Guatemala: 6.502 mord i 2010

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fra 1. januar til 25. december blev der begået 6.502 mord i Guatemala, skriver det guatemalanske dagblad Prensa Libre mandag.

Samtidig er der erklæret undtagelsestilstand i det departement, der grænser op mod Mexiko, og den frygtede mexikanske narkobande Las Zetas har ifgl dagbladet El Periodico magten i store del af det mellemamerikanske land.

Las Zetas blev stiftet i 1994 af medlemmer af mexikanske og guatemalanske specialtropper, ofte skolede på Escuela de las Américas i USA, hvor mange af de latinamerikanske torturbødler fik deres uddannelse.

I de seneste år er de voldelige bander Mare Salvatrucha, MS, og Mare 19 imidlertid også blevet aktivt medvirkende i Zetas forbrydelser.

Det høje antal mord til trods, advarer den guatemalanske specialist i narkoforbrydelser, David Martínez-Amador, mod at forklare alle de voldelige overgreb med narkohandel. Han understreger over for Prensa Libre, at det er svært at skelne mellem den organiserede vold og den almindelige kriminalitet.

Ifgl. den guatemalanske menneskerettighedsorganisation Gruppen til gensidig Støtte, GAM, er der tale om et lille fald i antallet af mord i forhold til 2009, hvor 6.948 blev myrdet.

Metoderne er imidlertid blevet mere bestialske. 20 lig er fundet med amputerede arme eller ben, og 10.juni vågnede indbyggerne i 4 distrikter i hovedstaden op til det makabre syn af menneskehoveder spredt om i gaderne.