Frihandel og globalisering. Det har været dominerende tendenser de seneste årtier. Begejstringen for fri international konkurrence og handel synes imidlertid at være dalet.
Kinas stigende indflydelse vækker bekymring, hvilket illustreres i modstanden mod at lade Huawei udrulle 5G-netværk i vestlige lande. En anden bekymring er de mange arbejdere, som ikke har fået meget ud af globaliseringen. I USA har det ført til en genopblomstring af sloganet “buy American”.
I EU er begrebet ”strategisk uafhængighed” blevet fremtrædende. Det handler om, at EU skal være selvforsynende og undgå at være afhængig af andre lande, når det gælder essentielle produkter – i særdeleshed fremtidens teknologi.
Det fremhævede formanden for det Europæiske Råd, Charles Michel, ved en tale med titlen ”Strategisk autonomi for Europa– målet for vores generation” i efteråret.
”Økonomisk sikkerhed betyder også at sikre vores forsyninger af kritiske ressourcer: medicinske produkter, sjældne jordarters metaller. Også vores mikroprocessorer, der er afgørende for vores digitale suverænitet”, lød det fra belgieren i talen ved tænketanken Bruegel.
Han afviser, at der er tale om protektionisme, men det er åbenlyst, at EU ikke regner med at kunne læne sig tilbage og fæste lid til, at fri international konkurrence og handel kan sikre Europa en god position i fremtidens verdensøkonomi.
Europæisk alliance for elbiler
Tekstiler fra Bangladesh, legetøj og elektronik “Made in China” samt mange andre produkter vil sandsynligvis fortsat blive fragtet rundt omkring i hele verden. Men nogle sektorer bliver betragtet som så vigtige for EU, at de helst skal produceres hjemme.
Det gælder eksempelvis elbiler. Derfor har EU-Kommissionen oprettet den såkaldte European Batteri Alliance. Formålet er at sikre, at EU ikke løber tør for selv de mindste bestanddelen til de vigtige batterier til fremtidens elbiler.
”Coronakrisen har understreget Europas skrøbelighed, når det gælder forsyningskæderne af kritiske materialer og teknologier. Mens den grønne omstilling accelererer, er det afgørende at beskytte Europas konkurrencemæssige position i verdensøkonomien”, lød det fra vicepræsident i den Europæiske Investeringsbank, Andrew McDowell, sidste år.
Ifølge hjemmesiden for initiativet ønsker man at skabe ”en konkurrencedygtig værdikæde” for at forhindre en ”teknologisk afhængighed af vores konkurrenter”.
Der er allerede planlagt 16 gigafabrikker til produktion af batterier til elbiler i EU frem til 2030. Og der følger massiv statsstøtte med. I januar godkendte EU-kommission statsstøtte til forskning i hele elbilernes værdikæde for i alt 2,9 milliarder euro, hvilket svarer til lidt over 21,5 milliarder danske kroner. Den Europæiske Investeringsbank har lovet 1 milliard euro i 2020 til industrien. Det svarer til hele det beløb, banken investerede i branchen i det foregående årti.
De grønneste batterier i verden
I efteråret præsenterede EU-kommissionen forslag til nye standarder for batterier. Reglerne skal sikre, at batterierne på det europæiske marked er “de grønneste batterier i verden”, som en embedsmand udtrykte det.
Ifølge forslaget vil der i fremtiden blive stillet høje krav til batterier, der er produceret i EU eller importeret til medlemslandene.
“Det betyder batterier, der er produceret med det lavest mulige miljømæssige aftryk, hvor der anvendes materialer, som er udvundet i fuld respekt for menneskerettighederne såvel som sociale og økologiske standarder. Batterier skal være holdbare og sikre, og ved afslutningen af deres livscyklus skal de genproduceres, genanvendes eller genbruges, så værdifulde materialer kommer tilbage i økonomien”, lyder det i kommissionens udspil.
Ifølge forslaget vil kun genopladelige industrielle batterier og batterier til elbiler med en erklæring om klimabelastning være tilladt på det europæiske marked fra d. 1. juli 2024. Det kan gøre det vanskeligt for andre lande at eksportere batterier til Europa, men EU regner med at kunne være selvforsynende med batterier til elbiler i 2025.
Knas om litium med Chile
Batterier til elbiler kræver imidlertid mange forskellige råmaterialer. Det gælder eksempelvis kobolt og litium, som ikke er råstoffer, der hidtil er udvundet meget af i Europa. Det findes der råd for, håber EU-kommissionen. Den har nemlig også søsat en alliance for råmaterialer.
Den skal realisere mål om at skabe “modstandsdygtige” forsyningskæder med de kritiske råmaterialer. Det skal ske ved at styrke udvindingen af råmaterialerne i Europa. I Bruxelles håber man at kunne være selvforsynende med litium allerede i 2025. Derudover skal cirkulær økonomi sørge for genbrug og genudvinding af råstofferne, så de ikke går til spilde.
Sidst, men ikke mindst, vil man sørge for diverse og sikre forsyningskæder fra andre lande. Verdens største forekomster af det værdifulde grundstof findes i den såkaldte ”litium-trekant” i Latinamerika ved Argentina, Bolivia og Chile.
EU er netop i færd med at forhandle en opdatering af unionens handelsaftale med Chile, og her har netop litium skabt diskussioner, skriver Politico. Det sydamerikanske land ønsker nemlig også selv at sikre litium til egen produktion, og derfor vil man have mulighed for at tilbyde billigere priser på stoffet til indenlandske producenter.
Det er EU stærk modstander af, så man forsøger at få tekst ind i aftalen, som forhindrer dette.
Kampen om at kunne producere batterier til elbiler, hvor efterspørgslen forventes at stige betragteligt i de kommende år, er altså i fuld gang. Og det kan blive politik, statsstøtte og geostrategiske tiltag frem for de frie markedskræfter, der bestemmer udfaldet.
Lige nu er EU bagud på point i forhold til Kina og andre asiatiske lande, men man forsøger altså at indhente det tabte.
Medicinsk udstyr og mikrochips
Elbiler er bestemt ikke den eneste sektor, hvor EU mener, at de “rå markedskræfter” ikke er tilstrækkelig til at sikre unionen en god position i fremtiden.
Der har på det seneste været fokus på, at vigtige forsyninger ikke kommer til at betyde afhængighed af andre lande. SIdste år var EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell, ude med et budskab om, at det kunne være en god idé at sørge for at importere medicinsk udstyr fra lande tættere på Europa.
En stor del af værnemidlerne er blevet importeret fra Kina og andre asiatiske nationer, og da pandemien ramte viste det, ifølge diplomaten, at det kan være et problem at være afhængig af bestemte lande og lange forsyningskæder.
”Det er i vores politiske interesse ikke at være afhængige af fremmede magter, der på den ene eller den anden måde kunne få os til at betale for vores afhængighed af dem,” advarer Borell i analysen.
Læs også: EU’s udenrigschef: Måske bør vi flytte import fra Asien til Afrika
Digitaliseringen og selvkørende biler er andre områder, hvor EU ønsker at blive selvforsynende. Derfor er der også et stort fokus på selv at kunne producere vigtige komponenter som eksempelvis semikonduktorer og mikrochips, hvor Europa heller ikke er med i førerfeltet. Konkurrencen om fremtidens teknologi er i fuld gang. Og EU regner delvist med at indhente konkurrenterne ved hjælp af politik, subsidier og strategi frem for global konkurrence med markedskræfterne som drivkraft.
