En efter en gik de op med en fin lille mappe og fik taget et billede sammen med Ban Ki-moon. I alt 31 lande indleverede deres konkrete klimaplaner til FN-chefen ved et stort anlagt møde i FN-bygningen i New York.
Planerne er nu vedtaget i de forskellige parlamentariske systemer, og dermed er hele den formelle procedure på plads.
Rækken af lande, som indleverede de konkrete lovgivninger og reguleringer til FN er lang og divers:
Marokko, Brasilien, Mexico, Bangladesh, Swaziland, Barbados, Hviderusland, Island, De Forenede Arabiske Emirater, Ghana, Honduras, Mongoliet, Sri Lanka og mange flere (se den fulde liste i bunden af artiklen).
Det glæder naturligvis FN’s generalsekretær.
”Dette momentum er ekstraordinært. Det kan somme tider tage år eller endda årtier for en traktat at træde i kraft. Det er kun ni måneder siden klimakonferencen i Paris. Dette er et vidnesbyrd om alvorligheden af den krise, som vi alle står over for”, lød det fra Ban Ki-moon ved ceremonien.
Paris-aftalen kan træde i kraft 30 dage efter, at mindst 55 lande, som tilsammen udgør mindst 55% af de globale udledninger, har ratificeret og dermed tiltrådt aftalen.
Med dagens nye tiltrædelser har 60 lande ratificeret aftalen, og de står for 47,76% af verdens klimaskadelige udslip
Det er dermed forsvindende tæt på, at kriterierne for aftalens ikrafttræden er nået.
Den nye leder af FN’s Klimasekretariat, Patricia Espinosa, er derfor begejstret.
”I dag kan vi sige med endnu mere selvtillid, at dette historiske øjeblik kommer meget snart, måske endda når regeringer mødes til næste runde af klimaforhandlinger i Marrakesh, Marokko, i november”, udtaler den nytiltrådte mexicanske klimachef.
Klimakonferencen i Marrakesh, COP22, bliver det første store topmøde efter vedtagelsen af klimaaftalen i Paris ved COP21 i december.
Også i det danske civilsamfund er der glæde.
“Når landene nu tager stilling til Parisaftalen, tager de stilling til alle de element som klimaforhandlingerne handler om. Det inkluderer reduktion af udslip, men det handler også om klimatilpasning, teknologisamarbejde, finansiering og spørgsmålet om hvad der sker når mennesker tvinges på flugt på grund at klimarelaterede katastrofer”, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.
“Vi fejrede, at der kom en aftale ved klimatopmødet i Paris, men det er først når aftalen bliver omsat til handling, vi ved om den er god”, tilføjer han.
EU mangler
For nogle europæere er glæden ikke helt uforbeholden. EU, der ellers tidligere har brystet sig af lederskab på klimaområdet har endnu ikke ratificeret Paris-aftalen. Det har Danmark heller ikke.
”EU er bagud, og det haster, hvis store lande som Kina, USA og Brasilien ikke skal løbe foran”, lyder dommen fra Mattias Söderberg.
Kommissionsformand Jean-Claude Juncker var ikke blandt de, der trådte op på podiet i FN-bygning, men der var dog et budskab fra den spanske klimakommissær, Miguel Arias Cañete. Det foregik i en optaget video, hvor EU’s klimaansvarlige forklarede, at Europa vil tiltræde klimapagten snart.
”Vi har tillid til, at alle medlemsstater og vores parlament handler så hurtigt og bestemt med dette som muligt. Det er meget simpelt: EU må tilslutte sig Paris-aftalen i år. Vores dedikation vil vise europæisk enhed og solidaritet. Lad os få det gjort”, sagde Cañete på skærmen i den prangende FN-bygning.
Der skulle være en plan klar, så EU kan tiltræde aftalen i starten af oktober. Der vil være et særligt møde i ministerrådet d. 29. september, hvor man forventer, at alle medlemslande nikker ja til processen for en hurtig tilslutning til den globale klimapagt. Det skal så godkendes i Europa-parlamentet ved en samling d. 6.-7. oktober.
Sådan lyder det i hvert fald fra NGO-kilder i Bruxelles.
Det betyder, at Danmark muligvis kan færdiggøre de formelle procedurer, inden Bruxelles godkender aftalen.
I begyndelsen af september udtalte klimaminister Lars Chr. Lilleholt nemlig, at den formelle danske tiltrædelse til Paris-aftalen kan ske ved Folketingets åbning d. 4. oktober.
EU kan dermed blive det land, som endeligt sikrer ikrafttræden af Paris-aftalen, hvis den da ikke er blevet sat i kraft inden da. Der er sikkert mange nationer, som gerne vil være udslagsgivende. Fiji fremhævede netop under ceremonien, at man var den første nation, der tiltrådte Paris-aftalen.
Her er landene, som ratificerede aftalen onsdag:
Albania, Antigua and Barbuda, Argentina, Bangladesh, Belarus, Brazil, Brunei Darussalam, Dominica, Ghana, Guinea, Honduras, Iceland, Kiribati, Madagascar, Mexico, Mongolia, Morocco, Namibia, Niger, Panama, Papua New Guinea, Senegal, Singapore, Solomon Islands, Sri Lanka, Swaziland, Thailand, Tonga, Uganda, United Arab Emirates, and Vanuatu.
Disse lande har lovet at ratificere aftalen inden årets udgang:
Austria, Australia, Bulgaria, Cambodia, Canada, Costa Rica, Cote d’Ivoire, European Union, France, Germany, Hungary, Kazakhstan, New Zealand, Poland, and the Republic of Korea.
(Kilde: FN)
På denne ”Paris-tracker” lavet af World Resources Institute kan man følge med i både antallet af ratificeringer og procentandelen af de globale udledninger, der omfattes af Paris-aftalen:
http://cait.wri.org/indc/#/ratification
