Der var adskillige gode nyheder, da OECD’s Udviklingskomité, DAC, torsdag fremlagde friske tal for de rige landes udviklingsbistand i 2019. Den globale bistand voksede nemlig til 152,8 milliarder dollar, og det svarer til 1,4 procent i forhold til året før. Og der var flere gode nyheder: Den samlede bistand til Afrika steg til 37 milliarder dollar, en stigning på 1,3 procent. Bistanden til de mindst-udviklede lande steg til 33 milliarder dollar, en stigning på 2,6 procent. Samtidig faldt den del af udviklingsbistanden, som donorlandene bruger hjemme til at modtage asylansøgere.
I alt brugte donorlandene 10,2 milliarder dollar af udviklingsbistanden på dét. Det er 2 procent mindre end i 2018, og det betyder faktisk, at det, DAC kalder den reelle udviklingsbistand, steg lidt mere end de 1,3 procent, nemlig med 1,7 procent.
OECD’s generalsekretær, Angel Gurría, glædede sig også over, at hele 18 ud af DAC’s 30 medlemslande – herunder Danmark – i 2019 noterede en stigning i deres bistand i absolutte tal, og han fremhævede særligt de blot 5 lande – heriblandt også Danmark – der lever op til FN-målsætningen om at yde mindst 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsbistand. Til sammenligning ydede verdens langt største donor i absolutte tal, USA, blot 0,16 procent af sit BNI i udviklingsbistand.
De rige blev rigere, men mindre gavmilde
Men så var det også slut med de gode nyheder. Og det skyldes ikke kun coronakrisen, men også det faktum, at den rige verden under ét i 2018 bevægede sig endnu længere væk fra FN-målet om at yde mindst 0,7 procent af sit BNI i udviklingsbistand. Den del faldt fra 0,31 procent i 2018 til 0,30 procent i 2019 – selv om bistanden steg i absolutte tal. Verdens rige lande blev med andre ord rigere, men mindre gavmilde.
Det gælder i øvrigt også Danmark, for nok steg den danske udviklingsbistand i absolutte tal fra 16,27 til 16,84 milliarder kroner, men som andel af BNI faldt den fra 0,72 til 0,71 procent.
Læs også artiklen ”Fortsat opbremsning af udviklingsbistand i finansloven – nu garneret med grønt”
Coronaen tester den globale vilje
OECD’s generalsekretær, Angel Gurría, mindede om, at OECD blev dannet efter Anden Verdenskrig for at genopbygge en verden ødelagt af krig.
”Coronakrisen stiller os over for en lignende global udfordring. Alle lande er hårdt ramt og har lige nu fuld opmærksomhed på at afbøde de hjemlige konsekvenser af krisen, men vi må ikke glemme, at også denne krise især vil ramme verdens fattige,” lød hans appel.
”Coronaen rammer ikke kun verdens fattige lande i form af et hårdt pres på deres skrøbelige sundhedssystemer og tilbageslag i økonomien. Coronaen forårsager også en global recession, der vil føre til færre private investeringer i de fattige lande og gå hårdt ud over en af deres største indtægtskilder, nemlig de remitter, som de borgere, der arbejder i udlandet, sender hjem. Og med udsigten til faldende BNI i donorlandene, vil den samlede udviklingsbistand også falde, medmindre donorlandene er parate til at yde mere. Det er der brug for – og det er i øvrigt også i de rige landes egen interesse, for krisen har vist, hvordan en krise ét sted i verden påvirker os alle,” fastslog Angel Gurría.
”Vores svar på coronakrisen bliver en lakmustest på vores vilje til at nå verdensmålene og til at bekæmpe fattigdom og ulighed.”
Astronomiske hjælpepakker – i de rige lande
Formanden for DAC, Susanna Moorehead, medgav, at det kan være svært at argumentere for at bruge flere penge på udviklingsbistand i en tid, hvor alle donorlande selv er hårdt ramt på økonomien:
”Men prøv at se på de astronomiske beløb, der bruges på hjælpepakker selv i lande, hvor økonomien ellers er sund og sundhedssystemerne robuste. Det giver et fingerpeg om de udfordringer, fattige lande står overfor. Vi har brug for, at civilsamfundsorganisationer, journalister og andre hjælper med at presse på for, at hensynet til verdens fattige ikke glemmes.”
Og Angel Gurría understregede, at verdens rige lande har en egeninteresse i at udstrække deres hjælpepakker til de fattige lande.
”Det kan betale sig, for hvis coronakrisen afhjælpes alle steder, vil hele verden få det bedre. Donorlandene har lovet at give 0,7 procent af deres BNI, men giver kun 0,3. Forestil dig, hvis donorlandene ville give bare 0,1 procent mere af deres BNI. Det er ikke de store beløb sammenlignet med de milliarder, de bruger på hjemlige hjælpepakker, men det ville give 50 milliarder dollar ekstra i udviklingsbistand!”
Bistand til sundhed faldt i 2019
DAC-præsentationen havde naturligt nok særligt fokus på udviklingsbistanden til sundhed, herunder de helt vitale sundhedssystemer, som er dem, der skal håndtere coronaen, og som i langt de fleste udviklingslande er i dårlig forfatning. Men den samlede sundhedsbistand er faktisk faldet efter 2017, hvor den nåede op over 27 milliarder dollar i forbindelse med ebolakrisen. I 2018 og 2019 har den været omkring 26 milliarder, og det fald var ventet, efter at ebolaen stilnede af.
”Men det var også forhastet og forkert,” advarede Angel Gurría, ”for coronaen viser nu, at vi ikke har råd til at slække på støtten til de sundhedssystemer, der skal håndtere pludselige pandemier.”
Han hilste det derfor velkomment, at flere donorlande allerede har varslet øget bistand til at tackle coronakrisen, men advarede også imod at finansiere krisebistanden ved at tage den fra den øvrige bistand:
”Det vil give bagslag, hvis anden udvikling sættes i stå for at tackle den akutte krise.”
Jesper Heldgaard er freelancejournalist
