Genbrug er blevet trendy – og det nyder u-landene også godt af

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Jutta Weinkouff,
Informationsmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp

Genbrugstøj var tidligere forbundet med lavstatus, men det er nu blevet trendy, især blandt unge – den stigende interesse betyder flere nye genbrugsbutikker

For 15-20 år siden ønskede de færreste at blive set på vej ind i eller ud af en genbrugsbutik. Genbrugstøj blev dengang forbundet med lavstatus. I dag er genbrug blevet trendy, især blandt unge, som gerne rejser langt for at finde leveringsdygtige genbrugsbutikker i provinsen.

– Tiden har et ekstremt fokus på individualitet. Folk vil have noget, ingen andre har. Det kan man få i genbrug, siger Mille Collin Flaherty, der er shoppingredaktør på AOK, og uddyber:

– Hvis man kombinerer noget billigt med noget rigtig dyrt, får man sin egen stil. Der er langt tilbage til 1980erne, hvor det var ”jo flere mærkevarer, desto bedre”, og ingen drømte om at skabe sin egen stil. Og sjovt nok er de ting, vi nu leder efter i genbrugsbutikkerne, faktisk fra 80erne, som er en stor inspirationskilde i dagens møde.

Den stigende omsætning på genbrugsmarkedet betyder, at flere af de humanitære organisationer planlægger at åbne nye butikker, og flere private er også på vej ind på genbrugsmarkedet.

Men Bjarke Skaaning Petersen, der er leder af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsarbejde, er ikke bange for den øgede konkurrence.

– Danskerne har fået flere penge mellem hænderne og køber mere nyt tøj. Det betyder, at mere kasseres, og kvaliteten af det kasserede tøj stiger. Tidligere konkurrerede genbrugsbutikkerne med de store supermarkedskæder, der kan sælge tre skjorter for 100 kroner. I dag konkurrerer genbrugsbutikkerne i lige så høj grad med almindelige tøjbutikker, siger han.

Det har mange kvalitetsbevidste unge opdaget. De har spottet gode genbrugsbutikker i provinsbyerne og tager jævnligt dertil for at købe tøj.

Heller ikke konkurrencen om de frivilliges gunst skræmmer Bjarke Skaaning Pedersen. Han mener, at der er mange efterlønnere og pensionister, som både har lyst til at spille golf og gøre en forskel ved for eksempel at arbejde i en genbrugsbutik.

I 2005 skabte de 3.700 frivillige medarbejdere i Folkekirkens Nødhjælps 111 genbrugsbutikker et overskud på 15 mio. kr. til arbejdet blandt verdens fattigste. I 2004 var overskuddet 14 millioner.

Frivillige medarbejdere i dag stiller dog større krav til, hvad de selv får ud af at yde en frivillig indsats, end de gjorde tidligere. Det udfordrer organisationernes honorering af de frivilliges indsats.

Derfor satser Folkekirkens Nødhjælp på ”personaleudvikling”, hvor de frivillige medarbejdere løbende får nye muligheder og udfordringer gennem tilbud om kurser og studierejser til nogle af de projekter, der støttes af genbrugsarbejdet. Samtidig har butikkerne tilbud om at få en butiksdesigner og 2 håndværkere ud og få hjælp til modernisering, så butikken bliver et endnu rarere sted at være.

Men der er ikke tvivl om, at det, der løfter en genbrugsbutik op over gennemsnittet, langt mere er spørgsmålet om en engageret og motiveret medarbejderflok end om butikkens beliggenhed og størrelse, mener Bjarke S. Petersen.

Han peger på, at Folkekirkens Nødhjælp hverken har containere til indsamling af varer eller centrale lagre med en vognpark til at hente og bringe varer mellem containere, lager og butikker. Varerne sælges i den butik, de indleveres i. Det betyder, at det er de frivillige, der prissætter og beslutter, hvor og hvordan en vare skal udstilles.

– Selvbestemmelsen giver et stort ejerskab blandt vore frivillige. De taler om ”min butik” og ser ikke sig selv som arbejdskraft for en central organisation. Det store ejerskab betyder, at vi nogle steder oplever, at butikker i mindre byer giver et helt fantastisk overskud i forhold til butikkens størrelse og beliggenhed, slutter Bjarke S. Petersen.

Flere oplysninger hos Bjarke S. Pedersen tlf. 33 15 28 00,e-mail: [email protected]

Kilde: Artikel i seneste nyhedsbrev fra Folkekirkens Nødhjælp.