”Danmark skal tage lederskab for den grønne omstilling i verden”. Sådan lyder det i finanslovsaftalen for 2022, som regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne lørdag kunne præsentere.
Her fremgår det, at udviklingsbistanden forbliver på 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI). Ud af den samlede udviklingsbistand bliver 2,7 milliarder kroner øremærket klimabistand, mens der – ligesom i finansloven for 2021 – tilføres 100 millioner kroner i ekstra klimabistand. Det er beslutninger, der vækker blandede følelser hos blandt andre Isabella Arendt, landsformand for Kristendemokraterne.
“Det er en finanslov, hvor udviklingspolitik stort set ikke fylder noget. Vi ville rigtig gerne have haft en udviklingsbistand på én procent af BNI, men det fik vi ikke, og det tror jeg ikke, vi får, så længe vi har den nuværende regering,” siger hun.
Alligevel er der også tilfredshed at spore hos Isabella Arendt.
“Det har været vigtigt for os, at der kom klimabistand. Men det er også vigtigt, at vi ikke udskifter nødhjælp med klimabistand – det skal gerne være en bonus. Så vi havde gerne set hele området løftet væsentligt, men inden for det muliges kunst er jeg rigtig tilfreds med, at der ligger 100 millioner årligt til en decideret klimabistand,” siger hun.
“Det, at der står ”klimabistand”, er med til at give noget debat og få danskerne til at tage ejerskab. Det er vigtigt, at vi bruger de rigtige ord og ikke bare har kaldt det et tilskud. Det tror jeg, vil have en effekt.”
“Det er et svigt af udviklingslandene”
Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for den ekstra bevilling på 100 millioner kroner. Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, kalder det i en artikel i Kristeligt Dagblad for et decideret svigt af udviklingslandene.
”Vi har lige haft et topmøde i Glasgow, hvor vores statsminister sagde, at vi skulle finde de midler, som de udsatte lande skal bruge. Det er, som om regeringen ikke hører, hvad den
selv siger. For det gør ikke nogen stor forskel at give 100 millioner kroner,” siger generalsekretæren, der også er stærkt kritisk over, at størstedelen af klimabistanden – de 2,7 milliarder – kommer fra udviklingsbistanden og dermed fra Danmarks støtte til det langsigtede udviklings og fattigdomsreducerende arbejde.
Nøk op til informationsarbejde om vedvarende energi
Klimabistanden er en del af en grøn delaftale, der blev præsenteret sammen med finansloven, hvor der også var særligt fokus på hjælp til nærområderne. 400 millioner kroner ekstra afsættes til indsatser i nærområder, migration og skrøbelige lande, mens den humanitære ramme fastholdes på 2,7 milliarder kroner, fremgår det af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Foruden de store poster kan det fremhæves, at Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, der også arbejder internationalt, har fået et nøk op på dette års finanslov. Folkecenteret var ikke på finansloven for i år, men har tidligere modtaget to millioner kroner årligt. Fra 2022 og frem til 2024 vil centret atter modtage støtte, og nu bliver beløbet tre millioner kroner årligt.
“Med denne bevilling fortsætter [Nordisk] Folkecenter det mangeårige informationsarbejde nationalt og internationalt med mere end 5.000 besøgende om året, heraf 30 ingeniørstuderende fra hele verden på et fire måneders ophold,” skriver Folkecenteret i en pressemeddelelse.
