KOMMENTAR
Af Kirsten Hjørnholm Sørensen
politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke
Stor tak til Mikael Bjerrum for at sætte fokus i U-landsnyt på behovet for øget dansk bistand til landbrugets småbønder og det multilaterale initiativ, GAFSP (Global Agricultural and Food Security Programme).
Dette initiativ anbefaler Mellemfolkeligt Samvirke ganske rigtigt, at nye danske bistandsmidler skal gå til.
Vi har længe ønsket, at Danmark opprioriterer kampen mod sult, og det ser nu ud til at ske med de nye bistandsmidler Udviklingsministeren vil afsætte på næste års finanslov.
Mellemfolkeligt Samvirke forholder sig lige så kritisk som Mikael Bjerrum til det ene af de to vinduer i GAFSP’en, nemlig privatsektorvinduet.
(Læs Mikael Bjerrums blog på U-landsnyt her: http://www.u-landsnyt.dk/blog/124/fremtidig-dansk-stotte-til-landbruget)
Til gengæld anbefaler vi varmt, at danske og andre donorers bistands-midler går til det vindue, som støtter statslige programmer.
Det er der flere gode grunde til:
LOKALT EJERSKAB – Ingen udviklingslande må mangle finansiering til egne, ambitiøse planer for at bekæmpe sult. Et første skridt mod denne vision er forøget global støtte til GAFSP, da fonden netop finansierer disse planer.
Støtten giver modtagerlandenes regering muligheden for at planlægge langsigtet og selvstændigt og modtagerlandenes befolkning at holde deres regering ansvarlige for projekternes resultater eller mangel på samme.
Dette er helt i tråd med kriterierne for bistandseffektivitet, der er udarbejdet i henholdsvis Paris Deklarationen og Accra Agenda for Action.
BISTANDSEFFEKTIVITET – Midlerne til at bekæmpe sult kommer fra én samlet kilde. Dermed spares modtagerlandene for enorme bureaukratiske udfordringer forbundet med harmonisering af forskellige projekter og afrapportering til en række donorer.
Det formindsker desuden det arbejde, modtagerlandene skal gøre for at komme i betragtning til bistandsmidler, da de nu blot skal søge én pulje fremfor en række forskellige puljer.
GAFSP giver dermed de fattigste lande mulighed for at arbejde strategisk og langsigtet for at udrydde sult i deres land ved at frigøre personale ressourcer og skabe de optimale rammer for arbejdet ved at tillade lange tidsrammer og arbejde med fornuftige, fattigdomsorienterede succeskriterier.
FATTIGDOMSFOKUS – Finansieringen er betydelig og har et udpræget fattigdomsorienteret fokus. Samlet har verdens donorlande forpligtet sig til at donere 897 millioner dollars i additionelle midler til vinduet for statslige programmer.
Af disse er 481 millioner dollars på nuværende tidspunkt fordelt med 1,5 million småfarme som direkte modtagere. Småbønderne på disse landbrug samt deres familier udgør 7,5 millioner af verdens fattigste mennesker.
De støttede projekter har i særdeleshed fokuseret på at forbedre småbøndernes produktivitet (60 % af den samlede støtte) og markedsadgang (20 % af midlerne).
ADDITIONALITET – De midler, der tilføres GAFSP, er additionelle (ekstra) i den forstand, at de ligger ud over donorlandenes hidtidigt afgivne bevillinger.
BESLUTNINGSSTRUKTURER – GAFSP er demokratisk udformet med en styringskomite, hvor et lige antal stemmer er fordelt mellem donor- og udviklingslande, og der er desuden deltagelse af eksperter og civilsamfundsorganisationer, som ikke har stemmeret.
Indtil videre er alle beslutninger om støtte vedtaget ved konsensus på baggrund af åben, konstruktiv debat. ActionAid, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af, sidder i styringskomiteen for GASFP som en repræsentant for det globale civilsamfund.
Glad for ActionAid
ActionAid har hovedsæde i Johannesburg og har dermed som den eneste private internationale udviklingsorganisation placeret organisationens hjerte i det globale syd.
Det afspejler i høj grad den måde ActionAid arbejder på, hvor de sydlige stemmer taler mindst lige så højt som stemmerne fra nord.
I styringskomiteen har ActionAid sammen med andre civilsamfunds-repræsentanter i særdeleshed – og ganske succesfuldt – arbejdet for, at GAFSP skal operere med maksimal gennemskuelighed og imod, at Verdensbankens CPIA (Country Policy and Institutional Assessments) indikatorer skal benyttes til at rangere ansøgerlandene.
Privatsektorvinduet er et afkoblet program. Donorlandene skal således separat afsætte midler til dette vindue. Indtil videre er der blot afsat 50 millioner dollars. Det kan ikke anbefales Danmark at placere midler her.
ActionAid benytter dog løbende sin plads i styringskomiteen til at søge at påvirke den måde privatsektorvinduet fungerer på.
Indtil videre har det medført sejre i forhold til, hvilke miljømæssige og sociale krav finansielle aktører skal leve op til for at blive en del af programmet, samt hvem der skal konsulteres forud for beslutninger om støtte.
Der ligger dog stadig meget arbejde forud, før også dette vindue lever op til de nødvendige kriterier for god og effektiv udviklingsstøtte.
