U-landsstyrelsen har på sit juni-møde givet klar bane for 202,7 mio. kr. over 5 år (2004-2009) til et program, som skal sikre grundskolegang for alle børn i det fattige Nepal. Programmnet er led i den danske sektorprogrambistand til undervisningssektoren som helhed.
Med den seneste bevilling vil den samlede danske støtte til uddannelsessektoren i Nepal finde sted inden for rammerne af ét sektorprogram med to komponenter: Sekundær Uddannelse (begyndt i 2003) og den nye komponent, ”Grundskole for Alle”, som er den nationale sektorplan for grundskoleuddannelse.
Planens formål er at fortsætte bestræbelserne på at skabe øget og lige adgang til grundskolen, at højne kvaliteten af undervisningen og forbedre den institutionelle kapacitet. Der er særligt fokus på den femtedel af Nepals børn, der i dag ikke får nogen form for uddannelse. Det drejer sig hovedsageligt om piger, børn fra udsatte grupper, herunder oprindelige folk og kasteløse (dalitter), og er især begrundet i fattigdom og marginalisering som følge af diskrimination, manglende tradition for uddannelse og geografisk afsondrethed.
Decentralisering og inkluderende undervisning er hovedstrategien for planen. Skolerne vil få tildelt bloktilskud, og forældre og andre lokale aktører blive inddraget både i planlægning, gennemførelse og overvågning af aktiviteterne på lokalt niveau. De særlige stipendieprogrammer rettet mod piger og børn fra udsatte grupper vil blive udvidet, flere kvindelige lærere blive ansat og modersmålsundervisning blive styrket.
Grundlæggende uddannelse er højt prioriteret i Nepals strategi for fattigdomsbekæmpelse, der har inkorporeret hovedmålene fra landets handlingsplan for reform af grundskolen frem til år 2015. ”Grundskole for Alle” er en udmøntning af handlingsplanen for den første 5-årige planperiode.
Danmark, Storbritannien, Finland, Norge og Verdensbanken vil bidrage til at virkeliggøre ”Grundskole for Alle” gennem sektorbudgetstøtte i et fællesfinansieret puljearrangement. Andre donorer, bl.a. Japan, UNICEF og Den Asiatiske Udviklingsbank Bank bidrager gennem parallel, men koordineret projektstøtte.
Formål
”Grundskole for Alle” 2004-09 er den nepalesiske regerings sektorplan for grundskoleuddannelse. Planens overordnede målsætning er at bidrage til fattigdomsbekæmpelse gennem uddannelse. ”Grundskole for Alle” er defineret inden for rammerne af Nepals strategi for fattigdomsbekæmpelse og landets handlingsplan for reform af grundskolen frem til år 2015, der reflekterer de internationale mål for grunduddannelse. Planen har 3 udviklingsmål:
1) Øget og lige adgang til grundlæggende uddannelse, herunder at hæve andelen af 6-10-årige børns adgang til grundlæggende uddannelse fra nu 81 procent til 96 pct. for at nå de internationale mål om fuld adgang for alle til det primære uddannelsessystem inden år 2015.
2) Højnelse af undervisningens kvalitet og relevans, herunder forbedre skolens rammer for læring og det pædagogiske miljø samt tilpasse 20 pct. af læseplanerne til lokale forhold.
3) Øget effektivitet og institutionel kapacitet, herunder at fortsætte hidtidige aktiviteter for at opbygge institutionel og menneskelig kapacitet, men med større vægt på decentralisering og lokale aktører.
Baggrund
Nepals bruttonationalindkomst pr. indbygger er for 2002 beregnet til 230 US dollar. Realvæksten i BNP pr. indbygger udgjorde -2,8 pct. i 2002, og den gennemsnitlige realvækst var 2,4 pct. for 1990-2001. Indbyggertallet skønnedes i 2001 at være 23,6 mio., og den årlige befolkningsvækst for 1980-2001 var i gennemsnit 2,3 pct. Den langfristede offentlige udlandsgæld opgjordes i 2001 til 2,643 milliarder dollar. Nepal tilhører gruppen af lavt forgældede lande og gruppen af mindst udviklede lande.
Nepal er verdens 12. fattigste land og det fattigste i Sydasien. Den økonomiske vækst har været stigende gennem 1990 og udviser – efter fald i 2002-03 som resultat af skærpelse af den væbnede konflikt i 2001 – atter stigende tendens. Generelt har beskeden udvikling af de menneskelige ressourcer begrænset nedbringelse af den udbredte fattigdom. Det anslås, at omkring 38 pct. af alle nepalesere lever under den officielle fattigdomsgrænse (2002). Det svarer stort set til situationen i begyndelsen af 1980erne.
Fattigdomsbekæmpelse kom først for alvor på dagsordenen i slutningen af 1990erne. Skiftende regeringer havde siden demokratiets indførelse i 1990 ikke formået at gennemføre reformer, der tilgodeså befolkningsflertallet ude på landet. Samtidig var der stigende mistillid hos menigmand til statens institutioner og de politiske ledere, bl.a. som et resultat af udbredt korruption, hvilket blev udnyttet af den maoistiske oprørsbevægelse i de første år efter lanceringen af ”folket krig” i 1996.
Maoisternes systematiske destabilisering af landet, den deraf følgende afmatning i økonomien og delvis sammenbrud i lokale administrationer over store dele af landet har begrænset målopfyldelsen af centrale reformer og udviklingsprogrammer.
Nepals nationale fattigdomsstrategi 2002-07 blev til under indtryk af den omsiggribende konflikt efter sammenbruddet i fredsforhandlingerne i 2001. Strategien afspejler nødvendigheden af at genskabe tilliden til statsapparatet gennem målrettede tiltag til forbedret regeringsførelse, inklusive bekæmpelse af korruption, samt nødvendigheden af at bekæmpe konfliktens underliggende årsager, herunder social og politisk marginalisering, diskrimination og fattigdom.
Konflikten tilførte således den nationale fattigdomsstrategi tiltrængt vision og dynamik. Strategien bygger på en reel sammenkobling mellem fattigdomsanalyse, konkrete reforminitiativer og effektivisering af administrationen på alle niveauer – og er resultatorienteret med klare målsætninger for fattigdomsbekæmpelse, bl.a. skal andelen af fattige nedbringes fra 38 pct. i 2002 til 30 pct. i 2007. Fattigdomsstrategiens målsætninger afspejles i regeringens rullende 3-årige budgetramme, der prioriterer de sociale sektorer samt målrettede fattigdomsorienterede programmer i tilbagestående landområder.
Den væbnede konflikt har udover store menneskelige tab og social ustabilitet ført Nepal ud i en dyb politisk krise. Parlamentet blev opløst i foråret 2002, og valg udskrevet. Da sikkerhedssituationen ikke tillod nyvalg, afskedigede kongen i oktober 2002 den siddende folkevalgte regering med henvisning til en undtagelsesparagraf i forfatningen, og har siden reelt haft den udøvende magt.
Efter pres fra de førende politiske partier og andre demokratiske kræfter afskedigede kongen i maj 2004 det seneste forretningsministerium. Der pågår aktuelt forhandlinger om en repræsentativ regering med deltagelse af de politiske partier, der var repræsenteret i det opløste parlament. Det er vurderingen, at en regering med demokratisk legitimitet er i bedre position til at indlede forhandlinger med den maoistiske oprørsbevægelse og føre en fredsproces frem til en forhandlet løsning. Det er forventningen, at der vil blive taget skridt til at indlede forhandlinger, så snart en ny regering er tiltrådt.
Menneskeretssituationen er kritisk. Der er omfattende tilfælde af dokumenterede menneskerettighedsovergreb begået af både den maoistiske oprørsbevægelse og regeringsstyrkerne. Det er lykkedes en overvejende europæisk donorkreds at fastholde regeringen i dialog om menneskerettighederne, hvilket bl.a. har resulteret i, at regeringen offentligt har tilkendegivet, at den vil respektere internationale konventioner m.v. Nepal accepterede under FN Menneskerettighedskommission i Geneve i april 2004 international bistand til styrkelse af den nationale menneskerettighedskommissions overvågning af borgerrettighederne.
Under indtryk af behovet for styrkelse af demokratiske institutioner på alle niveauer, som ikke mindst konflikten har afdækket, den politiske krise og den kritiske menneskeretssituation vil der under den pågående revision af landestrategien for Nepal ske en yderligere styrkelse af den danske indsats inden for demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse.
Sektorbeskrivelse
Grundlæggende uddannelse er højt prioriteret i Nepals strategi for fattigdomsbekæmpelse, og delsektoren har i regeringens 3-årige budgetramme en status, der i praksis betyder en beskyttelse af de budgetter, der fra statslig side er afsat til grundlæggende uddannelse.
Reformprogrammet for grundlæggende uddannelse begyndte i 1993 i 40 distrikter, og blev landsdækkende i fase 2 fra 1998. Danmark har støttet indsatsen fra begyndelsen, og efterhånden er andre donorer kommet til. Fra 1999 har 5 donorer (Danmark, Finland, Norge, EU, Verdensbanken) bidraget til programmets udviklingsbudget gennem et fælles finansieringsarrangement. Andre donorer har bidraget til programmet gennem parallel, men koordineret projektstøtte.
På trods af de vanskelige forhold som følge af konfliktsituationen er der i fase 2 (1998-2004) registreret væsentlige fremskridt:
Nettoindskrivningen af elever i skolerne er steget fra 60 til 81 procent, og forskellen mellem drenge og piger er indsnævretl fra 18 til 12 procent,
antallet af elever der gennemfører første til femte klasse er steget fra 42 til 66 procent,
den del af ressourcerne der overføres til lokalt niveau er øget fra 44 til 87 pct., og planlægning på skoleniveau med aktiv deltagelse fra lokale aktører gennemføres på forsøgsbasis i 12 distrikter.
Den gennemsnitlige analfabetisme er faldet med 14 pct., men er stadigt meget høj. Det anslås at 52% af befolkningen ikke kan læse og skrive. Dette tal dækker imidlertid over store forskelle, f.eks. mellem mænd og kvinder, by og land, og de forskellige befolkningsgrupper.
Under dansk ledelse er der i foråret 2004 gennemført en fællesevaluering af udviklingen i anden fase af programmet. Evalueringen er overvejende positiv og bekræfter, at der er sket store fremskridt i sektoren, men sætter dog spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af de anførte kvantitative oplysninger.
Trods fremskridtene fungerer skolesystemet ikke tilfredsstillende. Kvaliteten af undervisningen er ikke god nok. Der er for mange ”omgængere ”og elever, der ikke gennemfører hele skoleforløbet. FN anfører i sin rapport fra 2002 om 2015-målene, at det må anses for tvivlsomt, om Nepal vil kunne opnå universel adgang til første klasse i år 2015. Regeringen mener imidlertid, at landet med ”Grundskole for Alle” vil være i stand til at komme tæt på 2015 målene.
6 millioner børn eller ca. en fjerdedel af befolkningen er i skolealderen (6-15 år), heraf er ca. 4 mio. på grundskoleniveauet, klassetrin 1-5. Selv om adgang til grundlæggende uddannelse har været betragtet som en rettighed siden demokratiets indførelse i 1990, er der stadig ca. 20 pct. børn over 6 år, som ikke får nogen form for undervisning.
Det drejer sig især om piger, hvoraf 25 pct. er uden for uddannelsessystemet, samt børn fra underprivilegerede og marginaliserede befolkningsgrupper, herunder oprindelige folk og dalitter (kasteløse). Grundskolegang er gratis. Regeringens langsigtede mål er, at undervisningen skal være gratis og obligatorisk op til 10. klasse.
25.000 skoler har undervisning på grundskoleniveau, 7.000 af skolerne endvidere på klassetrin 6-8 og 4.000 også på klassetrin 9-10. Som følge af den lave kvalitet af undervisningen i det offentlige skolesystem, ses et voksende antal private skoler, ca. 2.100, især i Kathmandu og andre større byer.
De private skoler skal betale en mindre afgift, halvanden procent af indtægterne, til offentlige skoler. En del private skoler har imidlertid det seneste år måttet lukke som følge af krav fra maoisterne, hvilket har øget presset på de offentlige skoler.
Officielt er der registreret 101 forskellige kaster og etniske grupper i Nepal. 92 sprog og et antal dialekter har status af modersmål. Det officielle sprog, nepali, er modersmålet for ca. halvdelen af befolkningen. Skønt grundloven foreskriver modersmålsundervisning, er det kun gennemført i begrænset omfang, dels på grund af mangel på lærere med kendskab til lokalsprog, dels fordi omfanget af oversatte skolebøger er begrænset. For tiden er et mindre udvalg af skolebøger oversat til 11 sprog.
Trods konfliktsituationen og de dermed voksende sikkerhedsudgifter har undervisningssektoren fastholdt sin andel af statsbudgettet på ca. 15 procent, hvoraf 55 pct. skal gå til grundlæggende uddannelse. Nationalbudgettet for finansåret 2003-04 udgør i alt 1,384 milliarder US dollar, hvoraf 15,2 pct. er afsat til uddannelsessektoren. Heraf går 58,4 pct. til grundlæggende uddannelse og 20,4 pct. til sekundær uddannelse. Regeringens andel af det samlede uddannelsesbudget er 79,3 pct.
Programbeskrivelse
Nepals handlingsplan for reform af grundlæggende uddannelse frem til 2015 er fuldt ud i overensstemmelse med de internationale målsætninger og strategier, som vedtaget på World Education Forum i Dakar i 2000, med 2015-målene for undervisning og dermed med prioriteterne for dansk bistand til uddannelse.
Den foreliggende sektorplan for perioden 2004-09, ”Grundskole for Alle”, er udarbejdet på basis af den nationale handlingsplan for grundlæggende uddannelse, den nationale fattigdomsstrategi, decentraliseringsloven, samt erfaringerne fra det forudgående program for grundlæggende uddannelse. Donorerne har accepteret planen som en fælles ramme for støtten til delsektoren.
”Grundskole for Alle” medfører øget fokusering på diversiteten i Nepals befolkning og topografi. En fokusering, som både hænger sammen med implementeringen af landets lovgivning om decentralisering og lokal selvbestemmelse samt med bestræbelserne for at opnå universel uddannelse. Anlægs- og udviklingsbudgettet er således delt op i 6 nedenstående hovedområder, der svarer til de 6 internationale målsætninger for grundlæggende uddannelse, hvortil kommer ca. 5 pct. til udstyr m.m. Procentsatsen i parentes angiver andelen af budgettet:
1. Udvidelse af forskoleundervisning (8 pct.).
For at hjælpe børn fra især fattige og marginaliserede grupper, der erfaringsmæssigt ikke gennemfører første klasse, vil der blive oprettet forskoleklasser, særligt i fattigdomsramte områder hvor skoleindskrivningen er lav. Forsøg har vist, at en væsentligt større andel af de børn, der har fået en forskoleundervisning, klarer hele skoleforløbet. Det er hensigten at inddrage lokale organisationer i gennemførelsen af undervisningen. Andelen af elever i første klasse med forskoleundervisning planlægges at stige fra 8 til hele 60 procent.
2. Sikring af lige adgang for alle (34,4 pct.).
I erkendelse af at både økonomiske, sociale og kulturelle grunde afholder børn fra at komme i skole, vil der være særlige indsatser rettet mod de grupper af børn, der traditionelt ikke får nogen form for uddannelse, hvoraf mange er piger, dalitter, handicappede, etniske eller marginaliserede minoriteter samt nu også internt fordrevne.
På grundlag af en kortlægning af behovet vil der blive opført nye skoler, og eksisterende skoler vil blive udbygget og renoveret. Skolebøger vil blive uddelt gratis. De hidtil centralt styrede stipendium-programmer vil blive decentraliseret og udvidet.
NGOer og andre lokale organisationer inddrages i oplysningskampagner, social mobilisering, skolebespisningsprogrammer m.v. Adgang til og tilbud om alternativ og fleksibel skolegang samt uformel uddannelse vil blive styrket. Der vil blive oprettet en særlig fond til hjælp for internt fordrevne og andre ofre for konflikten og naturkatastrofer.
Der vil ske en øget indsats på modersmålsundervisning bl.a. ved at ansætte lærere med kendskab til lokale sprog. Med modersmålsundervisningen forventer man at opnå stigende indskrivning af børn fra oprindelige befolkningsgrupper, hvor forældrene af sproglige grunde har afholdt sig fra at sende dem i skole.
3.Udvikling af læseplaner (0,2 pct.).
For at gøre undervisningen relevant for alle og sikre, at den afspejler diversiteten i Nepals befolkning, skal 20 procent af læseplanerne reflektere lokal kultur og sædvaner. Dette arbejde udføres i samarbejde med oprindelige folks organisationer.
4. Bekæmpelse af analfabetisme (8,5 pct.).
Halvdelen af befolkningen kan ikke læse og skrive. Regeringen vil gøre en særlig indsats for at nå Dakar-målene med 50 pct. forøgelse af andelen af voksne ikke-analfabeter i 2015 gennem voksenundervisning med særligt sigte på kvinder. I planperioden er målet en stigning fra 48 til 66 pct.
Baseret på erfaringerne fra foregående prfogramfase vil den centraliserede kvotepolitik for voksenundervisning blive afløst af en decentraliseret og mere behovsbaseret tilgang. Uformel uddannelse vil blive koncentreret i områder med høj analfabetisme med fokus på kvinder, piger, handikappede og børn fra marginaliserede grupper.
5. Nedbrydning af kønsforskelle (6,8 pct).
En rapport om ligestilling, der er udarbejdet med dansk støtte, vil blive brugt som ledesnor for udligning af kønsforskelle på alle niveauer. Der gives prioritet til kvinder og marginaliserede grupper i kapacitetsopbygningsaktiviteter. Kønsproblematikken vil blive integreret i lærertræningsprogrammer, læseplaner, og undervisningsmateriale samt være mål for sociale mobiliseringskampagner. Bestræbelserne på at få flere kvindelige lærere vil blive styrket.
6. Forbedring af kvaliteten i uddannelsen (36,6 pct.).
Udvidet adgang til uddannelse skal ledsages af forbedret kvalitet af undervisningen. Et nyoprettet inspektorat skal sikre, at undervisningen har en tilstrækkelig høj standard. Der vil blive uddannelses- og efteruddannelsesforløb for lærere.
Skolebøger og andet undervisningsmateriale vil blive gennemgået, så det er relevant og har en tilfredsstillende standard. Decentraliseringen skal sikre både en mere effektiv brug af ressourcerne og højere kvalitet af uddannelse, hvilket vil kræve en bred kapacitetsudvikling, særligt på skole-, lokalt og distriktsniveau.
Donorsamarbejde og -harmonisering.
Donorsamarbejdet er gradvist udbygget i den nuværende fase af reformprogrammet for grundlæggende uddannelse. Både de 5 donorer, der har bidraget til fællesfinansieringen (Danmark, Finland, Norge, EU og Verdensbanken), og de donorer, der bidrager gennem parallel projektfinansiering (Japan, ADB og UNICEF) har deltaget i donorsamarbejdet.
Undervisningsministeriet har udvist voksende leder- og ejerskab og det seneste år helt overtaget donorkoordineringen. En repræsentant for puljedonorerne vil på skift blive udpeget som donorernes kontaktpunkt. Danmark har for øjeblikket denne rolle og fortsætter endnu et år. Britiske DFID er ny donor i sektoren.
Som led i en større donorharmonisering er der udarbejdet en kodeks for god donoropførsel. I henhold til denne kodeks har både de donorer, der deltager i det fælles finansieringsarrangement, og donorer, der støtter sektoren gennem parallel finansiering, tilkendegivet, at de i videst muligt omfang vil bruge regeringens indikator-, rapporterings- og kontrolsystemer.
Endvidere vil donorerne indgå i et samarbejde om teknisk bistand under undervisningsministeriets ledelse i henhold til en rammeaftale. Endeligt vil donorerne i videst muligt omfang deltage i de fælles gennemgange af sektorens udvikling, frem for individuelle gennemgange.
Donorbistanden
”Grundskole for Alle” følger de strategiske principper for en sektortilgang (SWAp), men omfatter kun grunduddannelsesområdet. På grundlag af bl.a. Verdensbankens finansielle analyser er Danmark, Finland, Norge, Storbritannien og Verdensbanken (puljedonorerne) nået til enighed om, at Nepal er parat til sektorbudgetstøtte i et fællesfinansieret puljearrangement.
Regeringen og donorerne har udarbejdet en fælles aftale om finansieringen. I tvivlstilfælde vil den fælles aftale være underlagt de bilaterale aftaler. Andre donorer, bl.a. Unicef, Japan og ADB kan på grund af egne procedurekrav ikke indgå i en sådan ordning og vil derfor støtte gennem parallel, men koordineret projektfinansiering.
Det er vurderingen, at Nepal råder over administrative og finansielle systemer i en offentlig forvaltning af forholdsvis god standard. Problemet er omfattende mangel på faglig og administrativ kapacitet til at gennemføre forvaltningen, især på decentralt niveau. Da decentralisering er den primære strategi for ”Grundskole for Alle”, vil kapaciteten på både distrikts- og skoleniveau, herunder specielt i skolebestyrelserne, blive styrket for at sætte dem i stand til at lede skolerne, deltage i planlægning og gennemførelse samt monitorering af undervisningsaktiviteter og finansieringen heraf.
Puljefinansieringen vil medføre større indsigt i sektoren, da regeringen i henhold til den fælles finansielle aftale skal stille alle finansielle oplysninger til rådighed for puljedonorerne. Indholdet af både den finansielle rapportering og aktivitetsrapporteringen vil blive fulgt op af stikprøvekontrol gennem halvårlige tekniske gennemgange, arrangeret og finansieret af puljedonorerne.
I tilfælde af væsentlige afvigelser fra godkendte planer og budgetter, manglende overholdelse af den finansielle aftale, misbrug af midler, eller hvis programmet udvikler sig negativt i forhold til formålene, vil donorerne kunne suspendere støtten til programmet eller dele heraf.
Korruption søges imødegået ved bl.a. at offentliggøre budgetter og forbrug, helt ned til skoleniveau, samt ved opfølgning gennem bl.a. skolebestyrelser og lokale organisationer. Resultaterne vil blive fulgt nøje af både undervisningsministeriet og donorerne. Statsrevisorerne vil blive anmodet om at udføre periodisk aktivitetsbaseret revision i tillæg til den finansielle revision.
Der vil blive gennemført 2 årlige konsultationer (sektorgennemgange) i henholdsvis december og april. I december fremlægger regeringen bl.a. en finansiel redegørelse for det foregående finansår, der afsluttes medio juli, sammen med en aktivitets- og statusrapport. På grundlag af drøftelser af udviklingen i sektoren vil donorerne tilkendegive en foreløbig finansieringsramme for næste finansår.
I april præsenteres den årlige strategiske plan, arbejdsplaner, budgetter samt forbrugsskøn for det kommende finansår samt statsrevisorernes rapport for det foregående år. Donorerne vil på grundlag heraf bekræfte deres finansielle tilsagn. De lokale donorrepræsentanter og regeringen vil holde regelmæssige møder mellem de 2 halvårskonsultationer.
Puljebidragene kanaliseres gennem Nepals Finansministerium og følger regeringens system for fordeling af midler til sektorerne, baseret på den eksisterende finansielle rapportering fra skolerne til distrikts- og nationalt niveau, og vil omfatte alle relevante tal for grundskoleundervisningen.
Det totale budget for ”Grundskole for Alle” i den 5-årige planperiode er på 815 mio. US dollar. 480 mio. (59 pct.) er afsat til driftsudgifter, hvoraf størstedelen går til dækning af lønninger og pensioner, og 335 mio. (41 pct.) til anlægs- og udviklingsudgifter. Ca. 90 pct. af hele budgettet vil blive kanaliseret til distriktsniveau og derfra til skolerne. 10 pct. vil blive anvendt på centralt niveau.
Regeringens bidrag vil udgøre 536 mio. US dollar (65,8 pct.), og donorerne forventes at bidrage med de resterende 279 mio. Heraf foreligger der allerede bilaterale aftaler om 104 mio. dollar, bl.a. med Japan, UNICEF og ADB. Puljedonorerne planlægger at bidrage med 158 mio. fordelt som følger: Danmark:USD 33 mio. (200 mio. kr.), DFID: USD 35 mio., Finland: USD 15 mio., Norge: USD 25 mio., Verdensbanken: USD 50 mio. EU-Kommissionen overvejer at støtte undervisningssektoren igen fra 2006, hvorved finansieringsunderskuddet på USD 17 mio. forventes dækket.
Finansministeriet og den Nationale Planlægningskommission har tilkendegivet, at uddannelsessektorens andel af statsbudgettet i den kommende programperiode vil blive gradvist øget fra 15 til 17,5 procent, hvoraf 65 pct. mod nu 55 pct. skal gå til ”Grundskole for Alle”.
Direkte støtte
Den danske støtte til ”Grundskole for Alle” vil blive givet dels som puljebidrag, der reguleres i henhold til den fælles finansielle aftale, dels som direkte bidrag. Begrundelsen for at bibeholde den direkte støtte er at gøre det muligt at yde teknisk bistand hovedsageligt i form af institutionelle samarbejdsarrangementer og i mindre omfang gennem korttidskonsulenter, samt sætte undervisningsdepartementet i stand til at gennemføre nye og innovative tiltag.
Udgangspunktet er en opdeling i 80 pct. til puljen og resten i direkte bidrag. Fordelingen mellem puljebidrag og direkte bidrag vil løbende blive taget op til vurdering i en styrekomité for den direkte støtte. Undervisningsministeriets departementschef vil være formand for styrekomiteen, der vil have deltagelse fra Undervisningsministeriet og andre relevante institutioner samt ambassaden.
Styrekomiteen mødes en gang i kvartalet og vil være ansvarlig for, at aktiviteter finansieret under direkte støtte er relevante i henhold til planen for ”Grundskole for Alle”. Styrekomiteen vil godkende de årlige arbejdsplaner, og budgetter, der udarbejdes i tæt samarbejde med relevante afdelinger i ministeriet og andre involverede institutioner, som vil være ansvarlige for gennemførelsen af aktiviteterne.
Aktiviteter finansieret under direkte støtte vil indgå i den årlige overordnede strategiske aktivitetsplan og rapportering. Uforudsete udgifter i forbindelse med gennemførelse af planen for ”Grundskole for Alle” kan i begrænset omfang og efter godkendelse af styrekomiteen finansieres under direkte støtte.
Det institutionelle samarbejde vil fortrinsvist blive søgt indgået med nationale og regionale institutioner, men i nødvendigt omfang kan internationale institutioner også komme på tale.
Det nuværende institutionelle samarbejde omfatter aftaler med International Institute of Educational Planning, UNESCO, Paris vedr. støtte til styrkelse af sektorens ledelses- og informationssystem, Københavns Amt vedr. inkluderende undervisning, National Institute of Education and Planning Administration, New Delhi vedr. distriktsplanlægning, og Korean Institute of Curriculum and Evaluation, Seoul vedr. udvikling af læseplaner for klassetrin 1-12. Det forudses, at fremtidig institutionelt samarbejde ud over de nuværende områder vil omfatte læreruddannelse, skolebøger og uformel uddannelse.
Rådgiverbistand.
Som følge af Danmarks lange involvering i sektoren, har Danmark finansieret 4 langtidsrådgivere, der dækker sektoren i sin helhed dvs. både grundskole- og sekundærområdet samt aktiviteter under den direkte støtte. Fra nepalesisk side er der tilkendegivet et fortsat behov for disse rådgivere og deres respektive funktionelle områder.
Rådgiverfunktionerne er over tiden justeret dels som følge af ændrede behov og dels udfra udviklingen fra mere snævert defineret tekniske områder til et sektorprogram. Behovet for langtidsrådgiverne vil fortsat være genstand for periodevis vurdering med henblik på justering, både af antal og profil. Rådgiverbistanden tages desuden op ved en midtvejsgennemgang af ”Grundskole for Alle”, der er planlagt til 2006.
Rådgiverne er fysisk placeret i Undervisningsministeriet og Undervisningsdepartementet og bistår relevante afdelinger med generel programudvikling og ledelse, identificering og planlægning af aktiviteter og samt opfølgning og kontrol med gennemførelse af disse aktiviteter, herunder også programmerne for institutionelt samarbejde.
Chefrådgiveren er hovedsageligt beskæftiget med rådgivning inden for ledelse samt strukturel, institutionel og strategisk planlægning og identifikation af behov for styrkelse af kapaciteten inden for disse områder. Rådgiveren for decentralisering og social mobilisering er fortrinsvis beskæftiget med planlægning af initiativer vedrørende decentralisering og social mobilisering samt opbygning af den nødvendige kapacitet på disse områder.
Rådgiveren for ”inkluderende uddannelse” beskæftiger sig hovedsageligt med undervisningsstrategier, planlægning og gennemførelse af inkluderende undervisning, herunder specialundervisning for handikappede. Rådgiveren for fysisk planlægning støtter planlægning af skolekonstruktionsprogrammet, herunder kortlægning af behovet for nybygninger samt dataindsamling og analyser.
Finland, DFID og JICA finansierer yderligere i alt 5 langtidsrådgivere.
Indikatorer og monitorering.
Da puljedonorernes bidrag vil indgå i uddannelsesbudgettet for grundskolen, vil donorerne fremover anvende regeringens indikatorer og rapportering for delsektoren som helhed. Kriterierne herfor indgår i aftale mellem puljedonorerne og den nepalesiske regering. Rapporteringen vil også omfatte aktiviteter finansieret af donorerne uden for puljen og vil indgå i det monitoreringssystem, der er etableret for fattigdomsstrategien.
Nepal rapporterer på de internationalt anerkendte 18 uddannelsesindikatorer med indikative mål for 2009 og 2015. Opfølgning på udviklingen i indikatorerne vil ske gennem det informationssystem, der er ved at blive opdateret, bl.a. med Danida-støtte. Da indsamlingen og analyseringen af disse data tager lang tid, er der i tillæg hertil med støtte fra UNESCOs Statistiske Institut aftalt et forenklet system med indsamling af et begrænset antal data 2 gange årligt.
Blandt de vigtigste mål kan nævnes, at nettoindskrivningen skal stige fra 81 til 96 pct., at antallet af elever, der klarer hele skoleforløbet, skal stige fra 66 til 85 pct., at antallet af ikke-analfabeter over 15 år skal stige fra 48 til 66 pct., og at kønsindekset skal stige fra 0,6 til 0,9.
Den Nationale Planlægningskommission vil foranstalte periodevis husholdsundersøgelser i udvalgte områder. Lokal overvågning gennem skolebestyrelser og interesseorganisationer vil blive etableret på lokalt niveau. Disse og andre undersøgelser skal tjene til at sikre verifikation af undervisningssektorens egen monitorering.
Tværgående hensyn
Kønsaspektet har en central rolle i ”Grundskole for Alle”. Ligestilling er et mål både for strategien for fattigdomsbekæmpelse, handlingsplanen for grundlæggende uddannelse og følgelig for nærværende plan for ”Grundskole for Alle”. For at tiltrække flere piger vil man øge antallet af kvindelige lærere og sikre, at der er kvindelige lærere ved alle skoler.
Særlige incitamenter skal tiltrække kvindelige lærere til fjerntliggende egne, ligesom der vil være tiltag for at få flere piger i skole, bl.a. gennem stipendieprogrammer, opførelse af separate toiletter for piger, og en indsats mod diskriminerende holdninger hos lærerne.
Planen søger at fremme menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse gennem decentralisering samt særlige tiltag for udstødte og marginaliserede grupper, og bidrager herved til at håndhæve retten til uddannelse for alle. Undervisning i demokrati og menneskerettigheder vil blive inkluderet i skolernes læseplaner. Der pågår i øjeblikket en diskussion med de nationale myndigheder og øvrige donorer om mulighederne for yderligere at udbygge og styrke det menneskerettighedsorienterede arbejde i sektoren.
Undervisningssektoren har – støttet af Danida – som den første sektor i Nepal udarbejdet en egentlig handlingsplan for hiv/aids. Information om hiv/aids vil blive inddraget i læseplanerne, og der planlægges oplysningskampagner. Undervisningsministeriet holdt under udarbejdelse af handlingsplanen for hiv/aids en høring, der bl.a. omfattede skolebørn og lærere for at inddrage deres synspunkter i handlingsplanen.
Miljømæssige forhold.
Regeringen har som forberedelse til ”Grundskole for Alle” udarbejdet detaljerede retningslinjer for at sikre, at der bliver taget miljømæssige hensyn ved placeringen af skolerne og ved skolernes indretning. Klasseværelserne skal være sunde og rene, have tilstrækkeligt lys og ventilation, og der skal være kloakering og sanitetsfaciliteter ved skolerne.
Væsentlige risikoelementer
I planen for ”Grundskole for Alle” skelnes mellem finansiel og institutionel bæredygtighed og de indbyggede risici, der følger heraf. Bæredygtigheden relateres også til forankringen af undervisningssystemet på lokalt niveau og dets kapacitet og evne til at nå de fattige og underprivilegerede grupper. Endvidere knytter risiciene sig til landets svage økonomiske udvikling og den ustabile politiske og sikkerhedsmæssige situation.
Konfliktsituationen frembyder en væsentlig risiko, dels fordi myndighedernes adgang til konfliktområderne er begrænset, dels fordi fordrevne fra konfliktområderne til distriktshovedstæderne og Kathmandu vanskeliggør planlægning og gennemførelse af undervisningen. Regeringen søger at imødegå disse problemer ved bl.a. at indgå partnerskab med lokale private organisationer, der på regeringens vegne vil stå for gennemførelsen og kontrollen af aktiviteterne i konfliktramte områder.
Situationen med internt fordrevne vil blive fulgt nøje, og der vil blive søgt kanaliseret flere midler til områder, hvor antallet af skolesøgende børn vokser. Undervisningsdepartementet har oprettet en konfliktenhed, der har til formål at overvåge konfliktens indvirkninger på uddannelsessektoren.
Budgettet er baseret på en årlig økonomisk vækst på 4,5 procent og forudsætter, at regeringen fastholder undervisningssektorens andel af statsbudgettet, samt at det nuværende finansieringsunderskud på 17 mio. US dollar bliver dækket gennem øget donorbistand. De nepalesiske myndigheder arbejder aktuelt på at mobilisere ekstra donormidler.
Erfaringen har hidtil vist, at undervisningssektoren har kunnet opretholde sin andel af statsbudgettet under den væbnede konflikt. Ydermere er grundlæggende uddannelse en førsteprioritet både i strategien for fattigdomsbekæmpelse og i regeringens 3-årige budgetramme, hvilket betyder, at sektoren skulle være beskyttet mod nedskæringer.
Kilde: www.um.dk
