Globetrotter i COWI blir 60

Forfatter billede

Civilingeniør i COWI, Kirsten Eriksen, Herringløse pr. Roskilde, fylder 60 lørdag den 25. december 2010.

Efter 10 år hos Vejdirektoratet sagde Kirsten Eriksen i 1996 ja tak til at blive ansat i COWIs Afdeling for Veje og lufthavne med arbejdsområderne betonunder-søgelser og stabiliserende belægninger, herunder anvendelse af puzzolaner og højovnsslagge.

Det blev til 8 år med mange internationale opgaver og rejser.

Siden 2004 har fødselaren arbejdet som betonspecialist inden for broer, tunneler og marine konstruktioner i ind- og udland, hvor hun vurderer betons holdbarhed og tilstand ved hjælp af avancerede analysemetoder/petrografi.

Samtidig er Kirsten Eriksen fortsat efterspurgt ved løsning af vejopgaver.

I løbet af karrieren har betonspecialisten ca. hvert 10. år kastet sig ud i nye udfordringer, og det sker stadig. Nu gælder det miljøet og bæredygtighed i infrastrukturprojekter.

Senest da der var vulkanudbrud på Island, gik Kirsten Eriksen i gang med at undersøge anvendelsesmuligheder for vulkansk aske i større målestok.

På det private plan er Kirsten Eriksen bl.a. aktiv omkring Roskilde-festivallen, og hun er lidt af en globetrotter med rejser rundt i hele verden.

Som aktiv roer har hun været på tur i mange storbyer, senest Berlin, og næste gang står Venedig for tur. Hun går også op i miljøet privat, og sidste år installerede familien sol- og jordvarme på landejen-dommen i Herringløse ca. 10 km nordøst for domkirkebyen.