Udenrigs- og udviklingsordførerne for de politiske partier på Christiansborg giver på www.care.dk deres bud på, hvad de ville gøre, hvis de var udviklingsminister
Af Gitte Seeberg
MF, udviklingsordfører for Ny Alliance og formand for Folketingets udenrigsudvalg
I det netop færdigforhandlede regeringsgrundlag er der nogle gode og vigtige Ny Alliance fingeraftryk på udviklingspolitikken.
U-landsbistanden hæves fra det nuværende niveau på 0,8 pct. af BNI, og der etableres en klimapulje til at bistå verdens fattigste lande i kampen for at begrænse og tilpasse sig menneskeskabte klimaforandringer.
Men hvis jeg var udviklingsminister, skulle der satses endnu mere ambitiøst. At sikre en bæredygtig udvikling i de fattige lande bør nemlig være en af vores største prioriteter. For i fremtiden vil de blive sat endnu længere tilbage end i dag, og forskellen mellem rig og fattig vil vokse, hvis vi ikke tager hånd om problemerne nu.
Konsekvenserne af klimaforandringerne vil gå hårdt ud over disse lande, som i forvejen slås med tørke, en ordentlig fødevareproduktion, hiv/aids, malaria mv.
Det er svære levevilkår, som også betyder, at der hvert år kommer tusindvis af flygtninge til Europa i håb om en bedre tilværelse, hvilket især Malta, Spanien og Italien lider under.
Hvis vi skal komme problemerne til livs for deres skyld og for vores skyld, kræver det et større engagement både i form af kroner og øre og igangsætning af nye konkrete bæredygtige projekter.
Vi skal ikke kun fokusere på få enkelte lande – de såkaldte “bistands-darlings” -, som har været tendensen hidtil, hvor resultater er nemme og forholdsvis hurtige at opnå.
I stedet skal vi have en bredere tilgang til udviklingshjælpen, og kronerne skal målrettes projekter i de svage sammenbrudte stater, hvor der virkelig er behov for det. Her er ulandsorganisationerne helt centrale for, at det lykkes.
Udviklingsbistanden skal igen op på 1 pct. af BNI
Hvis jeg var udviklingsminister, skulle udviklingsbistanden hæves til 1 procent af BNI (bruttonationalindkomsten). Danmark er et af de lande, som giver det højeste u-landsbidrag, men vi kan og bør give mere.
Det er der også noget, der tyder på, at den danske befolkning er enig i.
Det er igen snart jul og tid til at finde på julegaver, som i mange tilfælde havner nede i skuffen. Men sidste jul kom Folkekirkens Nødhjælp på den geniale idé, at man kunne sende en ged, gris eller en cykel til en fattig familie, som trængte stærkt til håndsrækningen. I alt gjorde 16.413 geder lykke hos fattige familier.
I år følger flere humanitære organisationer efter – også CAREs “Giv en gave, der med garanti ikke skal byttes” er et eksempel på, hvordan danskerne med velgørende julegaver til hinanden kan være med til at kickstarte udviklingsprocesser for verdens fattigste.
Den store interesse viser noget om, at danskerne har lyst til at gøre mere for de fattige end, hvad der bliver gjort i dag.
Som minister på området ville jeg også sikre, at udviklingsbistanden gives som REN bistand. Det vil sige, at bistandskronerne ikke skulle gå til gældseftergivelse, bekæmpelse af terror, modtagelse af asylansøgere eller andet. Men der skulle være et klart fattigdomsfokus.
Danmark skal være i førersædet som det gode eksempel på en stærk og velfungerende bistandsindsats, hvor også jobskabelse og uddannelse er i fokus. Hvor det er muligt, og hvor modtagerlandet kan håndtere det, skal bistanden gives som budgetstøtte med tilhørende revisionskontrol.
En klimafond til de fattige lande
Hvis jeg var udviklingsminister, ville jeg øge indsatsen på klimaområdet.
Igennem lang tid har eksperter og forskere advaret om de alvorlige konsekvenser, som klimaforandringerne vil medføre, men de er blevet siddet overhørig alt for længe.
I dag er der ikke mange, som er i tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabte og vil have store konsekvenser. Vi er allerede bagud i forhold til at gøre noget ved problemerne. Der er heller ingen tvivl om, at klimaproblemerne vil ramme de fattige lande hårdest.
Den globale opvarmning betyder ikke blot flere oversvømmelser, tørke, fejlslagen høst, sult og orkaner, men uligheden mellem Jordens lande vil stige og forhindre menneskelig udvikling blandt de fattigste i verden. Det gælder ca. 2,6 milliarder mennesker.
I Ny Alliance vil vi øge klimaindsatsen ved at etablere en klimafond – Danish CLIMAID. Den skal starte i 2008 med en halv milliard kroner årligt, hvilket er mere ambitiøst end regeringens udspil.
Fonden skal hjælpe de fattige lande til en bæredygtig udvikling, men også til at leve med de konsekvenser af klimaforandringerne, som allerede er sket. Pengene skal bl.a. gå til at bygge dæmninger og fremme plantearter, som kan tåle tørke og høje temperaturer.
Men en fond løser ikke alle problemerne. Der er behov for en stærk international indsats på FN-niveau.
For hvad nytter det at gøre noget ved sagen, hvis verdens største CO2-udledere såsom USA, Kina og Indien fortsat ikke er parate til at skære ned på CO2-udledningen.
I 2009 hvor der skal vedtages en ny global klimaaftale for perioden efter 2012, når Kyotoprotokollen udløber, har vi en glimrende mulighed for at sætte et ambitiøst dansk præg på en positiv klimaudvikling. Hvis vi kan få alle lande med på at gøre noget ved de mange problemer, som hober sig op, vil det for alvor batte noget – også i udviklingslandene.
Men der er lang vej endnu til målet.
Virksomhederne skal også på banen
Hvis jeg var udviklingsminister, ville jeg sørge for at få engageret virksomhederne endnu mere i at tage et socialt ansvar for en positiv udvikling i de fattige lande. For det er ikke kun en statslig opgave at udvise socialt og globalt ansvar.
Virksomhederne skal være med til at tage et ansvar for mennesker, natur og miljø i de lande, de er i. Det handler om virksomhedernes sociale ansvar og om, at produktionen ude i verden foregår med respekt for mennesker og miljø, fair lønninger, gode arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø.
Både virksomheder og underleverandører skal leve op til almindelig god opførsel på disse områder. Som udviklingsminister ville jeg derfor prioritere at udbygge samarbejdet med virksomhederne for at skubbe dem i den rigtige retning med rådgivning og information om, hvordan deres produktion bliver mere bæredygtig.
Alle virksomheder bør have et klart og tydeligt adfærdskodeks for en bæredygtig produktion i Den 3. Verden, slutter Gitte Seeberg.
Man kan læse mere på Ny Alliances hjemmeside www.nyalliance.dk
