Fylder rundt – 60

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Redaktør, kommentator m.v. Torben Krogh, København, fylder 60 år tirsdag d. 26. august.

Udover sin karriere i medierne, hvor han bl.a. var chefredaktør for dagbladet Information, har Torben Krogh i mange år været engageret i udviklingspolitiske spørgsmål.

Det er især foregået i regi af FNs Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, UNESCO, hvor han siden 1973 har været bestyrelsesmedlem i Den Danske UNESCO-Nationalkommission, og siden 1999 siddet som dens formand.

Han var Danmarks repræsentant i UNESCOs styrelsesråd 1991-95, præsident for UNESCOs 28. Generalkonference 1995-97 og modtog den Paris-baserede FN-organisations Guldmedalje i 1997.

Hans store interesse for mediernes og informationsstrømmenes rolle i udviklingsprocessen har bragt ham medlemskab af Styrelsesrådet for “International Programme for Development of Communication”, IPDC, fra 1989, og formandssædet her 1992-98. Han har ligeledes siden 2001 været bestyrelsesformand i organisationen Media Support.

Danida har flere gange benyttet sig af hans viden og indsigt om 3.-Verdens forhold.