Guatemala er det værste i land i Mellemamerika med hensyn til dødelighed for småbørn og gravide, viser en ny rapport fra FNs befolkningsfond, UNFPA, som IBIS har nærlæst.
Samtidig udmærker det mellemamerikanske land sig også negativt inden for en række andre vitale områder med hensyn til uddannelse og sundhed.
UNFPA’s seneste rapport om situationen for verdens befolkning, ”From Conflict and Crisis to Renewal: Generations of Change”, må give den guatemalanske regering stof til alvorlig eftertanke.
Guatemala udmærker sig nemlig på negativ vis i stort samtlige kategorier af UNFPA’s undersøgelse, navnlig hvad angår sundheds- og uddannelsessituationen i landet.
Højeste mødre- og børnedødelighed i Mellemamerika
Selvom landet langt fra er Mellemamerikas fattigste nation, har Guatemala igennem en årrække haft nogle af Mellemamerikas dårligste statistikker med hensyn til børnedødelighed. Og dette forhold har ikke ændret sig væsentligt i FN’s seneste opgørelse, hvor Guatemala sammen med Honduras har den højeste børnedødelighed i regionen med 26 dødsfald for hver 1000 fødsler.