Fra lidt under 44 milliarder kroner om året til næsten 66 milliarder kroner. Så meget hæver Gates Fonden summen af udbetalinger med fra 2026, meddelte fonden i en pressemeddelelse den 13. juli.
De 22 ekstra milliarder om året kommer i kølvandet på en donation á 20 milliarder dollars – næsten 145 milliarder kroner – fra Bill Gates selv.
Den stenrige fond, der ofte kaldes den største humanitære organisation, bestyrer en formue på omkring 506 milliarder kroner, som den primært bruger til at støtte forskning og humanitært arbejde indenfor sundhedsfremme, klimabeskyttelse og fattigdomsbekæmpelse.
Læs også: Skilsmissen og Microsoft-millionerne
Hvorvidt de ekstra dollars kommer til at gøre en mærkbar forskel for verdens fattigste, er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Adam Moe Fejerskov, til gengæld skeptisk overfor:
“På papiret er det en sejr for det globale syd og verdens fattigste. Men hvorvidt pengene rent faktisk gør en forskel ude i verden, ved vi simpelthen ikke,” påpeger han.
Adam Moe Fejerskov savner gennemsigtighed i den hovedrige fond, som indtager femtepladsen på listen over de største humanitære bidragsydere blandt verdens OECD-lande.
Han kritiserer desuden fonden for at være egenrådig med de mange milliarder. Ifølge forskeren bør den store formue forvaltes gennem den amerikanske stat, så befolkningen får indflydelse på, hvad pengene skal støtte.
Milliarder i krisetid lukker munden på kritikerne
At Gates Fonden lover flere milliarder netop nu, overrasker ikke Adam Moe Fejerskov.
“Det er typisk for Gates Fonden, at når vi står i krisesituationer, så gør de deres for at presse på, så donorerne – inklusive Bill og Melinda selv – er vedholdende med den udviklingshjælp, de giver,” siger seniorforskeren.
Ifølge Adam Moe Fejerskov kan timingen bag milliard-meddelelsen også skyldes, at fonden de seneste år er blevet kritiseret for ikke at give nok.
“Formuen er simpelthen vokset, på trods af de penge de giver ud hvert år,” påpeger forskeren, der skrev PhD om netop Bill & Melinda Gates Foundation.
Gates Fonden har blandt andet støttet en række danske projekter. Over halvdelen af dem har beskæftiget sig med global sundhedsfremme, flere af dem med fokus på udvikling eller levering af vacciner – blandt andet mod lungebetændelse, malaria og tuberkulose.
Og de danske organisationer, der allerede har modtaget støtte fra Gates Fonden, kan formentligt se frem til flere støtte-millioner i fremtiden, mener Adam Moe Fejerskov.
“De ekstra milliarder kommer til at gå til de initiativer og organisationer, som Gates Fonden allerede prioriterer, særligt teknologiske løsninger indenfor sundhedsfremme og klimakrisen,” siger han.
Gates fylder for meget i diskussionen om global udvikling
På grund af den store formue og grundlæggernes berømmelse fylder Bill & Melinda Gates Foundation allerede meget i diskussionen om global udvikling. Fonden er eksempelvis den andenstørste donor til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, påpeger Adam Moe Fejerskov.
Han frygter, at Gates Fonden nu får endnu mere indflydelse i kraft af de ekstra 22 milliarder kroner om året.
“Bill Gates har altid prioriteret de teknologiske, måske endda teknokratiske, løsninger på udviklingsproblemerne. På den måde afpolitiserer fonden ofte problemstillinger, vi ellers anser for at være politiske, eksempelvis ulighed. Og så bliver deres løsninger tit mere symptombehandling end egentlig problemløsning,” påpeger DIIS-forskeren.
Han efterlyser, at fonden investerer mere i lokale tiltag, for eksempel udviklingslandenes egne sundhedsvæsener. Men det er ikke den typiske modus operandi, tværtimod går ni ud af ti Gates-dollars til humanitære organisationer i det globale nord, påpeger Adam Moe Fejerskov.
At en privat fond har så stor indflydelse på udviklingsområdet, er problematisk ifølge forskeren.
“Det kan hurtigt skævvride prioriteringen, så de løsninger, Gates Fonden favoriserer, kommer til at fylde rigtig meget i debatten,” siger Adam Moe Fejerskov.
Og det er ifølge forskeren endnu et argument for, hvorfor pengene kunne gøre mere gavn, hvis forvaltningen af dem var et offentligt anliggende i stedet for privat.
Det ville også gøre det lettere at se, hvad pengene helt konkret går til, hvilket er Adam Moe Fejerskovs helt store anke mod fondens arbejde.
“Vi ved simpelthen ikke, hvor stor en forskel Gates-pengene rent faktisk gør, fordi vi ikke kan få indsigt i det. Og vi ved derfor heller ikke, om pengene kunne gøre mere gavn andre steder,” siger seniorforskeren.
Om de ekstra milliarder er en større sejr for Bill Gates’ image end verdens fattige, vil Adam Moe Fejerskov ikke spekulere for meget i.
“Men vi ved helt sikkert, at pengene, som Gates donerer til velgørenhed, giver ham nogle skattefordele og utvivlsomt nogle PR-point. Om de også rent faktisk gør noget godt for det globale syd, ved vi ikke.”
