Sait Matty Jaw
Sait Matty Jaw underviser ved afdelingen for statskundskab på University of Gambia og er administrerende direktør for Center for Research and Policy Development, der har base i Banjul.
Følg ham på Twitter: @saitmatty
Et skelsættende lovforslag, der skulle erstatte Gambias nuværende forfatning, blev 22. september stemt ned i landets parlament. Forslaget – The 2020 Constitution Promulgation Bill – ville have indført væsentlige forfatningsændringer for eksempel i forhold til længden på embedsperioder, kønskvoter og begrænsning af den udøvende magt. Derudover ville det have markeret et klart brud med det to årtier lange diktatur under landets tidligere præsident, Yahya Jammeh.
I løbet af sine 21 år ved magten ændrede Jammeh forfatningen 50 gange – blandt andet fjernede han tidsbegrænsninger på mandatperioder og ændrede kravet for en valgsejr fra absolut flertal til flertal – alt sammen for at konsolidere sin magt. Da præsident Adama Barrow tiltrådte i 2017, var det derfor en national prioritet at erstatte det, som mange omtalte som “Jammehs forfatning”.
Læs også: ”Ultimatum til Jammeh: Træd tilbage inden middag”
Den proces begyndte i juni 2018, da parlamentet nedsatte en kommission (CRC), der havde til opgave at gennemgå forfatningen, og Barrow udpegede 11 medlemmer til at indlede undersøgelserne. I marts 2020 afleverede CRC sit endelige udkast til en ny forfatning, og hvis alt var gået som planlagt, ville den nye forfatning have været sendt til folkeafstemning i 2021. Alt peger på, at den ville have fået overvældende folkelig opbakning.
En undersøgelse fra 2018 lavet af Afrobarometer viste for eksempel, at der blandt befolkningen var stor støtte til forfatningsudkastets nøgleelementer, blandt andet at begrænse præsidentens embedsperiode til to perioder a fem år (87 procent), et krav om, at parlamentet skal godkende ministerudnævnelse (86 procent), et mandat til at oprette et kvotesystem for at sikre kvindelig repræsentation blandt lovgivere (85 procent) og et krav om, at vinderen af et præsidentvalg skal have absolut flertal (72 procent).
En anden undersøgelse, foretaget af International Republican Institute (IRI), i slutningen af 2019 havde lignende resultater. Her erklærede 87 procent af gambierne sig enige i, at landet havde brug for en ny forfatning. 60 procent var positive over for CRC’s arbejde. Og 74 procent tilkendegav, at de havde til hensigt at stemme [til afstemningen om den nye forfatning, red.].
Processen sluttede imidlertid brat [den 22. september, red.], da 23 ud af 56 medlemmer af Gambias parlament afviste lovforslaget i sin helhed. For at blive stemt igennem skulle 75 procent af medlemmerne have stemt for udkastet.
Imod lovforslaget
De fleste af dem, der stemte imod, er tæt på præsident Barrow.
De har fremført en række årsager til deres modvilje mod at støtte lovforslaget – de går fra klager over ordlyd og antydninger om, at forslaget indeholder for mange rettigheder, til spørgsmålet om der overhovedet er behov for en ny forfatning. Det ser imidlertid ud til, at indvendingerne kun var distraktioner fra modstandernes vigtigste ærinde: At beholde Barrow på præsidentposten.
Da Barrow stillede op som præsidentkandidat i 2016, sagde han, at han, hvis han blev valgt, kun ville sidde som overgangsleder i tre år, hvorpå han ville organisere nyvalg, hvis resultat han ikke ville bestride.
Ikke blot har han trukket dette løfte tilbage, men hans tilhængere har allerede øjnene stift rettet mod hans anden valgperiode og længere frem endnu. Til valget i 2016 stillede Barrow op som
uafhængig galionsfigur for oppositionskoalitionen, men op til præsidentvalget i 2021 har han nu også registreret sit eget politiske parti, National People’s Party (NPP).
Den nye forfatning ville have sat en skarp begrænsning på, hvor længe Barrow potentielt ville kunne blive siddende som præsident, især eftersom en overgangsklausul slår fast, at perioden som overgangspræsidenten ville tælle med i begrænsningen på to mandatperioder.
Ifølge IRI’s undersøgelse støttede 66 procent af gambierne denne bestemmelse, men mange af Barrows tilhængere gjorde ikke. Parlamentsmedlemmet Saikou Marong (hvis parti støtter Barrow, red.) sagde for eksempel utvetydigt, at han ikke ville støtte nogen lov, der fungerer med tilbagevirkende kraft. I mellemtiden modtog CRC et regeringsdokument, der argumenterede for, at præsidentens nuværende periode ikke skulle tælle med.
Den 22. september stod det klart, at tilstrækkeligt mange parlamentsmedlemmer havde det på samme måde, og at det var nok til at lovforslaget faldt.
Tilbage til start?
Mange gambiere både hjemme og i diasporaen havde opfordret deres repræsentanter til ikke at sætte individuelle eller partiske interesser over den nationale interesse. Gennem medier og netværk havde civilsamfundsorganisationer forstærket det budskab, men det står klart, at bestræbelserne var for små og kom for sent.
Linjerne blev trukket skarpt op, mellem hvad folket ønskede, og hvad et mindretal af parlamentet ønskede, og sidstnævnte fik sin vilje. Det betyder, at præsidentvalget i Gambia i 2021, præcis som tidligere valg, kommer til at foregå under den samme problematiske forfatning fra 1997. Vigtige reformer og antikorruptionsindsatser risikerer at blive undermineret, og en engang håbefuld proces har vist sig at være en pinlig affære, såvel hjemme som i udlandet. Nu vil flere udenlandske partnere, som har givet Gambia betydelig økonomisk og teknisk støtte til at gennemføre reformer, muligvis overveje at omdirigere deres ressourcer og rette opmærksomheden andetsteds.
Når nu lovforslaget er blevet nedstemt, bliver gambierne nødt til at beslutte deres næste skridt. Nogle har foreslået i stedet at presse på for en gradvis ændring af 1997-forfatningen – en tilgang, som Jammehs tidligere parti bakker op om. Andre har opfordret civilsamfundsorganisationer til at fortsætte ufortrødent, som om en folkeafstemning stadig var på programmet. Som det står nu, er de politiske partier fortsat uenige om, hvad der er den bedste vej fremad.
Den originale udgave af denne artikel er udgivet af African Arguments under Creative Commons-licens. Forfatteren har givet Globalnyt tilladelse til at oversætte artiklen til dansk.
Oversat fra engelsk af Gerd Kieffer-Døssing.
