“Det er for nemt at sige, at der ikke skal være fredsbevarende tropper i Mali, fordi meget er gået galt i Afghanistan og Irak”.
Sådan indleder udviklingsminister Christian Friis Bach (R) sit svar torsdag til kritikken fra Jørgen Harboe, som fremkommer i den erfarne u-landsjournalists blog her på U-landsnyt.dk – se bloggen på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/7/miseren-i-mali
Friis Bach fortsætter:
De fredsbevarende tropper har været med til at dæmme op for konflikter i Sydsudan og Liberia.
AMISOM tropperne har været afgørende for at skabe en skrøbelig sikkerhed i Somalia og det har været med til at skabe en anelse håb i det hårdt plagede land – og for den hårdt plagede befolkning.
Nabolandene og den midlertidige præsident i Mali vurderer samstem-mende, at der er brug for militær hjælp til Mali, hvor militæret er svagt og kommandostrukturen brudt sammen efter kuppet – og hvor de islamiske oprørsgrupper i det nordlige Mali er stærkt bevæbnede med våben fra Libyen.
Vi kæmper hårdt for en politisk løsning, men det er en anelse naivt at tro, at der kan skabes sikkerhed i det nordlige Mali uden militær tilstede-værelse. Det er ikke det samme som krig.
Og at sige vi bare skal løse det med “klassisk udviklingspolitik” er også en anelse naivt, sådan som situationen er nu.
Vi må og skal tænke bedre sikkerhed og mere udvikling sammen – også i Mali.
Venlig hilsen,
Christian
Svar fra Jørgen Harboe
SEND THE MARINES
Jeg tager gerne på mig, at jeg reagerer naivt. Jeg indrømmer også, at jeg som pensionist ikke længere har fingeren på pulsen i det større udviklingspolitiske univers.
Mit ærinde var da også kun at anholde noget, der mindede mig om en refleksreaktion: ’Send the Marines’, som Tom Lehrer sang engang.
Christian Friis Bach sagde i Politiken, at han var nået frem til sin konklu-sion – militær indgriben i Mali – efter lange og vanskelige overvejelser. Alligevel fortalte artiklen intet om mulige alternativer til et nyt Irak eller Afghanistan i Mali.
Friis Bach har ret i, at det i nogle situationer er relevant at tænke udvikling og sikkerhed sammen, men konklusionen på samtænkning er ikke nødvendigvis ’Send the Marines’.
Især ikke, hvis man på forhånd anser det for usandsynligt, at en militær indsats vil få succes og at den – selv hvis den lykkes – næppe løser det bagvedliggende sikkerhedsproblem.
I så fald er det samtænkeren og ikke mig, der er naiv og tror, han kan løse et stort forgrenet problem med et snuptag.
Jeg tror der skal mere til, også i Mali.
Jeg tror også, at den ethos, som det klassiske udviklingssamarbejde bygger på, kan indgå som et fundamentalt tillidsskabende element, der øger vores sikkerhed, selv om Friis Bach nok har ret i, at vi ikke kan normalisere situationen i det nordlige Mali med klassisk bistand alene.
Det nytter bare ikke at komme med bistanden, som en from eftertanke!
Der er brug for, at vi breder debatten om samtænkning ud til andet og mere end en diskussion for eller imod krudt og kugler.
Ellers skyder vi os selv tilbage til fortidens kolonikrige – og følgerne blir værre end dengang.
(Slut)
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/08-08-12/analyse-mali-er-ikke-en-skr-belig-stat-endnu-men
