GospelAid samlede 190.000 kroner ind til Egyptens børn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Med gospelsang, genbrug og godt til ganen indsamlede GospelAid 14. juni 190.188 kroner til Danmissions indsats for udsatte børn i Egypten. Pengene går blandt andet til børnearbejdere, handicappede og gadebørn i Kairo.

190.188 kroner stod der på den check, som GospelAid overrakte til den folkekirkelige organisation Danmission under den store støttekoncert lørdag aften i Københavns Domkirke.

Det skriver Danmission i en pressemeddelelse.

Koncerten markerede afslutningen på en hel dag i hovedstaden med gospelsang, genbrug og godt til ganen.

Gospelsangere var med på kanalrundfart med Copenhagen Canal Tours. Foto: Pia Petersen/Danmission

“Man bliver glad af at synge gospel. Det har jeg oplevet i dag. Men det fantastiske er, at med GospelAid spreder glæden sig helt til udsatte børn i Egypten. Tak for opbakningen,” sagde Danmissions generalsekretær Mogens Kjær, da han tog imod gaven, som blev overrakt af Peter Dyhr fra The Gospel Fellowship.

Millioner af børn med behov for hjælp

Lørdagens GospelAid til fordel for børn i Egypten fandt sted for tredje år i træk.

Det er gospelkirken The Gospel Fellowship, der står bag GospelAid i samarbejde med Danmission. Pengene støtter udsatte børn i Kairo – børnearbejdere, handicappede, gadebørn og andre børn, som har brug for opbakning.

Støttekoncert om aftenen i en stuvende fyldt Københavns Domkirke. Foto: Mia Elisabeth Gutierrez/Danmission

GospelAid fandt første gang sted i 2012. Igen i år støtter projektet udsatte børn i Egypten, hvor der er ca. 3 mio. handicappede børn, ca. 3,7 mio. børnearbejdere og ca. 1 mio. gadebørn.

GospelAid arrangeres af gospelkirken The Gospel Fellowship i samarbejde med den folkekirkelige organisation Danmission.