Arbejdet med at skaffe rent vand og oplyse om sundhed og hygiejne i Afrika er et langt sejt stræk – rapport fra de lerklinede landsbyer i Togo
Lars Zbinden Hansen
skriver fra Togo
I regnskabet for landsbyens nye brønd står der for 3. juni: ”køb af palmevin til befolkningen”.
Det var jo ikke lige det, indtægterne fra vandsalget skulle bruges til. Heller ikke selvom den stærke palmevin er en særdeles yndet drik, ikke mindst blandt mændene.
Så vandkomiteen, der fører regnskabet, har da også fået læst og påtalt af den myndige Madame Virginie Egloh, en af Røde Kors 2”mobiliseringsagenter” i regionen, der arbejder med oplysning om sundhed og vand.
Pengene er i hvert fald skyndsomst blevet betalt tilbage til vand-kassen. Det fremgår også af regnskabet.
Brønde og pumper
Dette er bare én lille detalje, som Madame Egloh holder øje med i sit arbejde.
Med sine hårdt-strammede, knaldsorte afrikanske fletninger kører hun hver dag omkring 60 kilometer på motorcykel ad hullede og bumlede veje fast besluttet på, at det skal lykkes at holde gejsten oppe hos beboerne i de 18 landsbyer, hun dækker.
Røde Kors rykkede ind for 4 år siden i næsten 70 landsbyer i 2 regioner af Togo og tilbød at bore brønde og lave pumper, mod at beboerne bidrog med arbejdskraft, og hvad de nu selv kunne levere af materialer.
For knap 15 millioner kr. fra EU og Dansk Røde Kors har landsbyerne nu fået brønde og latriner – måske ikke just ”indlagt” vand eller vandskyllende porcelænstoiletter, men enkle installationer, der tjener sit formål.
I et håb om at fremtidssikre arbejdet krævede Røde Kors, at der blevet oprettet vandkomitéer, hygiejnekomiteer, sundhedskomiteer og mødreklubber i landsbyerne.
Det er disse grupper af frivillige, som Madame Egloh skal holde ved ilden, for at arbejdet ikke skal være spildt.
Før Røde Kors kom, måtte kvinderne hente usundt vand ved vandløb og floder mange kilometer borte fra landsbyerne.
Sundhedsniveauet i landsbyerne var alarmerende, fortæller beboerne selv nu.
Køkkenaffald lå spredt alle vegne sammen med børns ekskrementer. Brugte gryder og tallerkener blev stående til næste dag, får og geder gik og gnaskede i madresterne, kvinder vaskede tøj det samme sted, hvor de hentede vand. Sygdomme hærgede
Men i mange landsbyer i vestafrikanske Togo har Røde Kors og andre organisationer brudt den onde cirkel af tradition og mangel på viden om hygiejne.
Ikke flere høns
Madame Egloh har været med til at hverve frivillige ”sundhedsoplysere”. De er blevet uddannet og holder nu møder med beboerne, hvor de med farverige plancher underviser i korrekt ernæring og sundhed. De går på hjemmebesøg og sikrer sig, at børnenes vaccinationsprogrammer overholdes.
Man er nået så vidt i en landsby, at selv den lokale naturlæge, som man tidligere gik til, nu er blevet arbejdsløs. ”Han får ikke flere høns nu”, siger en kvinde i landsbyen med henvisning til betalingen i naturalier.
I et af Røde Kors sundhedscentre i regionen, hvor folk kommer og får rådgivning, fortæller sundhedsplejer Olivon Adovi, at det ikke bare er svært at få folk til at gå til lægen.
Ofte afviser lægen også folk, hvis de ikke har penge nok. Derfor har centret lavet nogle særlige henvisningsblanketter – med fine Røde Kors-stempler på.
Men er folk først blevet overbevist om at bruge lægen, er medicin er nyt og dyrt problem for beboerne, der i forvejen lever på et eksistensminimum.
Derfor har Madame Egloh og Røde Kors dannet mødregrupper i landsbyerne. De bestyrer nogle ”solidaritetssundhedskasser”, som familierne betaler månedligt til. Her kan man låne penge, hvis et familiemedlem bliver alvorligt syg.
1,15 kroner
Men en moder i landsbyen Tagbolo Kopé fortæller, at mange har svært ved at afse de 100 CFA (cirka 1,15 kroner) om måneden til sundhedskassen.
Bare en konsultation hos lægen koster 200 CFA (altså cirka 2,30 kroner), mens medicin er endnu dyrere, klager moderen og nævner så det næste problem, der plager hende og de andre mødre, nemlig afstanden til lægen.
Der er 7 kilometer ekstrem dårlig jordvej til nærmeste professionelle, statslige sygeplejer og apotek. Landsbyen har ingen biler men kun et par motorcykler – og i øvrigt heller ingen elektricitet og telefon.
Ambulancer kendes kun som et storby-fænomen langt borte. Så er uheldet ude eller opstår der et alvorligt sygdomstilfælde, er beboerne prisgivet motorcyklerne.
Men forbedringerne i Røde Kors-landsbyerne er synlige. Landsbyerne præges af renhed og husdyr bag indhegninger og et helt særligt tydeligt tegn: græsset omkring landsbyerne er slået ned for at holde slanger borte.
Mænd et problem
Mødregruppen i Tagbolo Kopé fortæller om et ganske særligt problem: mændene.
Det har nemlig været et langt sejt stræk at få mændenes accept af arbejdet i mødregruppen.
En af kvinderne beder sin mand præsentere sig. Han sidder som tilhører bag den store gruppe og passer parrets lille baby.
Manden rejser sig og viser babyen frem og siger: ”jeg bliver jo nødt til at passe barnet, når nu mor er optaget”.
Den varme luft under bredskyggede træ, hvor vi sidder, genlyder straks af glædeshyl, hujen, latter og hvirvler fra bongo-trommerne, der nærmest er obligatoriske ved ethvert møde i landsbyerne.
Mødrene forklarer, at mændene er blevet overbevist, fordi de med deres egne øjne har set, at renere vand og bedre sundhed har virket. Folk ER mindre syge nu end tidligere. Det er specielt mærkbart blandt børnene.
Til gengæld får hele gruppen, kvinder som mænd, en lille hård og fast men hjertelig opsang af Madame Egloh.
Hun har set, at flere af børnene render rundt i landsbyen uden sko på. Endnu værre er det, at murværket i en af landsbyens 20 nye latriner er revnet. Der er også myrer ved en anden af latrinerne.
En moder svarer, at hun ikke har råd til sko til børnene. Derimod skal de nok få gjort noget ved de 2 latriner.
Lars Zbinden Hansen er free-lance journalist bosiddende i Togo og skriver lejlighedsvis til u-landsnyt.dk
