Globalt netværk om uddannelse skal gøres bæredygtigt

Forfatter billede

Af Niels Larsen, U-landsnyt.dk

Det globale topmøde i Sydkorea om uddannelse og bæredygtighed enige om deklaration, der fokuserer på mere samarbejde om oprindelige folk, sundhed, bæredygtighed og forskningssamarbejde mellem Nord og Syd.

Tongyeon, Sydkorea sidst i september 2012. Sydkorea hører til en af verdens rigere lande. Det ses tydeligt på busturen fra Seoul til det varme sydlige og smukke Tongyeon, hvor den ene skyskraberby efter den anden dukker op.

Med en vækstrate i 2011 på 3,6, der blandet andet kan ses på baggrund af efterdønningerne af den asiatiske tigerøkonomi og en vækst i landets bilindustri og hightech og IT, er Sydkorea med helt fremme i verdensøkonomien.
Det samme gælder indenfor uddannelses-sektoren, hvor landet både har universiteter, der ligger i verdensklasse og en grundskole, der ligger allerøverst, når det drejer sig om elevernes udbytte af undervisningen. I hvert fald ifølge den internationale PISA test.

kedelig statistik
Samtidig har landet også en af de højeste selvmordsrater i verden. En kedelig statistik, der blandt andet skal ses på baggrund af den hårde konkurrence situation mange føler sig fanget i, både indenfor uddannelsessektoren og arbejdslivet.

Ved den internationale lufthavn lidt uden for Seoul, vidner et par vindmøller med indskriften ’South Korea and Green growth’ om det nyligt afholdte Rio +20 topmødet, som landet allerede har fulgt op på.

Ifølge det danske miljøministerium er der f.eks. lige indgået en ’grøn samarbejdsaftale med Sydkorea’, som indebærer mere dansk miljøteknologi og flere grønne arbejdspladser Sydkorea er også med helt fremme, når de såkaldte Regional Centre of Expertice, der skal gennemføre 10-årets intentioner og arbejde for at knytte bæredygtighed og uddannelse tættere sammen.

Så mødestedet var særdeles velvagt, da en stor del af de nu mere end 100 Regional Centre of Expertice fra hele verden i slutningen af september mødtes her i det sydlige Korea.

Stort lokalt engagement
De mere end 100 forsamlede kom fra hele verden diskuterede konsekvenser af klimaforandringer, sundhed, højere uddannelser, viden og kundskab knyttet til oprindelige folk, bæredygtighed i forhold til unge og skole, og grøn økonomi.

Temaerne diskuteres specielt i forhold til de fattige lande og deres relationer til de rige lande. Men også i forhold til den formelle og uformelle undervisning og læring, der finder sted under ulige forhold i det meste af verden.

I Sydkorea er det lykkes i modsætning til mange andre lande at få politikerne i tale. Således var den lokale borgmester meget aktiv under hele konferencen og havde fået det meste af byen engageret i projektet.
Overalt hængte der bannere om konferencen og de lokale ungdomsorganisationer, kulturelle gruppe og undervisningssystemet i hele byen var med i arrangementet.

Sådan er billedet ikke i resten af verden, hvor det er svært at etablere sig og få politikerne og specielt ledelserne af de større uddannelsesinstitutioner gjort ansvarlige.

Store kontinentale forskelle
Forskellene er store i det globale RCE netværk, der samarbejder om at etablere forum og udveksling af information om hinandens aktiviteter.

Meningen er, et der ikke etableres nye institutioner eller bureaukratiske strukturer, men at man tager udgangspunkt i allerede eksisterende institutioner.

De kontinentale forskelle mærkes dog tydelig. Fra nationer, der ofte ser bæredygtighed, miljøforhold, innovation og uddannelse på en topstyret måde medens andre nationer og kontinenter arbejder med mere flade strukturer og i højere grad samarbejder med NGO laget. Kina var for eksempel, repræsenteret af en NGO, der arbejder med at koordinere NGO aktiviteter i Kina.

En succes
Med Koreansk præcision og masser af frivillige hjælpere viste konferencen en stor vilje til at samarbejde om uddannelse for bæredygtighed. Men de gode viljer er ikke nok.

De sidste par år af 10-året kommer til at gå med at arbejde for at gøre selve RCE konstruktionen økonomisk bæredygtig på trods af en europæisk økonomisk afmatning.
Alligevel kan konferencen betegnes som en succes, hvor de delegerede blev enige om en deklaration, som præciserer nogle af de vigtigste emner netværket skal arbejde med fremover.

Blandt de vigtigste emner, der næves er mere samarbejde mellem oprindelige folk og deres forhold i en global verden. Sundhed og bæredygtighed samt mere forskningssamarbejde mellem Nord og Syd.
Inden konferencen havde nogle RCE’er i Europa udsendt et positionspapir, der tydede på en vis splittelse af det globale samarbejde. Men under konferencen viste det sig, at der var alt for lidt opbakning bag dette initiativ fra de øvrige europæiske RCE’er, blandt andet det danske.

Supersund ferskvandsalge
Lokal baseret opmærksomhed og uddannelse med bæredygtig sundhed, hvor alternativ medicin og samarbejde med lokalsamfund var et vigtigt emne på konferencen. Det viser et eksempel fra Kenya.

De fleste RCE’ere i Verden er forholdsvis nye og mange er etableret på universiteter med mindre erfaring i at samarbejde på tværs af sektorer, som for eksempel en NGO, en virksomhed eller et lokalt samfund.
Samarbejdet kan for eksempel handle om produktion af bæredygtige fødevarer og distribution, hvor lokalsamfundet involveres mere synligt som RCE Western i Kenya har etableret.

Lokale ungdomsgrupper bliver her uddannet i at stå for salget af den såkaldte superføde, Spirulina, som er en nærende og klorofylholdig blågrøn økologisk ferskvandsalge, der fiskes op i den nærliggende Lake Victoria.
Spirulina’s evne til at fange solens energi er med til at gøre den til en af de mest ernæringsmæssige fødevarer i verden med mere end 100 forskellige næringsstoffer.

Alternativ medicin
Spirulinaen udvikles på det lokale universitet i det nordøstlige Kenya, der samarbejder med lokale ungdomsgrupper om distribution. Derudover har universitetet et tæt samarbejde med en lokal samfundsgruppe, der tager sig af HIV/AIDS positive patienter.

Ifølge Nguka Gordon, Masinde Muliro University er følgerne af sygdommen holdt skak, gennem regelmæssig indtagelse af spirulina, der produceres i pille eller pulverform.

I et andet projekt arbejder universitetet sammen med lokale healere for at samarbejde moderne medicin med traditionelle helbredsformer. I et tredje projekt er der etableret samarbejde med lokale grupper, der normalt har et anspændt forhold til hinanden, omkring konflikthåndtering.

Eksemplet fra Kenya er blot et af mange eksempler, hvor universiteter, uddannelsesinstitutioner, NGO’ere og erhvervslivet forsøger at etablere nye samarbejdsformer for at bruge eksisterende viden og bæredygtige tilgange til ny viden.

Næste år i Nairobi
Det kommer næste års konference til at handle meget mere om. Den skal foregår i Kenya, i UNDP komplekset lidt uden for hovedstaden Nairobi.
Det bliver uden tvivl en anden – og mere afrikansk måde end denne konference blev afholdt på. Kenya vil aldrig kunne troppe så mange frivillige sammen, som man har formået her i Sydkorea.

Konferencecenteret vil være i udkanten af Nairobi, så der vil blive tale om en del transport ind til hotellerne. Når man sammenholder det med de kaotiske trafikforhold, der ofte er i den kenyanske hovedstad må det give de kommende arrangører grå hård i hovedet allerede nu. Men som en kenyansk delegeret sagde ’hvad vi ikke har i et velsmurt arrangement, vil vi have, når der skal spilles op til underholdning og dans’.

FAKTA
Overordnede mål for RCE globalt er:
• Forbedre adgang og fastholde kvalitet af grundskoleuddannelser for både drenge og piger i verden.
• Re-orientering af eksisterende uddannelsesprogrammer mod integration af bæredygtighed
• Øge offentlighedens forståelse og opmærksomhed for bæredygtighed
• Tilbyde kurser, oplysning og uddannelse til alle på tværs af forskellige sektorer i samfundet

Læs mere om det globale RCE netværk:
http://www.ias.unu.edu/sub_page.aspx?catID=108&ddlID=183

Læs om RCE Denmark:
http://rce-danmark.dk/