Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Hvad du måler på, får du. Så enkelt er det. Derfor er det også nødvendigt at post-2015 dagsordenen har et delmål for piger — piger helt ned til 10 år.
Anne-Birgitte Albrectsen, nr.2 i FN´s Befolkningsfond, understreger i et interview med U-landsnyt.dk, så stærkt hun kan, at hvis vi skal opnå en bæredygtig og retfærdig udvikling med lige rettigheder for mænd og kvinder, så skal vi have fokus på piger. Piger helt ned til 10 år. Sker det ikke vil mange generationer gå tabt, mener hun.
Hvorfor? Fordi det betyder alverden, om piger går i skole fem eller syv år. Der er i dag 580 millioner piger i verden mellem 10 og 18 år. Fire ud af fem bor i udviklingslandene og de får kun få års skolegang.
Hun henviser til den nylige FN-UNFPA ”ICPD Beyond 2014 Gobal Review Report”, der helt klart siger, at hvad man har opnået i de seneste 20 år vil gå tabt, hvis man ikke får gjort op med de uligheder, der rammer de fattigste og marginaliserede, og som videre peger på, at unge piger er i en særlig risikogruppe i de fattige samfund.
Der er ganske vist flere piger end tidligere, der kommer i grundskolen, men der er alt for mange, som ikke kommer længere. Det er problematisk, ikke bare for de unge piger, men for samfundet.
Fordi unge piger, hvis de får længere skoleuddannelse – inklusiv seksuel undervisning – og beskæftigelsesmuligheder, vil medvirke til at skabe til højere økonomisk vækst og til udvikling.
De kan blive dynamoer for vækst, som det hedder i rapporten, der understreger, at det er helt nødvendigt at garantere de unge pigers rettigheder, sørge for at de har adgang til ordentlig sundhedspleje og uddannelse, sikre dem mod børneægteskab og mod at blive mødre i en ung alder og give dem mulighed for lønnet arbejde og deltagelse i den politiske proces.
Anne-Birgitte Albrectsen tilføjer, at ”hvis alle piger i f.eks. Kina fik syv års skolegang ville det betyde en stigning i bruttonationalproduktet på 1 %, mens det i Uganda ville være hele 30 %.
”Der er en helt klart målbar, positiv effekt på at sikre pigers skolegang- og ikke bare fem år. Og den skal man bruge. Vi taler meget gerne til hjertet, og det er godt. Men rigtig mange mænd, bl.a. finansministre, taler med tal. Det skal vi huske og bruge ”the girl effect. Det betaler sig at investere i piger”, siger hun.
Ofre eller agenter for forandring
MDG’er – de internationale udviklingsmål – som man skal nå i 2015, kan opvise fornemme resultater på mange områder. Men ikke når det gælder ligestilling og kvinders muligheder. Der halter målene gevaldigt bagefter.
”Vi har de helt elementære barrierer – nemlig ulighed mellem mænd og kvinder, almindelig diskrimination af kvinder og så har vi pigegruppen, som vi slet ikke har mål på. Kun 1% af den globale udviklinsgbistand er rettet mod denne aldersgruppe, og det er katastrofalt”, siger Anne-Birgitte Albrectsen, den danske topdiplomat, som for et par år siden sagde farvel til Asiatisk Plads for at rykke sig og familien til UNFPA’s hovedkvarter i New York.
”Piger mellem 10 og 18 år er en vigtig målgruppe, fordi det er netop her det afgøres, om de bliver ofre eller forandringsagenter. Der er i de senere år gjort mere for de større piger, men de små, dem har vi glemt”, siger hun og tilføjer:
”Hvis vi vil forandre kvinders liv, så skal vi se på, hvor vi har de størst mulige forandringspunkter. Og de er her – i aldersgruppen 10 til 18 år”.
Hun peger på, at man måske kunne begynde at måle på ægteskabsalderen – på at piger ikke må gifte sig, hvis de er under 18 år. Så var vi nået et skridt længere. I 132 lande er ægteskab for piger under 18 år forbudt, men det er en lov, der ikke respekteres.
At respektere ægteskabsalderen er des mere vigtigt som de fleste teenagegraviditeter sker inden for ægteskabet, og desuden er den største mødredødelighed blandt unge piger.
Mary taler så man kan forstå det
Anne-Birgitte Albrectsen var i København for bl.a at drøfte den kommende befolkningskonference med udviklingsminister Mogens Jensen, Sex og Samfund og Kronprinssese Mary, der er medlem af det internationale panel – High Level Task Force for the International Conference on Population and Development.
På spørgsmålet om Kronprinsesse Mary kan gøre en forskel svarer hun: ”Det kan hun, og det gør hun. Selvføgelig tiltrækker hendes titel særlig opmærksomhed, men hun er både indsigtsfuld og vidende og har medvirket til at skabe øget interesse og forståelse for kvinders rettigheder., ikke mindst i relation til de unge piger og deres muligheder, for at få en uddannelse, muligheder for et arbejde og for at kunne bestemme over deres eget liv. Og så taler hun, så man kan forstå, hvad det drejer sig om.”
Befolkningskonferencen finder sted 7.-14. april og vil med udgangspunkt i Global Review –rappporten og dens anbefalinger både gøre status over de seneste 20 år efter den første ICPD-konference i Cairo i 1994 og komme med input til 2015-dagsordenen.
”Jeg håber, at man på konferencen kommer til at høre brandtaler – taler, der virkelig rusker op i verden. Og jeg tror, at de vil komme. Danmark har en prominent rolle både når det gælder befolkningskommissionen med en plads i bureauet og i beslutningerne omkring post-15-dagsordenenen, men også lande som f.eks. Sydafrika, Kenya, Ghana, Jordan og Chad skal nok komme på banen,” slutter hun.
“I was 16 and never missed a day of school. I liked studying so much, I would much rather
spend time with my books than watch TV! I dreamt of going to college and then getting a
good job so that I could take my parents away from the dingy house we lived in.
Then one day, I was told that I had to leave it all, as my parents bartered me for a girl my elder
brother was to marry. Such exchange marriages are called atta-satta in my community. I was sad
and angry. I pleaded with my mother, but my father had made up his mind.
My only hope was that my husband would let me complete my studies. But he got me
pregnant even before I turned 17. Since then, I have hardly ever been allowed to step out of the
house. Everyone goes out shopping and for movies and neighbourhood functions, but not me.
Sometimes, when the others are not at home, I read my old school books, and hold my baby
and cry. She is such an adorable little girl, but I am blamed for not having a son.
But things are gradually changing. Hopefully, customs like atta-satta and child marriage will be
totally gone by the time my daughter grows up, and she will get to complete her education and
marry only when she wants to.”
Komal, 18, India ( ICPD Beyond 2014 Global Review Report)
Læs mere
http://unfpa.org/public/home/publications/pid/16152
http://www.unfpa.org/public/home/sitemap/ICPDReport
http://icpdbeyond2014.org/about
