I virvaret af internationale organisationer i den schweiziske by Geneve ligger GESDA, The Geneva Science and Diplomatic Anticipator. Her sidder danske Michael Møller – når han ikke farer verden rundt for at holde møder – og forsøger at finde veje til, hvordan vi – altså det store VI, menneskeheden – bedst kan tøjle nye teknologier, så det bliver os, der sidder i førersædet og ikke på passagersædet.
Michael Møller har blandt andet været undergeneralsekretær i FN og chef for den del af verdensorganisationens hovedkvarter, der ligger i Geneve.
Det, GESDA arbejder med, handler for eksempel om tekniske greb til at fjerne CO2 fra atmosfæren, autonome våben, download af menneskers hukommelse og andre mere eller mindre science fiction-agtige ting, som er klar eller forventes at være klar til brug inden for en temmelig overskuelig tidshorisont.
”Det er jo svært at sige til politikere, at de skal sørge for at lave regler for kunstig intelligens, hvis de ikke har noget begreb om, hvad kunstig intelligens faktisk er, og hvad det gør. Derfor skal vi have videnskaben tilbage til bordet, hvor politikken bliver lagt og beslutningerne bliver taget. Vi kommer ikke til at klare at løse de store eksistentielle problemer, vi har foran os, med mindre vi har videnskaben med os,” forklarer Michael Møller i denne uges episode af Globalnyts podcast, Højtryk.
Michael Møller i Globalnyts studie.
Foto: Laurits Holdt
Belæste læsere vil måske synes, at have hørt om det hele allerede, for set-up’et lyder som noget fra nær-fremtidsromanen Ministry for the Future af den amerikanske forfatter Kim Stanley Robinson. I bogen beskriver han, hvordan en fiktiv ny FN-organisation, Ministry for the Future, med hovedsæde i Geneve arbejder på at finde løsninger på alle de store kriser som menneskeheden står overfor.
Forældede politiske systemer
Men Michael Møllers arbejde for GESDA, som han har været med til at etablere, er alt andet end fiktion. Flere tusinde videnskabsfolk fra hele verden bidrager med artikler om, hvad vi kan forvente at se af ny teknologi i løbet af de næste fem, ti og 25 år. Det kan man læse om i den årlige rapport GESDA Radar.
Den danske topdiplomat er med til at gøre organisationens arbejde til noget særligt ved skabe netværk mellem de forretningsfolk, iværksættere, opfindere, videnskabsfolk, som leverer den nye teknologi, og højtstående politikere, FN-chefer og repræsentanter for humanitære organisationer. Alt sammen for at få styr på udviklingen og brugen af ny teknologi.
”Vi har brug for nogle meget klare og stærke strukturer og protokoller, der styrer, hvordan de nye teknologier skal udvikles, hvordan de skal bruges, på hvem og af hvem. Problemet er, at de strukturer, der skaber den slags regler ikke rigtig fungerer mere, fordi tingene går for hurtigt. Strukturerne er forældede, og vores politiske systemer er simpelthen ikke klar til at kunne tage imod den udfordring,” siger Michael Møller.
Lær af videnskaben
Når Michael Møller og GESDA sætter videnskabsfolk og politikere sammen, så er det også et forsøg på at skabe en ny form for multilateralisme, som er mere baseret på samarbejde og forebyggelse, end det ofte er tilfældet i dag.
Politikerne i alle lande, inklusiv vores og alle de store lande, fejlede fuldstændig i at gøre det, der skulle gøres – altså sørge for, at alle på planeten blev vaccineret.
Michael Møller, bestyrelsesmedlem GESDA
Han mener, at vi alle kan lære noget af det videnskabelige miljø og peger tilbage på Covid-pandemien:
”Politikerne i alle lande, inklusiv vores og alle de store lande, fejlede fuldstændig i at gøre det, der skulle gøres – altså sørge for, at alle på planeten blev vaccineret. Der er lande, der købte fem gange så mange vacciner, som de i virkeligheden havde brug for, og så delte dem ud til andre lande, tre dage før de udløb. Videnskaben var langt bedre til at samarbejde på tværs af geografiske og politiske forskel. Det så vi jo med den fart, vi fik vaccinerne på,” siger han.
Verdensmålene som fundament
Når man taler om, hvad ny teknologi betyder for samfundet, hvem der bestemmer over den og hvordan vi kan tøjle den, så handler det ofte mest om de dele af verden, hvor den rige minoritet – for eksempel os danskere – bor. Men hvad med landene og indbyggerne i for eksempel i Afrika, hvordan skal de komme med på teknologivognen?
”Hele fundamentet for det, vi gør, er baseret på verdensmålene, så det er noget vi beskæftiger os meget med. Det er helt klart en rød tråd i alt det, vi gør, og måden vi gør det. For eksempel har vi videnskabsfolk fra hele verden med i vores arbejdsgrupper. Og vi har for eksempel lige startet en ungdomsorganisation i GESDA, og den startede vi i Sydafrika.”
”Der sker også utrolig mange ting i flere afrikanske lande. Her er ungdommen tit langt forud i brugen af teknologi i forhold til vores unge. De bruger deres telefoner meget mere aktivt i deres hverdag inden for eksempel landbrug, sundhed og finanser.”
Han fortæller også om et af GESDAs projekter, som går ud på at skabe muligheder for, at videnskabsfolk fra nogle af verdens fattigere lande kan arbejde med kvantecomputere. Den slags er temmelig dyrt, og det giver begrænsninger for forskningsmiljøerne i Det Globale Syd. Indtil videre er der interesse fra blandt andet Google, fortæller Michael Møller.
Professionel optimist
Michael Møller betegner sig selv som “professionel optimist”, og han mener, at verden faktisk er på rette spor i forhold til at løse mange af de store udfordringer, som vi står overfor. Men på trods af optimismen ser han en stor overskyggende udfordring:
Det eneste vi ikke har nok af, er vilje.
Michael Møller, bestyrelsesmedlem GESDA
”Vi ved, hvad det er, vi skal, og vi ved hvad problemerne er. Vi ved også, hvad løsningerne på mange af udfordringerne er, og vi har folkene, der kan løse dem. Det eneste vi ikke har nok af, er vilje. Og den vilje skal altså op til overfladen i langt højere grad, end den har været hidtil.”
Hør hele interviewet med Michael Møller herunder eller i podcasten Højtryk, der ligger alle de steder man finder sine podcasts. Og dyk også gerne ned i vores foregående 25 episoder.
