Friis Bach grilles om kreativ bogføring i menneskeretsinstitut

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Folketingets udenrigsudvalg har kaldt udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i samråd på torsdag om Institut for Menneskerettigheders omstridte regnskabspraksis.

Efter dagbladet Information har tilvejebragt nye oplysninger i sagen om Institut for Menneskerettigheders regnskaber, har udenrigsudvalget bedt ministeren redegøre for, hvornår henholdsvis ministeren og ministeriet er blevet underrettet om den kreative bogføring.

Under de seneste finanslovforhandlinger hemmeligholdt topembeds-mænd i Udenrigsministeriet oplysninger for udviklingsministeren og Folketinget om alvorlige regnskabsproblemer på Institut for Menneskerettigheder (IMR), viser Informations aktindsigter hos ministeriet.

Det skete, selv om regeringens finanslovsforslag i efteråret 2011 indebar en forøgelse af bevillingen til instituttet fra 11,5 mio. til 21,5 mio. kr.

I forlængelse heraf har udvalget bedt ministeren forklare, hvorfor han ikke på et tidligere samråd redegjorde for, at udenrigsministe-riet i efteråret 2011 forsøgte at undgå at orientere Folketinget om regnskabsrodet, som det hedder på Folketingets website.

Samrådet er åbent for alle og holdes torsdag den 28. juni kl. ca. 14.10 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Udenrigsministeriets redegørelse til ministeren om sagen kan ses på
http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Danida/Nyheder_Danida/2011/Redegoerelse%20vedroerende%20uregelmaessigheder%20i%20projektforvaltningen%20hos%20Institut%20for%20Menneskerettigheder.ashx

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Jakob Ellemann-Jensen (V) og Karsten Lauritzen (V).

De lyder sådan:

“Ministeren bedes endnu en gang redegøre for, hvornår henholdsvis ministeren og ministeriet er blevet underrettet om den kreative bogføring, der har fundet sted i institut for menneskerettigheder i lyset af Informations nye oplysninger i sagen om regnskabspraksis hos Institut for Menneskerettigheder (jf. Information, den 19. maj 2012 ”Udenrigsministeriet skjulte regnskabsfusk”)”.

“Ministeren bedes specifikt forklare, hvorfor ministeren ikke på samrådet den 7. februar 2012 overfor Folketinget redegjorde for, at udenrigsministeriet og dermed udviklingsministeren igennem efteråret 2011 forsøgte at undgå at orientere Folketinget om regnskabsrodet i institut for menneskerettigheder”.

Samrådet transmitteres live på www.ft.dk og vises tillige på Folketingets TV-kanal.

Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet.

Tilmelding til samrådet er nødvendig inden d. 27. juni kl. 12 til Lene Gregersen Kaasgaard, udvalgsassistent, tlf. 33 37 32 75 og e-mail: [email protected] eller evt. Morten Villumsen, udvalgssekretær, tlf.
33 37 36 17.

For gæster, der kommer udefra, må beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og TV m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

En lydoptagelse af det åbne samråd kan hentes fra www.ft.dk på udval-gets side under menupunkt “Lyd fra åbne samråd” senest kl. 13 dagen efter samrådet.

Ved problemer med afspilning af lydfilen kan Folketingets Oplysning kontaktes på tlf. 33 37 33 38 eller e-mail: [email protected]
.