Af Mari Lilleslåtten, U-landsnyt.dk
Svenske organisationer skal alene forholde sig til om et land er på den officielle liste over u-lande når de udfører udviklingsarbejde. Det betyder at svenske organisatiner kan arbejde i en del lande, som danske organisationer ikke kan.
Svensk bistand fungerer ligesom den danske gennem et komplekst fordelingssystem, hvor en stor del af midlerne går til arbejde i civilsamfundet. Gennem 18 rammeorganisationer skal bistanden nå verdens fattige – og dette sker uden den BNI-grænse de danske NGO’er arbejder efter.
På spørgsmålet fra U-landsnyt.dk om Sveriges bistand retter sig efter en BNI-grænse, der minder om den danske, hvor Danidas penge kun må bruges til arbejde i lande med en BNI pr. capita på under 3.268 dollar, er svaret det samme som i Norge.
Se artiklen Grænser for bistand (13): I Norge har de ikke BNI-grænse for bistand
”Nej, den grænse har vi ikke i Sverige”, siger Charlotta Norrby, enhedsleder i enhed for civilsamfund i SIDA, Sveriges svar på Danida.
”Vi har dog andre grænser. Den svenske regering har bestemt, at svensk bistand kun skal gå til DAC-certificerede lande”.
Se listen over landene, der er godkendt af OECD/DAC til at modtage udviklingsbistand.
Dette gælder generelt for al bistand – ikke kun den del, der går igennem svenske civilsamfundsorganisationer.
På samme måde som i Norge er det ikke den økonomiske grænse på 3.268 dollar pr. capita, der danner udgangspunktet for hvor svensk bistand kan bruges. Dermed er svenske bistandsaktører inde i lande som Angola og Kina, hvor danske organisationer ikke længere kan arbejde, fordi landenes BNI har oversteget grænsen. De svenske bistandsaktører har andre kriterier at forholde sig til, og disse retningslinjer forvaltes af SIDA.
Svensk bistand: 1 procent af BNI
De tre hovedprioriteringerne for svensk bistand er demokrati og menneskerettigheder, miljø og klima, og ligestilling og kvinders rolle i udviklingen.
Sverige er blandt de få lande, som bruger 1 procent af sin BNI på bistand, og sådan har det været siden 2006. I 2013 er det 38 milliarder svenske kroner, hvoraf SIDA disponerer knap halvdelen.
En tredjedel af midlerne går til civilsamfundet – altså mere end seks milliarder svenske kroner. Det er dog forskellige tilskudsordninger, og CSO-tilskuddet ”Støtte gennem svenske organisationer i det civile samfund”, udgør kun en del af dette.
Måden det forvaltes på er gennem 18 udvalgte rammeorganisationer, som gennem mange år har udviklet langsigtede programmer og projekter i lande rundt om i verden.
Rammeorganisationerne udfører et vigtig arbejde for at bekæmpe fattigdom. Norrby siger: ”De svenske rammeorganisationer spiller absolut en vigtig rolle. De forvalter sammenlagt 1,7 milliarder svenske kroner, og udfører generelt deres opgave godt.”
”Det har fungeret sådan, med en gruppe af rammeorganisationer, siden 1970erne. I begyndelsen var kriterierne ikke så strenge, samarbejdspartnere var ret åbenlyse. Først efter 2000 er der kommet mere kontrol og stikprøver, og nu for nylig er der blevet lavet en større undersøgelse og samtlige af de nuværende rammeorganisationerne gennemgår i øjeblikket en revision af deres rammestatus.”
Kravene til organisationernes, fremfor modtagerlandenes BNI
Tre organisationer kom for nylig til på listen over svenske rammeorganisationer, da den i efteråret 2013 blev udvidet fra at omfatte 15 organisationer, til 18.
Individuell Människohjälp, Kvinna til Kvinna og Svenska Afghanistankomittén er nu blandt de organisationer, der har langsigtede aftaler med SIDA om at arbejde for reduceret fattigdom og styrket demokrati i udviklingslande.
Så længe organisationerne forholder sig til den ovennævnte DAC-liste, er kravene ikke til hvordan modtagerlandet økonomi er, men til organisationernes struktur og strategier for at nå de svenske mål for udvikling. Det lokale samarbejde, rettighedsbaseret arbejde og meget intern kontrol er blandt kriterierne. Arbejdet skal bidrage effektivt til at reducere fattigdom i alle dens dimensioner.
”Der er strenge regler for at blive en rammeorganisation. Men når det handler om, hvordan det civile samfund defineres og hvad som kan regnes som støtte til det, så er SIDA ganske åben. Udover rammeorganisationerne kan organisationer modtage støtte til for eksempel demokratisering og arbejde med ytringsfrihed. Det kan være en lille internet-aktivistgruppe eller en stor anerkendt organisation – så længe de arbejder med det relevante tema indenfor de givne lande eller tematiske områder,” forklarer Charlotta Norrby.
Udover posten “Støtte gennem svenske organisationer i det civile samfund” kan NGO’er også få støtte gennem postene “Støtte til informationsarbejde i Sverige”, “Støtte til aktører for ytringsfrihed og demokratisering” eller “Støtte til humanitær bistand gennem civilsamfundet”.
Ideen om at fattigdomsreducering hænger sammen med demokratisering og ligestilling synes klar i svensk udviklingspolitik.
NGO’er vigtige i svensk bistandspolitik
Diskussionerne om at de fattige, der bor i «rige» lande har ikke været stor i Sverige, ifølge Norrby. Temaet har været omtalt i bistandsmiljøerne, men der findes ikke en offentlig stillingstagen til temaet. Hun understreger dog, at de svenske civilsamfundsorganisationer er vigtige for den svenske udviklingspolitik.
”Det så vi blandt andet i diskussionerne af post-2015 målene, hvor politikerne var meget lydhøre overfor bistandsorganisationerne og det blev en god dialog.”
At der fra politisk hold søges efter viden og rådgivning i de svenske bistandsorganisationer er en anerkendelse af det arbejde de laver for udvikling. I tillæg understreges deres vigtige rolle ved at organisationerne hvert år bevilges flere penge til denne del af bistanden.
Svensk bistand koncentreret og omprioriteret siden 2007
I 2007 blev en landefokusering indført i udviklingspolitikken, hvor det fra at være 125 lande i fokus nu kun skulle dreje sig om 33. På samme måde som i Danmark giver fokuseringen mulighed for langsigtet og koncentreret arbejde med enkelte lande. Udfasningen af lande der ikke skal være i fokus er godt i gang.
Dette er dog ikke afgørende for landes muligheder for at modtage bistand, noget der skyldes den komplekse tilskudsfordeling. De udvalgte lande er de der modtager stat-til-stat-støtte, men andre lande på DAC’s liste kan stadig modtage bistand gennem det civile samfund.
De svenske rammeorganisationer:
- Diakonia
- Svenska Kyrkan
- PMU Interlife
- Svenska Missionsrådet
- Världsnaturfonden
- Naturskyddsföreningen
- RFSU
- Palmecentret
- We Effect (tidligere Kooperation utan Gränser)
- My Right (tidligere SHIA)
- LO/TCO Biståndsnämnd
- Forum Syd
- Afrikagrupperna
- PLAN Sverige
- Rädda Barnen
- Individuell Människohjälp
- Kvinna till Kvinna
- Svenska Afganistankommittén
Læs mere hos SIDA:
Sådan arbejder vi
Kriterier for rammeorganisationer (PDF, 24 sider)
Om samarbejdet med civilsamfundsorganisationer
Flere artikler og indlæg i temaet ”Grænser for bistand”.
