CITES
CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) eller Washingtonkonventionen trådte i kraft i 1975. Den regulerer den internationale handel med vilde dyr, så den kan foregå på en bæredygtig måde. 183 lande har tiltrådt konventionen, og de mødes ved en partskonference hvert tredje år, hvor reglerne bliver fastsat.
CITES omfatter omkring 5.000 dyre- og plantearter. Arterne er kategoriseret på tre lister, der angiver graden af beskyttelse.
- Liste I omfatter arter, som er stærkt truede af handel. Alt kommerciel handel er forbudt, men der kan gives tilladelser i helt særlige tilfælde, eksempelvis til forskning.
- Liste II omfatter arter, som er i fare for at blive truet af handel. Handel er forbudt, men der kan gives særlige tilladelser til handel.
- Liste III omfatter arter, som lokalt er truede af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.
Kilde: Miljøstyrelsen og CITES
Mange mennesker frygter hajer, men havets berygtede rovdyr har også grund til at frygte mennesker. I et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature fra 2021 har forskere undersøgt en række hajarter, og det viser, at bestandene af arterne er faldet med 71 procent siden 1970.
En stor del af indhugget i hajarterne skyldes, at dyrets finne er eftertragtet til den kinesiske delikatesse hajfinnesuppe. Et kilo hajfinner kan ifølge en artikel i France 24 sælges til omkring 1.000 dollars i Østasien.
Men nu skal det være slut med den omfattende handel med hajer eller hajfinner, har verdens nationer besluttet. Landene har været samlet i Panama i to uger for at træffe beslutninger om international handel med truede dyrearter. Det sker under konventionen CITES, som hvert tredje år samler medlemslandene for at vedtage regler for regulering af handel over grænserne med dyrearter, der er udrydningstruede.
Den nye beslutning betyder, at over 50 hajarter bliver kategoriseret under Liste II ved CITES. Det betyder, at international handel med hajarterne er forbudt med mindre, der bliver forevist en specifik tilladelse med et blåstempel fra forskere, som dokumenterer, at handlen ikke skader artens overlevelse. Beslutningen blev modtaget med stor glæde i salen i Panama, hvor flere forhandlere og repræsentanter havde medbragt stoffigurer af hajer.
“Forslaget, der blev vedtaget i dag for blinkhindehajer og hammerhajen, der blev bragt til forhandlingsbordet af Panamas regering, vil ændre måden, som havets rovdyr bliver håndteret og beskyttet på, for evigt,” udtaler Luke Warwick fra Wildlife Conservation Society, der har fulgt forhandlingerne i Panama tæt.
Forslaget fra Panama blev blandt andet støttet af Sri Lanka, Senegal, Pakistan, Chile, Gambia, Egypten, USA og EU. Til gengæld stemte Japan imod ifølge de daglige opdateringer af Earth Negotiations Bulletin.
EU i modvind
Netop EU har en afgørende magt ved CITES-konferencerne. En stemme fra EU tæller nemlig for 28, da unionen ikke blot stemmer for sig selv, men også de 27 medlemslande, herunder Danmark.
EU er derfor ofte afgørende for om forslag bliver afvist eller vedtaget, og derfor er der rift om at få EU’s tilslutning. Men i år var der også vrede og skuffelse over EU, rapporterer Martin Hojsík, der er leder af EU-delegationen, der deltog i konferencen. Han er skuffet over, at EU-kommissionen ikke følger de opfordringer, der kom fra EU-parlamentet i sidste måned.
Hojsík husker på, at EU har skuffet flere afrikanske lande. Det gælder eksempelvis for manglende regulering af jagt på flodheste, hvis tænder af elfenben er eftertragtet af krybskytter. De kan sælge materialet på det sorte marked i Asien, hvor det bliver brugt i traditionel medicin til trods for, at videnskaben ikke kan dokumentere nogen effekt af det.
Benin havde derfor med støtte fra ni øvrige afrikanske lande et forslag om at beskytte flodheste på Liste I i CITES. EU var imidlertid fortaler for at opdele flodhestebestande, så der fortsat kan tillades salg af flodheste fra lande som Tanzania og Uganda, hvor populationerne er forholdsvist stabile.
Men hverken forslaget om opsplitning af bestandene eller det oprindelige forslag om at beskytte flodheste på Liste I fik tilstrækkelig opbakning af landene. Og Martin Hojsík nævner, at det gjorde afrikanske lande så vrede, at flere af dem som reaktion valgte at stemme imod et forslag fra EU og Vietnam om at beskytte den kinesiske vanddrage – en leguan, der lever i Kina, Thailand, Vietnam, Laos, Cambodja og Burma.
EU’s holdning er “både naiv og nedgørende”
Der var også pres på EU, når det gælder elefanterne. Det er et område, hvor de afrikanske lande er splittede. I det sydlige Afrika er der lande, som ønsker at tillade salg, eksempelvis af lagre med konfiskeret elfenben. En række øvrige lande på kontinentet har omvendt dannet African Elephant Coalition, som ønsker strenge forbud mod salg af elefanter og deres stødtænder.
EU har opfordret til en fælles afrikansk holdning til emnet, men det er ikke blevet modtaget vel af landene i African Elephant Coalition.
“Det er en tilgang, der bunder i en mangel på politisk vilje til at styrke den internationale beskyttelse af elefanter, og bliver et påskud for ikke at handle. Afrika er ikke et land. Derfor er idéen om, at Afrika skal have en samlet og forenet holdning både naiv og nedgørende,” skriver alliancen i en kommentar.
I sidste ende blev de to modsatrettede forslag fra de to afrikanske fløje stemt ned. Et andet forslag kom fra Kenya, som ønsker en fond, der kan sørge for international støtte til at eliminere konfiskeret elfenben fra elefanter. USA og Schweiz var positive, men EU og Storbritannien var imod. Det endte med enighed om, at Kenya kan arbejde videre med forslaget i en arbejdsgruppe.
Beskyttelse af Brasiliens nationaltræ giver udfordringer for musikere
En beslutning, som allerede er truffet, er, at såkaldt brasiltræ er beskyttet på Liste II i CITES. Den fine træart, der har givet Brasilien sit navn, er eftertragtet, fordi den blandt andet bliver brugt af musikere, særligt som materiale til violinbuer. Derfor har forbud mod international handel med brasiltræet givet musikere problemer, når de skal rejse for at optræde. Nu frygter de, at arten bliver beskyttet på Liste I. På konferencen blev landene enige om at oprette en arbejdsgruppe, der skal se, om der kan gøres noget for, at forbud ikke bliver til for stor gene for rejsende musikere.
Der var også diskussioner om totoabaen, en fisk, der udelukkende lever i Den Californiske Bugt. Den er så eftertragtet til traditionel asiatisk medicin på det sorte marked, at den kaldes “havets kokain”.
Læs også: Jagten på “havets kokain” har næsten udryddet en dyreart
Totoabaen er truet af udryddelse, men jagten efter den har næsten udryddet golfmarsvinet. Vaquitaen, som den også kaldes, lever udelukkende i området, og bliver fanget som bifangst, af fiskere, der går efter at fange totoabaer. Der er nu kun omkring 10 vaquitaer tilbage i verden, og de mexicanske myndigheder er blevet kritiseret for at slække på beskyttelsen af havområderne, der ligger ved den mexicanske vestkyst.
Sekretariatet præsenterede en ekspertvurdering med kritik af de mexicanske myndigheder for mangelfuld beskyttelse af arterne.
Det er ifølge vurderingen stadig muligt at redde vaquitaen med en effektiv indsats. USA presser på for mere effektiv handling fra myndighederne, hvilket støttes af blandt andre EU, Senegal, Benin og Japan, mens Kina peger på, at der skal støtte til indsatsen fra det internationale samfund. Parterne fortsætter diskussionerne om en vej frem for at redde vaquitaen.
Forhandlingsrunden i Panama førte også til strengere beskyttelse af to asiatiske fugle, kendt for deres fortryllende sang, en sydamerikansk skildpadde og et væld af andre plante- og dyrearter.
