Friis Bach: Danske organisationer skal hjælpe syriske flygtninge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den danske støtte til den humanitære indsats i Syrien skal gives gennem fem danske folkelige organisationer. Med støtten kan vi komme nogle af de mest udsatte grupper til undsætning, siger udviklingsministeren.

Under udviklingsminister Christian Friis Bachs nylige besøg i ”Zaatari” flygtningelejeren i Jordan besluttede han at bevilge yderligere 25 mio. kroner til humanitære indsatser for internt fordrevne i Syrien og syriske flygtninge i de omkringliggende lande.

I dag besluttet har han besluttet, at den danske støtte skal gives gennem fem danske folkelige organisationer, som Udenrigsministeriet har humanitære partnerskabsaftaler med, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Udviklingsministeren udtaler:

“De menneskelige omkostninger ved denne brutale konflikt er enorme. Det er særligt bekymrende, at så mange børn bliver ramt. Det har været sørgeligt at høre de desperate historier fra de syriske flygtninge, at føle deres frygt, deres frustrationer og deres dybe bekymring for venner og familie inde i Syrien. De har hårdt brug for hjælp, så nu giver vi 25 mio. kr. til fem danske organisationer, som skal hjælpe flygtningene videre til et værdigt liv.

Med støtten gennem vore danske partnerorganisationer kommer vi nogle af de mest udsatte grupper til undsætning for bl.a. at sikre, at de kan modstå den kommende vinter.

Situationen vidner om, at der fortsat er stort behov. Jeg er derfor glad for, at disse fem danske organisationer kan yde et vigtigt bidrag til den store opgave forude,” siger Christian Friis Bach.

Bevillingerne gives til Læger uden Grænser, Caritas Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors i Danmark og Red Barnet. Organisationerne yder allerede humanitær hjælp i området og vil med den nye bevilling kunne udvide deres indsats betydeligt.

De godkendte projekter vil bidrage med uddeling af nødhjælp og indkvartering af nogle af de mere end 1,2 mio. internt fordrevene i Syrien og de næsten 300.000 syriske flygtninge i nabolandene. Et af hovedmålene er at sikre, at de kan stå den kommende vinter igennem.

Ligeledes er der givet støtte til sundhedsydelser til flygtningene i Jordan. Endelig vil der blive gjort en særlig indsats for de mange børn, der er berørt af konflikten.

Danmark har med disse bevillinger i alt ydet humanitær støtte til krisen i Syrien for ca. 100 mio. kr. Det gør Danmark til en af de 5-6 største bidragydere til den humanitære indsats.