Kim Hartzner
Kim Hartzner er grundlægger af hjælpeorganisationen Mission Øst, hvor han nu engagerer sig i fundraising. Organisationen arbejder i otte lande ud fra kontorer i København, Berlin og Bruxelles og er medlem af Integral Alliance, der har 22 medlemmer medlemsorganisationer, der tilsammen arbejder i 90 lande.
Han grundlagde Mission Øst sammen med sin far René Hartzner i 1991 – kort efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud. I dag er han fuldt engageret i at rejse midler i Danmark og Tyskland til gavn for 250.000 nødlidende, som er direkte afhængige af Mission Østs hjælpearbejde.
Danmark er så småt ved at lukke op. Den første coronabølge er ved at lægge sig. Børn kommer i skole, og forældre kan så småt igen komme på arbejde. Men uden for Danmarks grænser er bølgen langtfra ved at trække sig tilbage – tværtimod.
I kølvandet på pandemien lurer en sultkatastrofe, der er endnu værre. Lande lukker grænser, forsyninger begrænses, butikker lukker ned og markeder ligger øde hen. Virksomheder fyrer medarbejdere og daglejere står uden indtægt fra den ene dag til den anden.
Indsats på to fronter er nødvendig
Ifølge FN får hele to milliarder mennesker ikke næring nok, 820 millioner står over for kronisk hungersnød, og 113 millioner mennesker er truet af sultedøden.
Tallene er opgjort før coronapandemien.
Tænk så på, hvad det betyder, nu hvor butikker er lukkede, og mennesker har mistet deres indtægtsgrundlag. De er sat fuldstændig skakmat, hvis vi ikke hjælper dem.
Sulten banker på døren og kan ende med at blive en endnu værre katastrofe end Covid-19. Vi må derfor arbejde på to fronter og sikre både fødevareforsyning og hygiejneudstyr. Begge dele er uhyre vigtige – ellers står vi over for en katastrofe af helt uoverskuelige dimensioner.
Kig ud over grænserne
I Mission Øst har vi hurtigt måttet omdirigere vores midler, så vi kunne rykke hurtigt ud og hjælpe de allermest sårbare og udsatte familier. Vores medarbejdere går fra dør til dør i slumkvarterer, fra telt til telt i flygtningelejre og op i afsidesliggende bjerge i Afghanistan, Nepal, Syrien, Irak og Libanon for at nå de mest sårbare befolkningsgrupper.
De uddeler hygiejneartikler som sæbe, klor og håndsprit, mens de oplyser befolkningerne om, hvordan de skal beskytte sig mod det dødbringende virus – og de uddeler fødevarer, så familierne kan klare sig mindst en måned frem.
Vi sigter på at nå 625.000 personer med den livsnødvendige hjælp. Men de penge, vi har til rådighed, dækker kun 13 procent af behovet. Lige nu søger vi både offentlige og private midler for de øvrige 87 procent. Det er kun pengene, der sætter begrænsning for vores indsats. Vi har nemlig beholdt vores medarbejdere i lokalområderne, som gør alt hvad de kan for at hjælpe – og vi har sørget for, at de har alle de værnemidler, de har brug for, for at beskytte sig selv.
Sammen med andre hjælpeorganisationers prisværdige indsats, tror jeg, vi kan redde tusindvis af menneskeliv. Men det betinger, at vi kigger ud over Danmarks grænser og hjælper flygtninge, fordrevne og fattige med at klare sig gennem krisen.
