Af Niels Dyrelund, U-landsnyt.dk
Glædelig nyhed: I stedet for kun at gøre velfærd op i de traditionelle økonomiske termer såsom GDP, er der en stigende tendens til at gøre velfærd op i menneskers glæde. I toppen af flere undersøgelser om glæde finder man ofte Danmark, traditionen tro, men også et antal udviklingslande, hvor glædesniveauet ser ud til at trodse økonomien.
I ugerne op til, at vi kan ønske hinanden en glædelig jul, er det måske oplagt at følge op på den stigende fokus på at gøre velfærd op i glæde. Mens Danmark, måske ikke overraskende, ligger i toppen, finder man også et antal udviklingslande placeret højt oppe på skalaen.
Danmark får ’glædeligt selskab’ af flere udviklingslande
Danmark er blandt de gladeste lande i verden. Det viser flere internationale undersøgelser, blandt andet World Happiness Report 2012 og 2013, som placerer Danmark på en førsteplads.
En ny undersøgelse fra Pew Research Center viser, at befolkningerne i et antal udviklingslande udtrykker, at de er omtrent lige så glade og tilfredse med deres liv som befolkninger i rige lande. Der er en markant forskel fra 2007, ifølge Pew Research Centers tal.
Undersøgelsen deler verdens lande ind i rige økonomier, vækstøkonomier og fattige økonomier. I 2007 viste undersøgelsen, at 33 % af de udspurgte i vækstøkonomierne og 16 % i de fattige økonomier så dem selv som glade. I 2014 drejer det sig om 51 % glade mennesker i vækstøkonomierne og 25 % i de fattige økonomier.
For flere af vækstøkonomierne er der både tale om tilnærmelse og overhaling af de rige økonomier. Mexico, Vietnam og Kina ligger fx over Frankrig, mens Indien ligger lige under. På skalaen er Mexico gladere end USA. Verdens største indvandrerbølge fra et land til et andet, nemlig mexicanske indvandrere i USA, er da også begyndt at vende, skriver Pew Research Center. Og ifølge ennovas 2014-undersøgelse om arbejdsglæde, har Mexico den største arbejdsglæde i verden, tæt forfulgt af Indien, mens Danmark er røget fra anden- til femtepladsen.
Kontekst: ’glæde’ blandt nye perspektiver på landes præstationer
De traditionelle målinger af landes økonomiske præsentationer og samfundsmæssige fremgang, såsom GDP, har alvorlige begrænsninger. Det blev der sat en tyk streg under i starten af 00’erne. Verden begyndte at se flere nationale og internationale initiativer til at måle glæde og livskvalitet.
I 2008 nedsatte den daværende franske præsident, Sarkozy, en kommission, som skulle gøre op med de traditionelle målemetoder: ’The Commission of the Measurement of Economic Performance and Social Progress’. Joseph Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi, som er hovednavne inden for definitionen af fattigdom og socioøkonomisk velfærd, var hovedforfatterne bag kommissionens rapport, som udkom i 2009.
Kommissionens rapport samler op på hidtidige initiativer og anbefaler regeringer til blandt andet at anerkende andre velfærdsindikatorer end GDP, bedre integrere økonomiske og sociale politikker og udvikle velfærdsindikatorer til at vejlede politisk design og monitorering.
I juli 20011 inviterede FNs generalforsamling medlemslandene til at måle befolkningernes glæde. Bhutan, som er det første land, som officielt har målt ’gross national happiness’ frem for ’gross domestic product’ som hovedindikator på udvikling, tog en ledende rolle.
World Happiness Report, som blev lanceret i 2012 af United Nations Sustainable Development Solutions Network (UNSDSN), med FNs generalsekretærs specialrådgiver Jeffrey Sachs i spidsen. Rapporten opfordrer verdens regeringer til at integrere begrebet glæde som et centralt udviklingsmål.
Politisk frihed, stærke sociale netværk og fraværet af korruption til sammen mere vigtige end økonomisk indkomst. Og for den enkelte, er det godt mentalt og fysisk helbred, nogen at stole på, arbejdssikkerhed og stabile familier, som er afgørende. Det skriver UNSDSN.
Om Pew Research Center og undersøgelsen
Pew Research Center er en tænketank i Washington D.C., USA, som informerer offentligheden om emner, attituder og tendenser. I undersøgelsen adspurgte Pew Research Center deltagerne, om hvor gode deres liv er på en skala fra nul til ti, hvor de som er mellem syv og ti anses for at være glade.
