Genbrugsbutikkernes far er død

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Pastor emeritus, cand.theol. Herluf Ohrhammer Andersen, Århus, er død. Han blev 80.

Den visionære ildsjæl og de danske genbrugsbutikkers far åbnede Danmarks første genbrugsbutik i Århus i 1972.

Han blev foregangsmand for den nu 40 år gamle danske tradition for at drive genbrugsbutikker, hvis overskud går til nødhjælps- og udviklingsarbejde i Asien, Afrika, Latinamerika.

Siden etablerede Herluf Andersen, sammen med hustruen Ruth, omkring 80 af Folkekirkens Nødhjælps nu 124 genbrugsbutikker landet over.

De har indtil i dag skabt et overskud på 484,8 millioner kroner til verdens fattigste – og samtidig været med til at spare på klodens ressourcer ved at genbruge tøj og sko samt ting og sager..

Hele butikskæden blev skabt om mandagen, som var Herluf Andersens fridag. Her fragtede han og Ruth store mængder af brugt tøj i plastiksække rundt i familiens legendariske Volvo 210. De samlede utallige stykker spånplade til solide reoler efter et hjemmetegnet system. Mange af reolerne står der endnu her mere end 40 år efter.

Herluf Andersen inspirerede andre organisationer, så der i dag er over 500 genbrugsbutikker i Danmark. Over 70 procent af danskerne har nu ifølge “Samvirke” afleveret tøj til genbrug.

Han var uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1959 og i 42 år ansat som sognepræst ved Christianskirken i Aarhus.

Her var han blandt de første i landet til at eksperimentere med fornyelse af gudstjenesterne med indførelse af nye salmer, sange og bønner, som var lettere at forstå for børn og unge.

Som en del af dette udviklingsarbejde udgav han en række sang- og salmebøger samt plader og bånd med musikken, bl.a. ’Jul Jorden Rundt’ med julesange fra hele verden illustreret med julefrimærker. Også andre kirkelige bøger blev det til, f.eks. ’Nutidsbønner’.

Herluf Andersen havde lejlighed til at besøge en række af de hjælpeprojekter, som pengene fra Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker går til. Han var, indtil helbredet for nylig krævede en pause, en efterspurgt foredragsholder over hele landet.

Man kan læse hele historien om Herluf og Ruth Andersens pionerarbejde i artiklen “Genbrug i blodet” på
http://www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/genbrug-i-blodet

Herluf Andersen blev født 13. januar 1923 og døde 13. marts 2013.