Valget i Elfenbenskysten i lørdags var noget rod. Helt frem til selve valget skændtes kandidaterne om, hvorvidt præsident Alassana Dramane Ouattara måtte stå på stemmesedlerne eller ej. Hans modkandidater har opfordret vælgerne til at boycotte valget, men ikke slettet sig selv som opstillede. Nu undsiger de valget.
Præsident Ouattara havde ellers høstet megen ros for sin vilje til at træde tilbage, nu da hans anden periode udløber, men da præsidentens foretrukne efterfølger døde i sommer, ja så besluttede Ouattara sig for at ville fortsætte ved magten. Undskyldningen er, at landets forfatning er blevet ændret, og at det har nulstillet præsidentens embedsperioder.
Det endelige resultat skulle komme i ugens løb, og det bliver formentlig Outtara, der vinder. Hans chancer var gode, og han har forbedret dem ved at hæve mindsteprisen på kakaobønner. Elfenbenskysten er verdens største producent af kakao.
I 2010 udløste et omstridt valg bogerkrig, da Ouattara vandt, men forgængeren Gbagbo nægtede at træde af.
Læs også: Omstridt præsidentvalg nærmer sig i Elfenbenskysten
Vil blive på toppen
En sådan forfatningsstrid foregår dog ikke kun i Elfenbenskysten, men er et eksempel på præsidenters forsøg på at fastholde magten i mange lande i Afrika, hvor hovedparten af landene har et præsidentielt system. Mellem 1999 og 2019 har der på kontinentet været over 50 fejlslagne og succesfulde forsøg på at ændre forfatningerne med det formål.
Afrika har ledere, der har siddet på magten i meget lang tid. Ti afrikanske statschefer har siddet i over 20 år, og to familiedynastier – et i Gabon og et i Togo – har haft magten i mere end 50 år.
En opgørelse fra det amerikanske Africa Center for Strategic Studies fra september i år viser, at siden 2015 har 14 lande på kontinentet ændret eller fjernet begrænsninger på to perioders maksimal tjeneste på præsidentposten. Selvom 21 lande siden 2015 har efterfulgt embedsbegrænsningen, er tendensen tydelig nok til, at mange kommentatorer og forskere er bekymrede på vegne af landenes demokrati.
Embedsbegrænsningen har til formål at skabe rotation på præsidentposten. Den ser ud til at virke for afrikanske lande, der respekterer den. Præsidenterne i de lande har ifølge opgørelsen været i embedet i gennemsnitligt 4 år. Siddende præsidenter i afrikanske lande, der har ændret eller fjernet embedsbegrænsningen, har typisk siddet i 10 år. Tælles de regimer med, der mellem 2015 og 2020 har byttet præsidenten ud med en anden fra samme magtfulde elite – det gælder i landene Algeriet, Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Sudan og Zimbabwe – har præsidenter i de afrikanske lande, der har ændret eller fjernet præsidentens embedsbegrænsning, typisk siddet i hele 17 år.
Det er særligt konfliktramte lande, der ikke har en embedsbegrænsning på præsidentposten, og som derfor har præsidenter, der sidder rigtig lang tid på posten.
Afrikanske organisationer taler for begrænsninger
Begrænsningerne bliver af organisationer, kommentatorer og forskere set som en måde at skabe balance mellem de i Afrika oftest stærke præsidenter, der sidder på den udøvende magt i statsapparatet, og det øvrige samfund, herunder den lovgivende og den dømmende magt. Antallet af en præsidents maksimale embedsperioder sætter sammen med længden på perioderne en begrænsning for præsidentens embedsperiode. For at undgå at ledere gror fast i embedet, er begrænsningen blevet set på som en hjørnesten i sikringen af demokratisk politisk konkurrence og rotation på topposterne.
Den Afrikanske Union er stærk fortaler for et forfatningsstyret demokrati. Unionen taler aktivt for overholdelse af forfatninger, fordi de sikrer borgere mod arbitrær styre, når forfatningerne indeholder anerkendelsen af fundamentale rettigheder og friheder, adskillelsen af magt mellem statsorganer, uafhængig domstole, vurdering af forfatningsmæssighed af love, kontrol af forfatningsændringer og eksistensen af institutioner, der støtter forfatningsmæssigt demokrati og ansvarlighed. Den tilgang er del af en reformtendens fra Unionens side siden demokratiseringsbølgen i 1990´erne.
Den Afrikanske Union argumenterer for, at alle medlemslande, der har et præsidentielt system, bør have en begrænsning på antallet af gange en præsident må sidde på posten. I 2007 var spørgsmålet til debat i forbindelse med diskussionen om udkastet til “African Charter on Democracy, Elections and Governance”. Bestemmelsen om embedsbegrænsningen kom ikke med i det endelige papir. Det skete efter Uganda førte an i flere medlemslandes modstand mod bestemmelsen.
Vestafrikanske statsoverhoveder diskuterede også begrænsninger på præsidentembedet i den mellemstatslige samarbejdsorganisation Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) i 2015. Diskussionen gik på, om de ville indføre en regional forpligtelse for medlemsstater til at begrænse præsidentembedet til to perioder. De nåede efter modstand fra Gambia og Togo heller ikke til enighed.
Indførelse af begrænsninger på embedsperioden for præsidenter finder således både støtte og modstand i Afrika. De mellemstatslige afrikanske organisationers støtter, men møder modstand fra medlemsstater, der synes, at organisationerne skal blande sig udenom, hvad de ser som interne anliggender.
