Af Marie Juul Petersen
skriver Phd om muslimske udviklingsorganisationer og var i Bangladesh sidste år for at interviewe medarbejdere fra bl.a. Islamic Relief
”Så du har aldrig før set en ko blive slagtet?” Hasan griner smørret og ryster på hovedet. Vi er i Bangladesh, mere præcist et par timers kørsel fra hovedstaden Dhaka, og på vej til at se 13 køer blive slagtet.
I dag er Eid ul-Azha – en af muslimernes store festdage. Her fejrer man, at Abraham (eller Ibrahim, som han hedder i islam) var villig til at ofre sin søn i lydighed overfor Gud. Det fejrer man ved at slagte en ko.
Af kødet beholder man selv 1/3, man giver 1/3 til slægtninge og den sidste tredjedel til fattige. Dette offer kaldes Qurbani.
Hasan arbejder for Islamic Relief, som i anledning af Eid ul-Azha har doneret flere hundrede køer til fattige rundt om i Bangladesh.
Islamic Relief er en britisk hjælpeorganisation, som blev etableret i 1984 af Hani al Banna, en ung ægypter, der var kommet til England for at studere. Det var midt under den store hungersnød i Etiopien og Somalia, og Al Banna var imponeret over, hvor mange kristne organisationer, der bidrog med nødhjælp til afrikanerne – og chokeret over, hvor få islamiske organisationer, der var.
Så han besluttede at etablere en islamisk organisation, der kunne hjælpe fattige i Afrika og resten af verden. Islamic Relief er siden vokset til at være en af de største islamiske hjælpeorganisationer i verden med et budget på 350 millioner kr. (til sammenligning er Folkekirkens Nødhjælps budget på ca. 450 mio. kr.).
Islamic Relief’s slogan er ”Dedicated to alleviating the suffering of the world’s poorest people,” og organisationens medarbejdere gør meget ud af at understrege, at de ikke arbejder eksklusivt for muslimer, men forsøger at hjælpe alle uanset religion, køn eller politisk overbevisning.
Egentlig arbejder Islamic Relief mest inden for områder som uddannelse, sundhed og nødhjælp og aktiviteterne er sjældent præget af religiøs retorik. Men fordi nogle af de mennesker, de arbejder for, gerne vil have det, bruger de også lidt penge på at fejre de islamiske højtider som Ramadan og Eid.
– Desuden er det en god måde at gøre opmærksomme på os selv, fortæller Hasan.
Til Ramadan uddeler organisationen pakker med ris, mel, sukker og andre fornødenheder til fattige – muslimer såvel som kristne og hinduer. Og til Eid ul-azha slagter den køer og giver kødet til de fattige – dog ikke til hinduer, for de betrager koen som hellig og spiser derfor ikke dens kød.
– Men når Eid-festen nærmer sig, sender hinduerne i Indien en masse køer til Bangladesh og så køber vi dem og slagter dem, siger Hasan med et glimt i øjet. Vi bliver enige om, at det vel kan karakteriseres som en kapitalistisk form for inter-religiøs dialog.
Vi skal til en lille landsby for at se, hvordan Paribar-O-Shishu Kallayan Kendra (POSKK), en af Islamic Relief’s lokale partnerorganisationer, slagter, parterer og uddeler de 13 køer, som Islamic Relief har doneret til de fattige i det område.
Jeg er lidt nervøs. Dagen forinden fik jeg et kort glimt af en slagtning fra min balkon, og det så ikke rart ud. Koens ben bindes sammen, den brøler og vånder sig, men der er ikke noget at gøre. Så kommer en mand og skærer halsen over.
Så vidt jeg kunne bedømme, var det ikke noget han havde gjort mange gange før. I hvert fald tog det lang tid. Til sidst hang hovedet næsten løsrevet fra kroppen, men koen formåede alligevel i en sidste krampetrækning at løfte det. Den så helt forundret ud. Selv var jeg lige ved at kaste op.
Så min lettelse er stor, da vi ankommer til landsbyen klokken halv 10 om morgenen, og jeg finder ud af, at køerne allerede er blevet slagtet. De ligger spredt rundt omkring på den lille plads foran POSKKs kontor i landsbyen.
Folk er godt igang med at flå dem. Om på ryggen med koen, benene i vejret og så et hurtigt snit ned gennem maven. Skindet er fuldstændig kridhvidt på bagsiden, og det overrasker mig lidt. Jeg vidste ikke, at køer var så rene indvendig.
Når skindet er flået af, bliver det lagt i en bunke med de andre skind. De skal allesammen sælges og pengene går så til næste års Qurbani.
De flåede køer lægges på en presenning, og så går parteringen igang. En flok unge mænd fra landsbyen er blevet betalt for at hakke, skære, hugge, brække sig igennem de flere tusind kilo ko. Det foregår med økser, knive, save og hvad de ellers har kunnet finde af redskaber.
Solen står højt på himlen, og rundt omkring presenningen iler folk til, flere og flere som tiden går. Nogle er bare nysgerrige, andre hører til landsbyens fattigste og har af POSKK fået en lap papir, der sikrer dem et par kilo af de eftertragtede køer.
Udvælgelsesprocessen er omhyggeligt planlagt af POSKK. – De kommunale embedsmænd har sammen med lærere, religiøse ledere og andre nøglepersoner i lokalsamfundet lavet en liste over fattige folk her i området, beretter Ahmed, leder af POSKK.
– Med udgangspunkt i den liste tager vi rundt og besøger folk og forsøger at udvælge de fattigste af de fattigste, føjer han til. Hans kone, som også arbejder i organisationen, siger med et suk: – Men der er jo altid flere fattige end der er midler til at hjælpe dem.
En af de udvalgte kvinder er gammel, hendes arme er tynde, huden mørk og næsten lædret, og håret gråt og fint. Hun har næsten ingen tænder og de få, der er tilbage, er helt orange efter et helt livs betelnød-tyggeri. Det er et år siden, hun sidst har spist kød, så hun glæder sig til i aften.
Nu skal kødet vejes og puttes i poser. Møjsommeligt vejer mændene sig igennem de store bjerge af kød, der har samlet sig på presenningen. De bruger 2 fletkurve som vægtskåle. Alle venter spændt – hvor mange kilo er der?
740 fattige familier venter på at få kød, og de har fået lovning på 2 kilo hver. Bare der nu er nok. Lederen af PROSKK sender mig et lettelsens smil, da han får resultatet – der er over 2.000 kilo, så der er rigeligt til alle, måske blir der endda lidt tilovers.
Og der er altid nogen at give det til. Af Bangladesh’ 150 millioner indbyggere regner man med, at halvdelen lever i fattigdom.
Klokken halv fem er alt kødet pakket i poser, og uddelingen begynder. Folk afleverer deres lyserøde lap papir og får deres 2 kilo kød i en farvestrålende pose med Islamic Relief’s logo påtrykt på siden. Alle får hvad de skal have, og en tilfreds ro breder sig i forsamlingen.
– Nu skal vi hjem og lave curry, siger en kvinde muntert. Det er blevet sent, og vi skal tilbage til Dhaka, inden det bliver alt for mørkt, så vi siger farvel og kører afsted.
På vejen passerer vi en kvinde, der er på vej hjem med sit lille barn på armen. Hendes gul-grønne sari passer perfekt til rismarkerne i baggrunden. En mand slæber en høstak på hovedet. Nogle drenge spiller badminton. Lange sirlige rækker af ris i bunker. Landskabet er smukt og grønt og frugtbart.
Hasan kaster et blik ud over markerne og siger lakonisk:
– Når der er oversvømmelser, forsvinder alt det her. Så er der bare vand. Hvis ikke vi havde alle de oversvømmelser og orkaner tror jeg virkelig at vi ville kunne gøre det godt.
Men det har Bangladesh og der bliver flere og flere oversvømmelser på grund af klimaforandringerne. Så der skal nok også være nogen at dele kød ud til næste år.
Faktabokse
Bangladesh
Bangladesh ligger i Sydasien og grænser op til Indien og Burma. Landet har et areal på ca. 147.500 km2 og er næsten 4 gange så stort som Danmark. Langt størsteparten af de ca. 150 millioner indbyggere, nemlig 90 procent, er muslimer, mens ca. 9 procent er hinduer og mindre end en procent er kristne. Mere end halvdelen af landets befolkning lever i fattigdom. Danmark har ydet udviklingsbistand til nationen, siden den blev uafhængig i 1971.
Eid ul-Azha (på arabisk Eid al-Adha)
Eid ul-Azha er en offerfest, der holdes for at fejre Ibrahims vilje til at ofre sin søn til Allah. Festen ligger på den tiende dag i den måned, der i den islamiske kalender hedder dhul hijja. Denne dag er også dagen efter hajj, den årlige pilgrimsfærd til Mekka.
Højtiden varer 3 dage eller længere. Som den første Eid-højtid, Eid al-Fitr, begynder Eid ul-Azha med en bøn, der følges af en prædiken. I løbet af Eid ul-Azha ofrer hver familie en ko (eller en ged), og kødet deles med slægtninge og fattige. Kilde: Wikipedia
Islamic Relief
Islamic Relief er en britisk hjælpeorganisation, der blev oprettet i 1984. Organisationen arbejder i over 25 lande i Afrika, Asien og Mellemøsten og har over 1.500 medarbejdere. Islamic Reliefs aktiviteter inkluderer uddannelse og træning, sundhed, vand og sanitet, nødhjælp, sponsorering af forældreløse børn samt fejring af religiøse højtider som f.eks. Eid ul-Azha.
Det årlige budget er på (omregnet) ca. 350 millioner kr. Heraf går ca. 30 procent til nødhjælp, 20 pct. til sponsorering af forældreløse børn, og 10 pct. til religiøse højtider. Udover bidrag fra privatpersoner modtager Islamic Relief støtte fra bl.a. EU, det britiske udenrigsministeriums afdeling for udviklingsbistand (DFID) og FNs udviklingsprogram (UNDP). Kilde: www.islamicreliefworldwide.com
——————-
Artiklen er stillet til rådighed for u-landsnyt af forfatteren, som under sit ophold i Bangladesh deltog i en såkaldt Qurbani-slagtning i forbindelse med Eid al-Adha. Det er en muslimsk fest der holdes ca. 70 dage efter Ramadanens afslutning. Her slagtede Islamic Relief 20 køer og delte kødet ud til områdets fattige.
Marie Juul Petersen
Ph.d. Fellow, Institut for Regionale og Tvær-kulturelle Studier
Københavns Universitet
Tlf. (kontor) 35 32 89 66 og mobil: 28 12 41 73
