Det kunne se ud som om at vi lever i folkebevægelsernes tidsalder.
Daglige billeder af migranter der krydser grænser og politiske udmeldinger om flygtninge- og migrationskriser giver indtryk af, at afrikanere migrerer som aldrig før.
Samtidig er migration en veletableret og ganske normal praksis i mange afrikanske lande, som en af måderne at forsørge sig selv og sin familie på og som (gen)vej til et bedre liv.
Forestillinger om fremtiden
Bogen tilbyder dermed et andet blik på hvorfor migranter tager afsted, deres overvejelser og forventninger, og hvorfor det kan være så svært at tage tilbage til hjemlandet.
I introduktionen diskuteres håbet som et analytisk perspektiv på migration set i lyset af det ovennævnte mobilitetsparadoks.
Ulige adgang
Hvor migranterne befinder sig i meget forskellige steder og situationer, så understreger forfatterne vigtigheden af sociale netværk i forhold til at inspirere og organisere migration og de ofte høje forventninger til migranter fra familiemedlemmer og lokalsamfund, hvilket igen har betydning for hvornår og hvordan migranter kan og vil vende hjem.
Nauja Kleist er seniorforsker på DIIS og en af bogens redaktører.
’New Geographies of Hope and Despair: the social effects of migration management for West African migrants’, som er støttet af Det Frie Forskningsråd – kultur og kommunikation.
