Programkoordinator Lars Peter L. Christensen, Kat-mandu (Nepal), fylder 60 onsdag den 2. marts 2011.
Fødselaren kan samtidig fejre 40 års jubilæum i dansk og internationalt u-landsvirke, idet han blev sendt ud første gang som helt ung i april 1971. Det var til Sydindien for U-Landsforeningen Svalerne, hvor han var koordinator (1970-1973).
Der har stået ”u-land” på ryggen af ham siden. Forud herfor var Lars Peter Christensen også i skole- og gymnasietiden aktiv med Stolpe-dalsskolens FN-Gruppe i Aalborg, Abbe Pierres Klunsere (1967: Italien, 1968: Frankrig og 1969: Danmark), Biafra-indsamlingen og salg af UNICEF-kort.
At han blev inspireret til gerningen i u-landene fra første færd kan ikke undre, når man betænker den start, han fik i Danida. En dag i 1976 kom en høj, statelig mand ned i kælderen på Store Kongensgade i København, hvor Svalerne holdt til. Det var Mr. Danida himself – Kaj Baagø -, som havde truffet Lars P. Christensen i Bangladesh nogle år før.
– Han sagde, at nu skulle de i gang med et stort nyt egnsudviklings-projekt (Noakhali) i Bangladesh, og spurgte om jeg ville være med, fortæller Lars P. Christensen i Jørgen Harboes anmelderroste bog om Baagø, “Manden, der ville frelse verden”.
Lars P. Christensen, der koordinerede Svalernes arbejde, mens han læste statskundskab, var fyr og flamme og blev forberedelsesgruppens sekretær.
Noakhali står stadig som en milepæl i fattigdomsorienteringen af dansk bistand. Som Lars P. Christensen siger i Harboes bog: – Alle, der var med, da Noakhali blev søsat, fik besked (af Baagø, red.) om at undersøge, hvordan man kunne sørge for, at de fattige fik gavn af bistanden.
Denne ledetråd har Lars P. Christensen holdt sig for øje siden: At det drejer sig om at forbedre vilkårene for verdens fattige og undertrykte. Først og sidst.
Ansættelsen i Danida og Noakhali varede 2 år (1976-78), derefter gik vejen over Center for Udviklingsforskning (CUF) og forstanderposten på Danidas træningscenter “Hornbækhus” i 2 omgange (1983-88 og 1991-94), afbrudt af en afstikker som leder af Mellemfolkeligt Samvirkes landeprogram med 25 u-landsfrivillige i Nepal.
Fra 1994 til 2007 lå hans karriere i rådgivningskoncernen COWI, hvor han endte med at være chef for COWI i Mozambique i det sydlige Afrika.
I november 2007 vendte han så tilbage til Danida (efter 3 årtier) – og til Nepal – for at blive programkoordinator for den danske støtte til at fremme menneskerettigheder og god regeringsførelse i det fattige Himalaya-land.
I tidens løb har han stiftet bekendtskab med de fleste discipliner i udviklingsbistanden og må betegnes en af de “store gamle” i dansk bistand. Det er man, når man oplever at blive håndplukket af en mand som Baagø som ung – og så alligevel står midt i u-landsvirket den dag i dag.
