Tidligere landechef for Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya, Lotte Grauballe, er efter 2 år som landechef for Norsk Flygtningehjelp i Sudan rykket til det nordlige Uganda. Stillingen er fortsat landechef og organisationen stadig Norsk Flygtningehjelp.
Den 41-årige journalist var landechef i MS Kenya 2001-2005 og måtte sammen med 2 udviklingsarbejdere forlade Kenya, fordi myndighederne ikke ville forlænge deres arbejdstilladelser.
MS støttede nationale organisationer, der arbejdede med jordrettigheder og danskerne blev af repræsentanter for præsident Kibakis regering anklaget for “undergravende virksomhed” og for at være til “fare for nationens sikkerhed”.
Det var ingenlunde tilfældet, men fordelingen af jord er et stort og sensitivt emne i Afrika og berører ofte magtfulde personers interesser.
Sagen foranledigede medieomtale i både Kenya og Danmark over en længere periode. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) gik ind og truede med at sænke bistanden til Kenya (hvad dog ikke er sket).
Forhandlingsløsningen mellem Mellemfolkeligt Samvirkes ledelse og de kenyanske myndigheder blev så, at MS kunne blive i landet, men at Lotte Grauballe og 2 andre medarbejdere måtte forlade den østafrikanske nation, som netop nu atter er på mediernes dagsorden.
Lotte Grauballe kontaktes i øvrigt på work e-mail: [email protected] eller private e-mail: [email protected]