Af Emilie Halberg, U-landsnyt.dk
Danske NGOer er alt for pæne og fraværende i den kritiske udviklingsdebat, lød det samlet fra Friis Bach, Enhedslisten og CISU under folkemødet. De folkelige organisationer skal arbejde langt mere aktivt på at få fattige menneskers stemmer på den politiske dagsorden.
”Vi skal have meget mere ballade i Danmark.”
Det var opfordringen til de danske udviklingsorganisationer fra udviklingsminister Christian Friis Bach på weekendens folkemøde i Allinge på Bornholm.
”Kom, kom, kom. Det bliver jo aldrig godt nok, så derfor skal vi have et langt mere kritisk og kontant civilsamfund, også i Danmark. De folkelige fore-ninger er blevet for pæne. De mangler ofte i den skarpe og kritiske debat,” sagde han.
Opfordringen kom egentlig først og fremmest fra Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl:
”U-landorganisationer er alt for pæne. Da jeg var yngre, turde de fleste af dem være frække, politiske og i opposition til en udviklingsminister,” sagde han:
”I fedter for meget for ministeren, fordi I er bange for at miste jeres penge. Sådan en minister kan tåle det, for han ved jo godt, at hvis ikke han lytter til jer, kan det være, det er en anden, der skal have stolen”.
Fra Christian Friis Bach lød det, at hvis ikke de folkelige organisationer kommer op på barrikaderne og kæmper på fattige menneskers vegne, risikerer vi at få et Europa, der lukker sig ude fra resten af verden.
”Der skal være nogen, der kæmper for, at fattige mennesker bliver hørt. Det er vigtigere end nogensinde, at der er nogen, der virkelig sætter markante stemmer ind på at sikre, at vi engagerer os i verden lige nu,” lød det fra udviklingsministeren.
CISU erklærer sig enig med ministeren
CISU – Civilsamfund i Udvikling – er en samarbejdsplatform for mindre og mellemstore foreninger og grupper med u-landsrettet virke og var vært for debatten i Det Globale Telt på folkemødet. Og CISU er helt enig med politikerne i, at danske organisationer skal spille en større samfundsrolle på hjemmefronten.
Både i form af oplysning, men også som dem, der påvirker politikerne både hjemme og i EU- og FN-sammenhæng
”Jeg er enig i, at vi nogen gange er for tandløse. Vi kunne håbe, at der var flere organisationer, der ville gå ind og være mere kritiske i de politiske dagsordener,” siger sekretariatsleder i CISU, Erik Vithner.
”Hvis danske organisationer skal blive ved med at være en del af hele det her udviklingspolitiske set-up, så bliver de nødt til at være mere aktive i Danmark på vegne af deres partnere”.
Som eksempel peger han på det store arbejde, der ligger i at påvirke forbrugerne i Danmark, påvirke EU’s politikker med fiskeripolitik og dets indvirkning på u-landene. Men også at gå ind i, hvordan den danske lovgivning og politik kan have negative effekter for fattige mennesker andre steder på kloden.
Erik Vithner nævner Afrika Kontakt som et godt eksempel på en NGO, der faktisk er i stand til at bringe Swaziland på den politiske dagsorden igen og igen – se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/14-06-13/afrika-kontakt-vi-t-r-hvor-andre-tier
”Det er det, som de små NGOer helt klart skal være bedre til. Og vi vil gerne hjælpe dem med det.”
Ud med ’hjælpe’-mentaliteten, ind med samarbejde
Erik Vithner mener, at det er et spørgsmål om, hvordan de danske NGO’er definerer de partnerskaber, de har med en organisation i et udviklingsland. Der er grundlæggende to opfattelser, og CISU er klart tilhænger af den sidste.
Et partnerskab kan bygge på den tanke, at man tager ud og hjælper nogen, som ikke kan selv. Eller partnerskabet kan bygge på en udveksling mellem to partnere, hvor begge kan lære af hinanden.
CISU mener, at danske organisationer netop skal være bedre til at udnytte den viden, som partnerskaber i syd kan bidrage med til det danske samfund og danne fælles netværk, der kan påvirke politikerne og forbrugerne.
”Hvis vi ikke om to til fem år kan vise, at danske organisationer har en værdi, så vil tendensen formentlig være at al den funding, der nu bliver givet til civilsamfundet, vil blive kanaliseret direkte til syd.”
Erik Vithner mener, at der i den nye civilsamfundsstrategi vil komme mere fokus på funding direkte til organisationer i syd, hvilket indebærer en risiko for, at danske organisationer i fremtiden vil få sværere ved at få støtte til deres partnerskaber.
”Vi har set det i Canada, Holland og Tyskland, at de tager penge fra den kasse, hvor der er blevet givet til landenes egne organisationer og flytter til andre typer af funding. Den debat har vi ikke haft så stærkt i Danmark. Formentlig fordi vi har nogle stærke organisationer og gode resultater. Men den kommer,” mener Erik Vithner.
”Tiden for de store enkeltprojekter, hvor vi tager ud og skal bygge en masse op, den er allerede ovre”.
Er det trist?
”Nej, egentligt ikke. For nu koncentrerer vi os mere om civilsamfundsopbygning og partnerskaber og om at få mere politisk dialog. Vi skal jo også bidrage til, at partnerne i syd kan være til stede på topmøderne, på klimamøderne.”
Journalist Emilie Halberg deltog i folkemødet på Bornholm 13.-15. juni 2013 for U-landsnyt.dk.
