Lidt forsinket kunne den nye forkvinde for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, begynde arbejdet i december. Nu er hun sammen med de 27 kommissærer ved at komme i fulde omdrejninger.
Kommissionen præsenterer hvert år et arbejdsprogram for det forestående år med de initiativer, der kommer. I 2020 handler mDen tyske forkvinde lovede allerede før sin udnævnelse en ambitiøs indsats på det grønne område og indtil videre har hun ikke spildt meget tid. Den europæiske ”Green Deal” blev præsenteret allerede i den første embedsmåned.
fortalte von der Leyen ved præsentation af planen.
I november skal verdens nationer igen mødes til klimaforhandlinger under FN. Det foregår I Glasgow, og det bliver afgørende for klodens fremtid. Her skal landene nemlig komme med opdaterede klimaplaner.
De foreløbige grønne handlinger fra nationerne under Paris-aftalen er langt fra tilstrækkelig til at holde temperaturstigningen under halvanden grad eller to grader, hvilket er målet i den globale klimapagt.
Mange håber, at EU snarest kan komme med et bedre bud end det nuværende, og det samme håb har den nytiltrådte EU-kommission ytret. Men kan man få medlemslandene med?
Det vil vise sig i løbet af året. Ifølge arbejdsplanen vil kommissionen komme med et udspil til en klimalov med et mål om at blive klimaneutral 2050. Det er alle medlemmerne – minus Polen – med på, men på kort sigt er det presserende, at EU’s 2030-mål bliver opdateret.
I øjeblikket har EU et mål om at reducere de klimaskadelige udledninger med 40 procent, men kommissionen vil kæmpe for at få det hævet til 55 procent, fremgår det af den offentliggjorte ”Green Deal”.
I den hektiske slutfase i klimakampen sidst på året har kommissionen planlagt at komme med en ny klimapagt for unionen, der skal ”samle alle bestræbelserne og engagere regioner, lokalsamfund, civilsamfund, skoler og individer”.
Biodiversitet og miljøplan op til topmøde i Kina
Et andet afgørende topmøde er planlagt til at foregå i oktober i Kina. Lokationen er med udbruddet af coronavirusset naturligvis blevet en smule usikkert, men det er forventet, at verdens nationer i efteråret bliver enige om en ny strategi for at bremse det accelererende tab af natur i verden.
bremse op for tabet af biodiversitet. Nu gør man så et nyt forsøg.
Ifølge det første udkast til en endelig FN-aftale stræber man efter beskyttelse af 30 procent af hav- og landarealet i 2030 mod de henholdsvis ti procent af marineområder og 17 procent af landområder, man ikke er kommet i mål med.
Sidstnænvte har et overodrnet mål om “absolut” at afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbrug og halvere EU’s skrald i 2030, ifølge en version, der er blevet lækket.
Ny ramme for samarbejdet med 79 udviklingslande
2020 er også året, hvor den store Cotonou-aftale rinder ud. Det er en aftale mellem EU og 79 lande i Afrika, Caribien og Stillehavet. Den trådte i kraft i 2000 og har således virket i 20 år.
Kommissionen forventer, at forhandlingerne bliver afsluttet og en endelig aftale underskrevet i tredje kvartal i år. I årets første del bliver der imidlertid præsenteret en strategi for et mere omfattende strategi for samarbejdet med Afrika.
Stort set alle afrikanske lande syd for Sahara er med i pagten, mens de nordafrikanske nationer står udenfor.
er at skabe enighed om migranter. Særligt den ungarnske regering har været modvillig indstillet til at få en formulering ind om, at migration kan have positive effekter, og samtidigt presser EU på for at få mere bindende tekst med krav om, at lande skal modtage afviste asylansøgere.
Nyt forsøg på at finde fælles kurs om migration
Men ikke engang internt i EU kan man blive enige om at lave fælles regler for migration. Juncker forsøgte i flere år at få tilslutning til den europæiske ”Agenda on Migration”, men det var forgæves.
Tiltaget indeholdt en fordelingsnøgle, der ville gøre det muligt at fordele migranter til forskellige lande ud fra nogle kriterier om velstand og størrelse. Det er imidlertid blevet stoppet af medlemslandene i Ministerrådet. Flere lande, herunder Danmark, har ikke kunne acceptere princippet om at lade EU fordele flygtninge.
