De fleste lande i verden er lukket helt eller delvist ned på grund af coronavirus. Nu lukker flere af Afrikas store naturparker også.
Nationalparken Virunga i DR Congo, Afrikas ældste naturpark, har eksempelvis lukket for besøgende.
en pressemeddelelse fra parken.
omkring 1.000 individer tilbage.
skriver Mongabay.
Det vides endnu ikke med sikkerhed, om gorillaer kan smittes med coronavirus, men eksperter frygter, at det kan ske. Og at konsekvenserne for det truede dyr vil være voldsomme.
”Muligheden for smitte er en risiko for bevaring af dyrene. Vi ved endnu ikke, om menneskeaber kan smittes med SARS COV-2 virus, men vi ved, at vilde chimpanser blev smittet med coronavirus OC43 i Elfenbenskysten, og at menneskeaber kan blive smittet med mange andre lungesygdomme fra mennesker,” siger Johannes Refisch.
Han er koordinator for et program under FN om bevaring af menneskeaber, og han henviser til navnet på den virus (SARS COV-2), der spreder sygdommen Covid-19. OC43 er navnet på en anden virus i familien af coronavirus.
”Menneskeabernes overlevelse er allerede truet af tab af levesteder, illegal jagt og andre sygdomme,” lyder det fra Refisch.
”Ebola har eksempelvis ført til dødelighed på op til 95 procent i gorillaer, og beregninger viser, at nogle af de populationer har behov for mere end 130 år til at stabilisere sig,” fortsætter han.
”Vestlige lande har stoppet flyruter. Folk kan ikke rejse fra vestlige lande, og det er der, de fleste turister kommer fra,” siger Andrew Seguya fra Ugandas naturstyrelse (Uganda Wildlife Authority), ifølge Mongabay.
Det betyder færre indtægter, og det går ud over indsatsen for dyrene, da en stor del af de midler typisk kommer fra turistindtægterne.