Det varslede både internationale gnister i klimaforhandlingerne og indenrigspolitiske interesser, da præsident Obama torsdag skød G20-mødet i Brisbane i gang med et løfte om 2,5 mia. dollars i støtte til en klimafond. Dermed lægger flere af verdens klimafrontløbere nu (endnu engang) pres på værtsnationen, Australien.
Presset på australierne kan vise sig at blive en tung medspiller på det afgørende klimatopmøde i Paris næste år.
Den storpolitiske begivenhed, G20, var knap skudt i gang, før Barack Obama inden weekenden meldte ud, at han vil give The Green Climate Fund et kæmpe løft i fondens indsats for at hjælpe de fattige landes klimatilpasning med et milliardbeløb.
Det sker blot få dage efter hans historiske aftale med Kina om at nedbringe CO2-niveauet frem mod 2030.
Med udspillet vil USA give mindst 2,5 mia. dollars (henved 15 milliarder kr.) og op til tre milliarder greenbacks over de næste fire år, bl.a. til finansiering af ren energi, samt tilpasning til havstigninger og mere ekstremt vejr, lyder det fra Obama administrationen.
Aftalen vil blive offentliggjort i anledning af, at verdens ledere mødet til G20-topmødet i Brisbane. Dermed sender Obama et stærkt signal om hans vilje til at sætte handling bag ordene i kampen mod klimaforandringerne, til trods for den republikanske overtagelse af Kongressen ved midtvejsvalget.
U-lande: Pengene skal væe der
Pengene til The Green Climate Fund bliver betragtet som afgørende for at nå resultater ved de forestående FN-forhandlinger om en global klimaaftale. Udviklingslandene har tidligere meldt ud, at de, uden disse midler, ikke kunne forpligte sig på bindende reduktionsmål ved klimakonferencen COP20 i Perus hovedstad, Lima, til december.
Ifølge analytikere, falder udmeldingen lige før G20 i Brisbane, som en demonstration af Obama’s vilje til at kæmpe for en langsigtet aftale.
“Jeg tror, det er et godt signal til at skyde forhandlingerne i Paris i 2015 i gang,” sagde Alex Doukas, international klimaanalytiker ved World Resources Institute. Kongressen mangler stadig at godkende aftalen, men flere eksperter hævder, at det vil være vanskeligt for Republikanerne helt at afvise forslaget.
Løftet fra Obama kommer også som opfordring til Storbritannien og andre lande i G20 om at følge trop.
Jake Schmidt, der følger de internationale forhandlinger for The Natural Resources Defence Council, siger: “Han forsøger at udnytte G20 som en måde at lægge bilateralt pres på andre lande til at sætte konkrete mål for deres klimafinansiering.”
Der er tidlige tegn på, at den strategi betaler sig. Den japanske premierminister, Shinzo Abe, annoncerede kort efter et løfte om op til 1,5 mia. USD til fonden på topmødet i Brisbane.
Australien og Canada: Socialisme forklædt som miljøtiltag
De finansielle forpligtelser fra USA og Japan er i stærk kontrast med Canada og Australiens udmeldinger, der forholder sig kritiske.
Støtten til fonden kommer på et tidspunkt, hvor værtslandet, Australien, (igen) vil blive udstillet som klimamodstander med et snævert fokus på økonomisk vækst. Derfor kom de ambitiøse klimaløfter også som en mindre behagelig overraskelse for den australske regering på tærsklen til G20-topmødet.
Det forlyder fra The Guardian Australia, at premierminister, Tony Abbott, op til processen har insisteret på, at Australien ikke skulle bidrage til sådanne midler, også selvom den slags finansiering er et udenrigspolitisk anliggende og derfor uden for hans område.
I tidligere omtale af fonden, har Abbott regeringen omtalt fonden som ’socialisme forklædt som miljøtiltag’ – et standpunkt, der bakkes op af Canada.
Modstanden til projektet blev allerede kendt op til klimatopmødet i Warszawa sidste år, hvor Abbotts indvendinger mod fonden kunne tælles blandt én i rækken af mange kontroversielle træk i ambitionerne om at finde en bindende aftale.
Mere end 2,8 mia. var blevet lovet til fonden før USA’s udmelding, med 1 mia. fra Frankrig og ligeledes næsten en milliard fra Tyskland. Flere midler forventes i øvrigt at blive mobiliseret på en konference i Berlin senere i november, hvor bl.a. Storbritannien allerede har lovet et større bidrag.
Når Obama lader til at ønske at komme de andre lande i forkøbet på klimafonden, skal det ses i lyset af det store nederlag,
Demokraterne lider på den indenrigspolitiske front. Det nylige tab ved midtvejsvalget gør incitamentet endnu stærkere til at vise resultater på det afgørende klimatopmøde i Paris næste år.
Her skal en aftale, som Obama har kæmpet for de sidste fem år, forhandles på plads.
Hvad er G20?
G20-landegruppen kom til verden i 1999 i kølvandet på de finansielle kriser i Rusland og Asien. Da erkendte man, at også vækstlandene burde sidde med ved bordet i drøftelser om verdens økonomiske fremtid.
G20 består af 19 lande og EU, og deres økonomier udgør i dag tilsammen 85 procent af hele verdens bruttonationalprodukt – se medlemslandene på www.g20.org
I starten var det kun landenes finansministre, der mødtes ved G20.
Men i 2008 efter den globale finanskrise lammede det meste af verden, var det nu stats- og regeringscheferne, der drog af sted til møderne, som derefter vippede G8 af pinden som et vigtigere forum for økonomisk samarbejde.
G20- forsamlingen har ingen formel beslutningskraft – beslutningerne på mødet er ikke bindende – men mødernes sluterklæringer udstikker retningslinjer for, hvad de magtfulde lande vil og kan sammen.
Kilde: The Guardian Environment m.fl.
