Gordon Brown: Slet de afrikanske landes milliardgæld

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Storbritanniens finansminister, Gordon Brown, opfordrer til at slette de afrikanske landes milliardgæld til de rige lande, som de ingen mulighed har for at betale tilbage, sdkriver flere onlinetjenester mandag.

Opfordringen kommer under ministerens rejse til flere afrikanske lande.

Storbritannien håber at kunne bruge sit formandskab af den rige G8-klub til at presse på for en moderne form for Marshall Plan ved at give fuld gældslettelse og handelsfordele.

Finansminister Brown mener, at det er nødvendigt med en lige så stor hjælp til de afrikanske lande som den, der genoprettede Europas økonomi efter Anden Verdenskrig.

– Retfærdighed lovet vil for altid være retfærdighed nægtet, medmindre der er en plan for Afrika, der er lige så modig som 1940ernes Marshall Plan, siger Gordon Brown.

– Det er nødvendigt, så vi kan få frigivet de ressourcer, vi behøver for at kunne gennemføre reformer og gennemsigtighed og få gjort noget ved analfabetismen, sygdommene og fattigdommen, siger han.