Den 56-årige tidl. erhvervskvinde har været formand for bestyrelsen i BØRNEfonden siden oktober 2011, men var faktisk vurderet på vej ud af u-landsmiljøet efter en stribe nye bestyrelsesposter i andet regi.
Mere om den meget bestyrelsesaktive Stine Bosse på https://globalnyt.dk/content/stine-bosse-formand-gron-taenketank
Den nye fusionerede NGO, Plan BØRNEfonden, bliver en del af den globale organisation Plan International og samtidig angiveligt den største privatfinansierede udviklingsorganisation i Danmark med næsten 70.000 fadderskaber og sponsorater, hedder det i en fælles pressemeddelelse mandag.
Nuværende bestyrelsesformand i BØRNEfonden, Stine Bosse, bliver bestyrelsesformand i Plan BØRNEfonden, mens direktør i Plan Danmark, Gwen Wisti, bliver administrerende direktør i Plan BØRNEfonden.
Foto: Thomas Frandsen
Det er fire gange mindre end hos BØRNEfonden, der siden september 2013 har haft domicil i Fondenes Hus bag Politigården midt i København – se også https://globalnyt.dk/content/bornefonden-flytter-sammen-med-seks-andre-fonde
Forskellen skyldes mest, at antallet af faddere til børn i u-landene er bemærkelsesværdigt mindre end hos BØRNEfonden, der ved udgangen af 2016 kunne stille med ca. 57.500 faddere /sponsorer.
Milliardomsætning og en dansker i London
Ganske anderledes forholder det sig, når vi bevæger os ud i den store verden, hvor PLAN med en kæmpeomsætning og aktiviteter i over 70 lande (mere end ti gange flere end BØRNEfonden), vokser til en gigant.
Se om PLAN Internationals betragtelige økonomiske styrke på organisationens websted.
Ikke så mærkeligt, at onde tunger kalder brylluppet med PLAN Danmark for BØRNEfondens adgangsbillet til det forjættede land – Plan International – og er den vigtigste bevæggrund til sammenlægningen mellem de to.
PLANs 20 år gamle danske afdeling er nemlig fattig med en yderst beskeden egenkapital, hvorimod BØRNEfonden, der er 25 år ældre, fremtræder velpolstret med adskillige millioner.
Dertil kommer, at hovedorganisationen, Plan International, ikke har en hvem-som-helst i direktørstolen i London set med danske øjne.
Det er nemlig diplomaten Anne-Birgitte Albrectsen, der er “Chief Executive Officer”, som det hedder derovre, for det kolossale foretagende med domicil nær den britiske hovedstad. Se meget mere om hende på https://globalnyt.dk/content/dansker-fra-fn-top-til-plan-international
London er i øvrigt også arbejdsstation for en anden fremstående dansker, nemlig tidl. statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som i foråret 2016 blev direktør for Red Barnets moderorganisation – Save the Children International. Se mere på
https://globalnyt.dk/content/helle-thorning-bliver-advokat-verdens-boern
Ellen Margrethe Løj indover – og søgen efter en partner
PLAN Danmark opnåede dog et slags blåt stempel fra det officielle Danmark, da man i godt to år (2012-2014) havde Danidas første kvindelige chef (1996-2001), Ellen Margrethe Løj, som bestyrelsesformand.
Den erfarne 69-årige diplomat, som nu er gået på pension, har også beklædt tunge FN-jobs, både i Liberia og Sydsudan og var efter tiden som Danida-chef vor FN-ambassadør i New York, da Danmark var medlem af FNs Sikkerhedsråd.
Samtidig med Plan Internationals store tyngde med en årsomsætning på over seks milliarder kroner har BØRNEfonden bemærkelsesværdigt nok forladt sin internationale moderorganisation – se https://globalnyt.dk/content/boernefonden-forlader-international-ngo-alliance
Ved den lejlighed gjorde man det fra bestyrelsen klart, at fonden aktivt villle søge efter nye internationale samarbejdspartnere. Man må sige, den ikke har ledt forgæves, når man får en af storspillerne i bistandsarbejdet de sidste 80 år som partner. En NGO, der i øvrigt er stiftet tilbage i 1937 for at hjælpe børn under den spanske borgerkrig.
Stine Bosse formulerer det i dag sådan:
“BØRNEfondens strategi har hele tiden været størst mulig impact for de midler, vi bliver betroet, og vi har ikke lagt skjul på, at det på lang sigt sker bedst gennem stærke internationale organisationer”.
“Sammen med Plan bliver vores indflydelse i særligt Vestafrika større, og vi kan sammen gøre en betydelig forskel i verdens fattigste hjørne.”
Mand som nr. 2 – og en omsætningsramt fond
Allan Fenger, formand for PLAN Danmark, bliver næstformand i den nye og større organisation, mens Stine Bosse som nævnt bliver bestyrelsesformand for det nye sammenbragte Plan BØRNEfonden.
Der foreligger endnu ikke noget om sammensætningen af den fælles bestyrelse i øvrigt eller om eksempelvis de fysiske rammer for den nye og større NGO.
Fenger og Bosse siger i den fælles pressemeddelelse:
“Dette er en enestående mulighed for at bygge på det bedste af begge organisationer med vore supplerende styrker og evner. Sammen kan vi gøre mere, hvor behovet er størst. Vi kan give børn og unge en stemme og forandre deres liv til det bedre”.
“Vi vil naturligvis stadig have et særligt fokus på piger. Det har de brug for. Vi bliver stærkere sammen og kan gøre endnu mere for at indfri FN’s 17 Verdensmål for en global bæredygtig udvikling (frem mod 2030, red.)”
Se meget mere om den omsætnings-plagede BØRNEfond på https://globalnyt.dk/content/sponsorerne-siver-fortsat-fra-boernefonden Og det seneste årsregnskab fra 2016, hvor indtægterne er nede på 204 mio. kr. mod 233 mio. året før – 2015 var et ekstra godt år efter adskillige års tilbagegang.
Større konkurrence om pengene
Fonden forklarer i sit årsregnskab for i fjor sine besværligheder sådan:
“BØRNEfonden opererer i et marked, der har ændret sig markant gennem de sidste år med en stadigt stigende konkurrence. En konkurrencesituation, hvor mange organisationer i højere grad kæmper om private midler, et stigende antal hus- og gadeindsamlinger, større brug af sociale medier og oftere og mere markant positionering i medierne”.
“Sponsorater udgør fortsat langt den vigtigste indtægtskilde, men øvrige privat indsamlede midler såsom bidrag fra virksomheder, fonde og organisationer udgør en stadig større andel af de samlede indtægter”.
Og dét selv om fonden udtrykkelig gør opmærksom, at sponsorerne og fadderne udgør rygraden i arbejdet – og skal gøre det til hver en tid af hensyn til den folkelige forankring. Se hele årsrapporten for 2016 på https://bornefonden.dk/~/media/PDF-filer/Aarsrapport%20og%20regnskab/Aarsrapport%202016.pdf
Udover faddere og sponsorer landet rundt forventes Plan BØRNEfondens virke at være finansieret af Danida, EU, fonde og virksomhedsdonationer.
Wisti sætter sig i direktørstolen
Gwen Wisti, administrerende direktør i PLAN Danmark, bliver også admin. direktør i den sammenlagte Plan BØRNEfonden:
Hun startede pr. 1. august 2005 som direktør i PLAN Danmark. Wisti havde før da i 20 år arbejdet ved Sony Music, hvor hun først blev ansat som pressechef, dernæst som marketingdirektør og senest dansk direktør i Sony Music Nordic.
Hun siger:
”Takket være vore mange faddere og sponsorer arbejder vi hver dag for at skabe en mere lige verden, bedre vilkår for de mest udsatte børn og unge og ligestilling for piger.”
“Sammen med BØRNEfonden kan vi gøre endnu mere. Vi er lokale, vi kender børnene og deres familier, vi kender de lokale forhold. Og vi er globale. Sammen bliver vi en global og stærk stemme for de mest udsatte børn og unge.”
Wistis holdning til det i manges øjne omstridte samarbejde mellem NGOer og virksomheder er klar. Som hun skrev i et debatindlæg i fjor:
“Spørgsmålet er, om erhvervslivet uden partnerskaber med civilsamfundsorganisationer er bedre til at indfri visionen om en retfærdig verden. Er erhvervslivet bedre til at udrydde ekstrem fattigdom? Og opnå bæredygtig udvikling for alle?”
“Det tror vi ikke engang, at de selv ville svare ja til.”
“For virksomheder skal først og fremmest tjene penge. De skal ikke tage en masse risici for at nå de udsatte og fattigste eller sikre, at kvinder inddrages på lige fod med mænd og ikke diskrimineres”.
Bolette C. allerede ude af vagten
BØRNEfondens administrerende direktør, Bolette Christensen, fratræder sin stilling “alene som konsekvens af fusionen”, hedder det.
Den 54-årige “CEO”, som hun insisterer på at hedde (alle der er noget i fonden har titler på engelsk), er en omstridt skikkelse i dele af u-landsmiljøet og siges at have strømlinet fonden med hård hånd.
Hun har allerede forladt domicilet i Otto Mønstedsgade. Ind i stedet som konstitueret admin. direktør er rykket program- og udviklingsdirektør siden april 2015, Anne Smith Petersen.
Se vor omtale af Bolette Christensen, da hun fyldte 50 i juni 2013, på https://globalnyt.dk/content/ceo-bolette-christensen-blir-50
Stine Bosse forklarer forløbet sådan:
”Når to organisationer lægges sammen, er der altid kabaler, der skal gå op. Bolette har gjort et meget flot stykke arbejde for BØRNEfonden og fortjener stor respekt for sin indsats”.
“Det gælder ikke kun den løbende ledelse og arbejdet med at professionalisere fonden og dens finansiering, men også i forbindelse med fusionen.”
Smukke ord, men de ændrer altså ikke, at Bolette C. ryger ud og Stine Bosse bliver siddende. Kyniske skeptikere vil måske sige, at Bosse slår to fluer med ét smæk: Bliver formand for en langt større organisation og slipper af med den udfarende (og dominerende) Bolette C.
Selv siger Bolette Christensen:
”Det har været en stor glæde at stå i spidsen for BØRNEfonden i mere end seks år. Der er sket meget, og særligt er jeg glad for, at fonden nu står stærkt og kan indgå i denne fusion, der tager mulighederne endnu videre for alle interessenter.”
Det er i den forbindelse en kendt sag, at når man er stor og stærk, er det ulige lettere at byde ind på – og få – internationale projekter.
Kritik af topstyring
Her i Globalnyt har fonden været kritiseret for at være ekstremt topstyret og forretningspræget (hvilket har forskaffet det uvenlige tilnavn BØRNEfonden A/S). Dette har ifølge en af vore bloggere bl.a. givet sig udslag i kommunikationen udadtil – se hans blog på https://globalnyt.dk/content/en-skideball
Bolette Christensen er også kritiseret for at føre sin person stærkt frem i pressemeddelelser og andet materiale, hvor hendes navn stod anført talrige gange og man fik indtryk af, at direktøren snart sagt stod bag eller for det hele. Først i årsrapporten for 2016 er der lagt en dæmper på personfikseringen.
Bolette Christensen har stadig andre u-landsrelaterede hverv. Hun er bl.a. formand for et udvalg, nedsat af udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som skal se på den fremtidige u-landsoplysning. Se https://globalnyt.dk/content/syv-kvinder-og-en-mand-skal-taenke-nyt-om-u-landsoplysningen-toernaes
Til gengæld måtte hun forlade det opgave-styrkede U-landspolitiske Råd – se https://globalnyt.dk/content/nyt-staerkere-u-landsraad-ventes-faa-konkret-indflydelse-paa-bistanden
Det bemærkes i forbifarten, at den nye fusion ikke ændrer på den ulige kønsbalance i ledelsen hos u-landsmiljøets organisationer – se også her https://globalnyt.dk/content/knusende-mandsdominans-hos-u-landsmiljoeets-mange-generaler-opdateret
Både den nye og gamle admin. direktør er kvinde.
Ud til millioner af børn
Vi citerer videre fra mandagens pressemeddelelse:
Plan og BØRNEfonden arbejder for at fremme børn og unges rettigheder og ligestilling for piger”.
“Arbejdet med uddannelse, sundhed og beskyttelse i de lokalsamfund, hvor børnene og deres familier bor, får større gennemslagskraft med nye indsatsområder i de afrikanske lande Mali, Burkino Faso, Togo og Benin. Ligeledes fortsætter Plan og BØRNEfondens fokus på at styrke unge.
BØRNEfonden har i mere end 45 år arbejdet i nogle af verdens allerfattigste lande, og arbejdet gavner hvert år tre millioner mennesker primært i Vestafrika. Plan arbejder i flere end 70 lande og nåede i 2016 ud til 32 millioner børn.
Plan BØRNEfonden bliver en del af Plan International, som er en af verdens største ikke statslige udviklingsorganisationer med en årlig omsætning på 6,3 milliarder kroner sidste år.
Både PLAN Danmark og BØRNEfonden er udvalgt som strategiske partnere for Udenrigsministeriet i perioden 2018-2021. Se om PLANs aftale med Danida på https://plandanmark.dk/news/2017-07-03-plan-danmark-indgaar-partnerskabsaftale-med-danida-fokus-paa-unge-i-byerne
PLAN Danmark har fået stillet 18 mio. i udsigt fra Danida over de fire år, mens BØRNEfondens sum beløber sig til 21 millioner.
Andre sammenlægningstanker
Der har tidligere været sammenlægningstanker i det danske u-landsmiljø, men de er efter det foreliggende alle strandet udenfor missionsselskabernes kreds.
Som da stemmer i Mellemfollkeligt Samvirke og IBIS (dengang WUS) foreslog en sammenlægning for at styrke kræfterne og fordi personkredsen omkring de to NGOer og deres arbejde langt hen ad vejen passede som hånd i handske.
Det blev skudt ned i begge organisationer, som i dag er medlem af hver sin internationale familie, henholdsvis ActionAid og Oxfam. End ikke en samlet indsamlingsindsats på tværs af de to organisationer kunne lade sig gøre. Initiativet blev hurtigt droppet.
Dengang så man også ganske anderledes på internationale alliancer. Dem ville man helst ikke ind i. I dag er det nærmest en nødvendighed at være allieret med partnere internationalt for at komme i betragtning til at løse opgaver af en vis kaliber på “bistandsmarkedet”.
Chefredaktør tog ideen til sig fra USA
BØRNEfonden kom til verden i 1972 på tidligere chefredaktør på BT, Morten Pedersen Grymers, kontor. Sammen med sin hustru Birgitte Helweg tog han ideen til sig fra USA og grundlagde det, der i dag er BØRNEfonden.
Grundtanken er at sætte et konkret navn på den man hjælper. Det gør det meget nemmere for giveren at følge pengene og se resultaterne af sin indsats. Udover de to omtalte organisaioner er især SOS Børnebyerne aktive herhjemme med fadderskaber.
Sponsorernes månedlige bidrag skal sikre, at børnene kan komme i skole, får grundlæggende sundhedsydelser, og at deres familie og søskende får hjælp til at kæmpe sig ud af fattigdom, hedder det.
Når BØRNEfonden arbejder i et område er det med en tidshorisont på 15 til 20 år. Børnene følges fra de er små til de er færdige med skolen og samtidig med støtten til enkelte barn udvikles lokalsamfundet med brønde, skoler, børnehaver, sundhedsklinikker og meget andet.
I “bistandsbranchen” er ikke mindst FNs Børnefond (UNICEF) modstander af et koncept, hvor man hjælper enkelte udvalgte børn og deres familie og ikke lokalsamfundet som helhed. Tilhængere anfører, at man på den måde kan synliggøre og folkeliggøre bistanden via direkte og ofte personlig kontakt mellem giver og modtager.
