Glæde over sydafrikansk gæst

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sydafrikas vicepræsident Kgalema Motlanthe var mandag på officielt besøg.

Programmet omfattede møder med statsministeren, udenrigsministeren, udviklingsministeren, privat audiens hos Dronningen samt et erhvervsarrangement i Dansk Industri (DI) med deltagelse af ministeren for handel- og investeringer.

Sydafrika er en vigtig strategisk partner for Danmark. Landet har en betydningsfuld rolle i den internationale verdensorden med sit medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd, gruppen af de betydelige vækstøkonomier “BRIKS” og gruppen af G-20 lande, der tæller verdens 20 betydeligste nationer.

Dertil kommer, at Sydafrika har værtsskabet for årets store klimakonference (COP17), der foregår fra november i Durban.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) siger:

– Det er positivt at se den udvikling, Sydafrika har oplevet siden opgøret med apartheid. Med vicepræsident Motlanthe drøftede jeg bl.a. samarbejdet og partnerskabet mellem Sydafrika og Danmark i forhold til Afrikas udfordringer – fra Sydsudan til Zimbabwe. Sydafrika er en betydningsfuld aktør i den positive demokratiske udvikling, der finder sted i mange afrikanske lande.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF):

– Besøget bekræfter det gode forhold mellem Danmark og Sydafrika, som går tilbage til Danmarks støtte til anti-apartheid bevægelsen. Sydafrika er en vigtig strategisk partner for Danmark… Min samtale med Motlanthe blev brugt til at styrke den politiske dialog på vigtige emner, f.eks. det arabiske forår og Zimbabwe. Jeg er glad for den åbne og direkte dialog mellem vore to lande”.

Sydafrika er et vigtigt marked for dansk erhvervsliv med et betydeligt vækstpotentiale. En erhvervsdelegation ledsagede vicepræsident Motlanthe under besøget i Danmark. Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) siger:

– Mit indtryk fra besøget er, at der er gode muligheder for danske virksomheder på det sydafrikanske marked inden for bl.a. energi, farmaceutisk industri og infrastruktur. Det sydafrikanske marked skal også ses som en brobygger til andre lande i regionen.

Kilde: www.um.dk