Den irske rockmusiker og nødhjælpsaktivist, Bob Geldof, har skrevet en boig om sine rejser i Afrika, og den kommer på gaden i juni, meddeler forlaget “Random House” ifølge flere dagblade.
“Geldog in Africa” hedder bogen, der udgives samtidig med en række BBC-programmer med samme navn.
Bob Geldof har siden 1985, da han var med til at arrangere Band Aid-koncerten for at hjælpe sultende i Afrika, og Etiopien i særdeleshed, været involveret i en stribe hjælpeprojekter for Afrika.
Han sidder desuden i den britiske premierminister Tony Blairs særlige Kommission for Afrika, som for nylig offentliggjorde en ambitiøs plan for at bringe verdensdelen på fode – læs mere under rubrikken international bistand her på u-landsnyt.dk