Mens Grønland forbereder storstilede mineprojekter, arbejder landsstyret i Nuuk (Godthåb) på en lov, der skal fratage miljøorganisationer, journalister og almindelige borgere aktindsigt i miljøinformationer og beslutningsprocesser omkring råstofudvinding.
Først efter at en beslutning om eksempelvis at give virksomheder tilladelse til at udvinde råstoffer er truffet, kan man søge aktindsigt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.
Lovforslaget fratager desuden borgeres klageadgang over landsstyrets beslutninger om minedrift.
Det vækker kritik fra eksperter, miljøorganisationer og det grønlandske oppositionsparti IA, der kalder det et voldsomt demokratisk og miljømæssigt problem.
“Hvis vi lukker ned for, at civilsamfundet og andre kan gå ind og vurdere, om dét, der bliver gjort, er godt nok, er det en stor svækkelse af vores system”, siger Sara Olsvig (IA), der også er et af de to grønlandske medlemmer af Folketinget, til avisen.
I lovforslaget begrunder landsstyret bl.a. begrænsningen med “hensynet til en smidig og hurtigere sagsbehandling (…) frem for at skulle tage stilling til aktindsigtsanmodninger”.
Men det argument finder institutleder på Grønlands Universitet Klaus Georg Hansen, der bl.a. forsker i storskalaprojekter, ikke tungtvejende nok, når man har med så væsentligt et område at gøre.
Jyllands-Posten har ikke kunnet få en kommentar fra råstofminister Jens-Erik Kirkegaard (Siumut), men han har i en pressemeddelelse skrevet, at han ikke betragter lovforslaget som en begrænsning af offentligheden.
