Globalt firma vælger Danmark til kamp mod landminer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

For børn og voksne i krigsramte egne kan det at spille en fodboldkamp være forbundet med stor fare på grund af truslen fra landminer, klyngebomber og andre krigsrester.

Det vil Grey Group – et af verdens førende reklame- og marketingsfirmaer – gøre noget ved, og de har derfor allieret sig med Folkekirkens Nødhjælp under hashtagget #ClearThePitch.

Førende organisationer er danske

De færreste ved det, men Danmark er en stor global spiller, når det handler om at rydde landminer og andre farlige krigsrester ude i verden, og to af verdens syv førende organisationer på området er danske: Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp.

Danmarks fornemme position på området understreges af, at det internationale reklamebureau Grey Group samarbejder med lige netop Folkekirkens Nødhjælp om en verdensomspændende kampagne, der skal sætte fokus på landmineproblematikken.

”Det er en anerkendelse af vores store indsats, og vi er enormt glade for, at Grey Group vil hjælpe os i vores kamp mod krigsefterladenskaber, der hver dag dræber og lemlæster børn og voksne i verdens brændpunkter,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Ryd banen

Kampagnen, der altså ikke koster Folkekirkens Nødhjælp en krone, hedder Clear The Pitch (ryd fodboldbanen) og skal få fodboldfans over hele verden til at tale om landminer og andre farlige krigsrester.

”Vi håber at tale til fantasien hos fodboldverdenen og give både emnet og vores partner, Folkekirkens Nødhjælp, den synlighed og økonomiske støtte, der er så hårdt brug for,” siger Till Hohmann, administrerende kreativ direktør og vicepræsident for Grey Group Singapore.

Kampagnen lanceres mandag den 4. april – FN’s international oplysningsdag for minerydning – og indeholder blandt andet to videoer, der skaber et link mellem verdens mest populære sport og kampen mod landminer. Grey Group håber at få opbakning fra klubber, fodboldspillere og fans over hele verden.

Læs mere om kampagnen hos Folkekirkens Nødhjælp