Af Maria Bierbaum Oehlenschläger, U-landsnyt.dk
Billedkunstner Rasmus Nielsen minder os om alt det, vi gerne vil glemme, i sit samtidsportræt af verdens skyggesider.
Når Gallari Arttra i København fra fredag 28. juni udstiller Rasmus Nielsens billeder af en uroplaget og lidelsesfuld verden, er det et deja-vu på flere måder.
For det er ikke første gang, den flittige billedkunstner bogstaveligt talt skærer verdens rædsler ud i pap. Sidste år lagde udstillingen “Between Black and White” lærreder til scenarier fra Tahrirpladsen i Kairo, Buenos Aires og Aden-bugten.
I 2011 opsatte han sammen med makkeren Mikkel Flohr udstillingen ”No Justice No Peace” – en udstilling, de lancerede som ”vulgær, volds-forherligende, venstreorienteret propaganda”.
Gemt, men ikke glemt
Det venstre-orienterede ligger lige til højrebenet, for Rasmus Nielsen går i udstillingen “Deja-vu” direkte i kødet på den uretfærdighed og de misgerninger, han ser: henrettelser, hungersnød og magtmisbrug.
Rasmus Nielsen blander graffiti-elementer med mere klassisk malerkunst – og oversætter på den måde gadeaktivismens politiske opråb til galleri-egnet billedkunst.
Samtidsportrættet i den nye udstilling er også et opråb – eller måske en mere afdæmpet reminder om nøden i andre dele af verden.
Når de vestlige nyhedsmedier drager videre, har kunstneren taget penslen frem for igen og igen at minde os om: at der stadig dør folk af hungersnød i Darfur i Sudan, at bloddiamanter ikke blot er et popsmart ord, og at henrettelser er mord.
Ingen blinde øjne
I mødet med Rasmus Nielsens kunst er det umuligt at vende det blinde øje til. Vi tvinges til at forholde os til det, vi ser udpenslet i hans billeder. Vi bliver afkrævet stillingtagen.
”Hvad er god politisk kunst? Er det spørgsmål om liv og død og guldfisk i en blender eller noget helt andet? I mine værker prøver jeg at stille spørgsmålene og ikke give svarene. Det kan være faldgruben, at kunsten bliver moraliserende. Men hvad skal kunsten? Skal den bare være rar?” spurgte han U-landsnyt.dk under sidste års udstilling af sort-hvide værker med titlen “Between Black and White”.
Selv ligger han ikke inde med svarene, men han lader os aldrig undslippe i sine smukke, nådesløse påmindelser om, at verden også består af død og ødelæggelse.
Rasmus Nielsens CV
Rasmus Nielsen er født i 1984. Han er billedkunstner m.m. I 2005 debuterede han med udstillingen ”Virkelighed € Vanvid”.
Efterfølgende har han lavet plakaten ”Guantánamo” for Amnesty International, været med i flere gruppeudstillinger, bl.a. ”Invasion” i 2009 med Mikkel Flohr, Thomas Kruse & Peter Misfeldt og enkelte soloudstillinger, ”My People Will Kill You For Water” og ”Voice of the Voiceless” i henholdsvis 2006 og 2007.
I 2008 udkom Rasmus Nielsens bog ”Stem på Gadekunsten”, hvor han dokumenterer overmalede valgplakater op til folketingsvalget i 2007.
I efteråret 2011 udstillede han sammen med Mikkel Flohr på Arttra Gallery i København under titlen ”No Justice No Peace”.
Sidste sommer udstillede han sort-hvide værker under titlen “Between Black and White” på VESS, Vesterbro Showroom.
Rasmus Nielsen samarbejder desuden med kunstnere fra udviklingslande i forbindelse med Center for Kultur og Udviklings ungdomsprogram.
I 2012 besøgte han slumkvarteret Kibera i Nairobi i forbindelse med projektet Street Art on the Run, og i foråret 2013 har han været i Haiti for at møde kunstnere, der maler i skyggen af jordskælvet.
