Kysten ved Cornwall i det yderste sydvestlige hjørne af England var fyldt med aktivister og budskaber i sandet til de prominente gæster denne weekend. Statsledere fra de syv førende demokratiske økonomier i verden skulle nemlig mødes, og den amerikanske præsident, Joe Biden, var på sit første udenlandske visit.
G7-mødet var ventet med spænding. Ikke mindst fordi værten, Storbritannien, også er vært for det næste store forhandlingsrunde om klimaet i oktober.
Landene er blandt andet blevet enige om at kæmpe for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, udfase finansiering af “uformindsket” kul i 2021 samt at stoppe med at udlede klimaskadelige gasser i 2050. Det meste er imidlertid gentagelse af gamle løfter, og det skuffer grønne organiastioner.
“Vi står midt i en klimakrise, og der er ikke meget tid tilbage, hvis målet om at holde den globale temperatur stigning under 1,5 grader skal realiseres. Det er derfor skuffende, at G7 landene, som jo er nogle af de rigeste lande i verden, ikke tager klimaet mere alvorligt”, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.
Vil beskytte 30 af naturen
De syv velstillede lande vedtog en særlig erklæring om at gøre en indsats for klodens natur. Og her var der et meget konkret løfte fra landene. I oktober skal verdens nationer under FN vedtage nye mål for at bremse tabet af biodiversitet i verden. Forventningen er, at en af målsætningerne bliver at beskytte 30 procent af klodens land- og havområder.
I G7-erklæringen forpligter landene sig på at støtte den globale konsensus og foretage “modige” beslutninger for at få en ambitiøs aftale på plads – og de lover selv at gå forrest med målsætningen om beskyttet natur.
“Vi forpligter os på at fremme ambitiøse og effektive mål for biodiversitet, herunder bevaring og beskyttelse af mindst 30 procent af det globale land og 30 procent af de globale oceaner i 2030. Vi vil bidrage ved at bevare og beskytte mindst 30 procent of vores eget land, herunder landmasse, søer og floder samt kystområder og maritime områder i 2030 i overensstemmelse med nationale omstændigheder og tilgange,” skriver landene i det fælles dokument.
Joe Biden lovede allerede i valgkampen at beskytte 30 procent af USA’s land- og havområder, men det er ikke sikkert, at alle verdens lande kan efterleve målsætningen. I en tidligere pressemeddelelse fra den danske regering lyder det, at Danmark støtter målet om at beskytte 30 procent af kloden, men at det ikke er realistisk, at det sker i Danmark “grundet befolkningstæthed, jordbrugsproduktion med mere.”
Gentagelse af gamle klimaløfter
Briterne er som værter ganske klar over, hvor meget indfrielsen af Paris-aftalens mål afhænger af, at der kommer tilstrækkelig klimastøtte til mindre bemidlede lande. Derfor har Storbritanniens regering på det seneste flere gange opfordret til, at klimafinansieringen bliver øget.
Det klinger dog en smule hult, når briterne selv vil skære massivt i udviklingsbistanden.
I sluterklæringen fra topmødet forpligter landene sig til at donere 100 milliarder dollars årligt i klimafinansieringen, men det er blot en gentagelse af, hvad der allerede er blevet lovet adskillige gange, påpeger Mattias Söderberg.
“Det er selvfølgelig flot, at de vil øge klimastøtten til udviklingslandene. Det er dog et gammelt løfte, som de skulle have leveret på i 2020. Og vi ved heller ikke noget om, hvor de nye klimapenge skal tages fra. Hvis de bliver snuppet fra den eksisterende udviklingsbistand, så er det ikke nogen positiv melding. Så nej, det bliver ikke noget ros fra min side lige nu,” siger han.
Rival til Kinas silkevej
Forholdet til Kina spillede en stor rolle på wekendens topmøde. Ifølge analytikere forsøgte den amerikanske præsident at få de øvrige lande med på en hårdere kurs over for stormagten i øst. Et af de konkrete initiativer bliver en plan for at støtte infrastruktur i udviklingslande, der bliver betragtet som en rival til Kinas nye silkevej – kaldet Belt and Road.
Ifølge pressemeddelelsen fra Det Hvide Hus skal initiativet hjælpe til at dække behovet for infrastruktur i udviklingslande, et behov, som vurderes til et beløb over 40 billioner dollars – over 245.000.000.000.000 kroner.
Build Back Better World (B3W), kaldes tiltaget, og det skal sørge for koordinering mellem G7-lande og andre ligesindede om at mobilisere finanser fra den private sektor. Der er fokus på fire områder: klima, sundhed, digital teknologi samt ligestilling og lighed.
Læs også: Anonyme kilder: G7-lande vil lancere grøn konkurrent til Kinas silkevej
Der er ikke konkrete løfter om penge fra landene, men det fremgår af pressemeddelelsen, at nationernes udviklingsbanker skal bruges til at kataslysere penge fra private virksomheder. Spørgsmålet er, om der kan findes finanser nok til at konkurrere med Kinas mange milliarder.
Lige nu venter udviklingslandene stadig på, at rige lande indfrier løftet om at levere 100 milliarder dollars årligt til klimatiltag.
