne for, at samfundene er i stand til at høste frugterne af den frie handel. Derfor vil der altid være tale om et både- og.
I næste omgang af Globalnyts spørgestafet er det Holger K. Nielsens tur til at stille et udviklingspolitisk spørgsmål til sin kollega Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti.
