Global
Nørre Alle 7
2200 København N
Program: globalcph
Den københavnske musikscene for verdenmusik Global har eksisteret i 10 år. Hver weekend året rundt – kun afbrudt af juli og august – bliver der præsenteret uvurderlig musik i hjertet af Nørrebro.
Vi er også selv en del af verden
Oprindelig er Globals formål at præsentere verdensmusik. Den kategori har ofte været forstået som al den musik, der stammer uden for vores egen kulturkreds (den vestlige verden). Det har været kritiseret, at vi kalder al musik fra uden for Europa for verdensmusik, fordi der ligger en underlig form for objektivering i begrebet.
Global har som de eneste taget denne kritik alvorligt. Hos Global kommer verdensmusik fra hvor som helst i verden – også fra vores egen del af verden. Global lægger sit fokus på at præsentere musikalske rødder og traditioner fra hele kloden.
I den senere tid har Global endda også taget et skridt videre. I deres program er der nu også eksempler på moderne og elektroniske samplinger af traditioner fra forskellige steder (fx forårets koncert med danske Kalaha).
Tango, internationale kombinationer og nordisk klang
Efterårets program er alerede i fuld gang. På fredag kan man opleve tango fra Uruguay (Maia Castro). Senere på året er der også nogle eksempler på virkelig internationale fusioner på tværs af verden (Beches Indian Brew). Endelig kan man opleve nordiske traditioner på scenen i oktober (Kottos).
Tillykke, tillykke – og hurra
Vi ønsker hjertelig tillykke med de 10 år. Her på redaktionen bøjer vi os dybt og ydmygt til jorden. Vi håber på mange flere fantastiske musikoplevelser, hvor vi kan blive mindet om både vores egne og alle andres musikalske traditioner.