Kun 50 kilometer fra Georgiens spraglede hovedstad Tbilisi står præsident Putins russiske hær.
Georgien og EU
Georgien ansøgte om EU-medlemskab i 2022, men blev i modsætning til Ukraine og Moldova ikke tildelt kandidatstatus i juni 2022.
I stedet fik regeringen af EU udstukket 12 reformprioriteter, der skulle gennemføres først. De omhandlede indsatser mod korruption, oligarker samt rets- og valgreformer.
I november anbefalede EU-Kommissionen at tildele Georgien kandidatstatus. Det skal Det Europæiske Råd stemme om i december.
Den har holdt en femtedel af Georgien besat siden sommeren 2008, hvor Rusland invaderede sortehavsrepublikken, og de to lande udkæmpede en kort, men voldsom krig, der nu tolkes som et mørkt forvarsel til det russiske angreb på Ukraine 14 år senere. I dag er 20 procent af Georgien stadig besat af Rusland.
I slutningen af denne uge fælder Det Europæiske Råd dom over, hvorvidt Georgien skal tildeles kandidatstatus til EU.
I det sydkaukasiske land ses dette som en skæbnesvanger beslutning, der kan bane vejen for georgiernes historiske drøm om at tilslutte sig Europa og vriste sig fri af det russiske åg.
Om drømmen bliver til virkelighed, kan meget vel blive afgjort på den anden side af Sortehavet, nærmere bestemt på slagmarken i Ukraine, hvis blågule flag vajer overalt i Tbilisis gader.
Krigen i Ukraine handler om det geopolitiske vakuum, som Ukraine, Georgien og Moldova befandt sig i efter afviklingen af Sovjetunionen
Victor Kipiani, leder, tænketanken Geocase.
“Hvis Rusland sejrer, er det selvfølgelig en katastrofe – ikke kun for Ukraine, men også for Georgien,” lyder vurderingen fra Victor Kipiani, som leder den geopolitiske tænketank Geocase.
“Krigen i Ukraine handler om det geopolitiske vakuum, som Ukraine, Georgien og Moldova befandt sig i efter afviklingen af Sovjetunionen, da Vesten var usikker og ubeslutsom i forhold til relationen til disse lande,” uddyber han på sit kontor i Tbilisi.
Kipiani mener, at Ukrainekrigens tragedie må afføde et endegyldigt svar på kursen for de lande, der siden Sovjetunionens fald har penduleret mellem øst og vest.
Som Ukraine ønsker Georgien både EU- og NATO-medlemskab. Som Ukraine har Georgien mærket Ruslands vrede.
“Jeg vil gerne minde mine vestlige kolleger om, at sikkerheden i Østeuropa ikke kun afhænger af at få afsluttet Ukrainekrigen, men også om at etablere en ordentlig politisk- og sikkerhedsmæssig struktur for Ukraine, men også for Georgien,” siger Kipiani.
I Ruslands skygge
Georgiens forhold til den russiske nabo mod nord er forbitret, blodigt og kompliceret.
De georgiske kongeriger blev opslugt af Det Russiske Kejserrige i løbet af 1800-tallet og var under dets herredømme indtil slutningen på Første Verdenskrig.
I kølvandet på Det Russiske Kejserriges kollaps udråbte georgierne i 1918 en uafhængig republik, som blev anerkendt af blandt andre England og Frankrig, men også af Lenins bolsjevikker, som endte med at tage magten i Rusland under borgerkrigen.
Georgiernes selvstændighed skulle vise sig kortlivet.
I 1921 angreb russerne – nu i form af Den Røde Hær – den georgiske republik og indlemmede landet i Sovjetunionen, hvor det forblev indtil dennes kollaps i 1991.
90’ernes selvstændige Georgien var præget af armod, uro og væbnet konflikt mellem centralmagten i Tbilisi og myndighederne i udbryderregionerne Sydossetien og Abkhasien, der begge grænser op mod Rusland og nød en høj grad af selvbestemmelse under Sovjetunionen.
Russiskmæglede våbenhviler lagde i 90’erne en dæmper på konflikterne, men i 2008 eskalerede de igen voldsomt samtidig med en udpræget forværring af de russisk-georgiske relationer.
Georgiens daværende vestenvenlige præsident Mikheil Saakasjvili, som kom til magten på ryggen af en folkelig protestbevægelse, vakte Moskvas vrede ved sin åbne efterstræbelse af et NATO-medlemskab.
Da konflikten mellem Tbilisi og Sydossetien genopblussede, angreb Rusland i august 2008 Georgien, besatte Sydossetien og Abkhasien og bombede georgiske byer.
Under franskmæglede våbenhvileforhandlinger truede Putin, dengang Ruslands premierminister, med at hænge Georgiens præsident Saakasjvili – ikke med løkken om halsen, men derimod om hans testikler – har en fransk diplomat fortalt.
Uden anerkendt belæg beskyldte Rusland den georgiske regering for at begå folkemord i Sydossetien og retfærdiggjorde dets angreb på Georgien som en fredsbevarende operation, der skulle beskytte etniske minoriteter og russere i udbryderregionerne.
Lignende argumenter brugte Putin senere for sit angreb på Ukraine.
Kompliceret forhold
I starten af november blev en georgisk mand dræbt og en anden kidnappet af russiske soldater i grænseområdet til Sydossetien. Hvor grænsen reelt ligger, er omstridt, da russerne gradvist rykker deres pigtrådshegn længere og længere ind i Georgien.
Drabet og kidnapningen udstiller den georgiske regerings magtesløshed, siger den politiske analytiker og professor ved Ilia State University Ghia Nodia.
“Det afføder en følelsesmæssig reaktion fra folket, men jeg tror, de forstår, at muligheden for at forhindre sådanne hændelser er meget begrænset,” forklarer han.
Georgiens premierminister Irakli Garibashvili kaldte hændelsen en alvorlig konsekvens af “besættelsen”. Samtidig kritiseres hans regering for at danse efter Moskvas pibe.
Kritikken bygger på regeringens manglende tilslutning til Vestens sanktioner mod Rusland, en nylig genåbning af direkte flyafgange til landet og en antivestlig retorik, der minder om den russiske.
Det kobles sammen med beskyldninger om en fodslæbende tilgang til Georgiens EU-aspirationer og antidemokratiske tilbøjeligheder.
Ifølge meningsmåler er den georgiske befolkning stærke tilhængere af et georgisk EU-medlemskab, varme støtter af Ukraine og særdeles kritiske overfor Rusland.
Tænketanken European Council On Foreign Relations vurderer, at uoverensstemmelsen mellem den folkelige opinion og regeringspartiet Georgiske Drøms politik kan tilskrives partiets grundlægger, oligarken Bidzina Ivanishvili.
Den stenrige Ivanishvili var Georgiens premierminister fra 2012 til 2013, tjente sin formue i 90’ernes Rusland og plejer stadig forbindelser til landet. Samtidig menes han at have massiv indflydelse på den georgiske regering, selvom han officielt har trukket sig fra politik.
Flere højtplacerede medlemmer af regeringen og embedsværket, herunder Georgiens nuværende premierminister, har tidligere været ansat i Ivanishvilis virksomheder.
Ghia Nodia vurderer det sandsynligt, at regeringen bygger sin politik på Ivanishvilis interesser, som kan være præget af frygt for både Rusland og EU.
Vil du gerne beholde magten, er Europa din fjende, fordi den kræver friheder for oppositionen, medierne og samfundet
Ghia Nodia, professor ved Ilia State University
Nodia forklarer, at regeringen ynder at fremstille sig selv som fredsvogtere, der i modsætning til oppositionen og Vesten holder Georgien fra at blive trukket ind i Ukraine-krigen.
“Ivanishvilis geopolitiske kalkule kan være, at Vesten er svag og Rusland opadstigende. Vi er sårbare overfor Rusland, og Vesten er der ikke for at støtte os. Tænker man sådan, er regeringens politik logisk,” siger Nodia og går videre til EU:
“Vil du gerne beholde magten, er Europa din fjende, fordi den kræver friheder for oppositionen, medierne og samfundet. Jeg tror, dette ligger Ivanishvilli stærkt på sinde. Han er en meget paranoid person og tror, der er en vestlig konspiration om at slippe af med ham.”
En lignende kritik af regeringen har Zurab Tchiaberashvili, som er international sekretær og fhv. minister for United National Movement, der nu er Georgiens største oppositionsparti.
“De ønsker ikke at blive medlem af EU, fordi det kræver omfattende reformer. Hvis de implementeres, mister de magten. Hvis der er frie medier-, domstole og valg, så skifter regeringer,” siger Tchiaberashvili om regeringspartiet, der har siddet ved magten siden 2012.
Afdæmpet ros fra EU
I november valgte EU-Kommissionen alligevel at anbefale Georgien en kandidatstatus til unionen som led i en kommende østudvidelse, der tog fart efter den russiske invasion af Ukraine.
Men kommissionsformand Ursula von der Leyen vægtede sine roser til Georgien med omhu.
Regeringen fik hug for endnu ikke at have opfyldt de 12 reformprioriteter, som kommissionen i fjor udstak som en forudsætning for, at en kandidatstatus kunne komme på tale.
I stedet fremhævede hun den georgiske befolknings “oprigtige forhåbninger” om at tilslutte sig EU, og anbefalede dette som pejlemærket for regeringens videre kurs.
Georgiernes EU-forhåbninger er særdeles mærkbare, når man vandrer gennem hovedstaden Tbilisi. Utallige blågule europaflag vajer på tværs af byen ofte side om side med det georgiske.
Statistikken taler samme sprog. Ifølge en rundspørge foretaget i marts 2023 ønsker 82 procent af georgierne at blive medlem af EU. Blandt de 18 til 34-årige gælder det hele 93 procent.
En historisk drøm
Nogle georgiere ser dog kommissionens kandidatanbefaling som en fejlagtig belønning til en modstræbende georgisk regering.
Eka Gigauri, der er formand for den georgiske afdeling af anti-korruptionsorganisationen Transparency International, skorter bestemt ikke på sin kritik af regeringspartiet, men ser kommissionens anbefaling som en sejr for Georgien.
“Den blev ikke givet til regeringspartiet, men til det georgiske folk og deres kamp for Georgiens europæiske fremtid,” siger hun og påpeger, at EU’s alenlange liste med uopfyldte reformkrav til den georgiske regering taler for sig selv.
Gigauri medgiver, at Georgien stadig har mange udfordringer, men understreger samtidig, at georgierne siden uafhængigheden har kæmpet en brav kamp for at forbedre deres samfund blandt andet gennem omfattende anti-korruptionsreformer.
“Det har vi gjort samtidig med, at vi er under permanent trussel fra Rusland. Vi er besat og ser vores borgere blive kidnappet og dræbt. Vi er stadig i krig mod Rusland, den stoppede aldrig. Russisk propaganda blomstrer og landet støtter højreradikale grupper for at undergrave vores stat. Så at komme tættere på EU er eksistentielt for os,” siger Gigauri.
Victor Kipiani fra Geocase ser meget positivt på kommissionens anbefaling og kalder det et skridt på vejen mod georgiernes historiske drøm om at tilslutte sig Europa.
“Det er et svar på generationer af georgieres aspirationer. Med al respekt virker vi i ånd og sind mere europæiske end nogle medlemsstater. Men dette skal selvfølgelig omsættes til funktionen af vores demokrati, institutioner og retsstat,” mener han.
Det Europæiske Råd stemmer i midten af december om EU-Kommissionens anbefaling. Får Georgien kandidatstatus, venter der højst sandsynligt årelange forhandlinger før en optagelse.
Kritikken af Georgiske Drøm er blevet forelagt partiet. Det er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Det har ikke været muligt at kontakte Bidzina Ivanishvili med henblik på at forelægge ham artiklens kritik.
Victor Kipiani har gennem sit advokatfirma MKD Law tidligere ført sager for Bidzina Ivanishvili.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.