Søndag 11. september, har været valgdag i Guatemala. Og for mange guatemalanere er det at stemme ikke, som for de fleste danskere, et mindre ærinde, hvor man stopper forbi den nærliggende skole på vej hjem fra arbejde.Det at stemme er et heldagsprojekt.
Af Bolette Danckert
Valgobservatør for Mellemamerika Komiteen
I byen Panajachel stod solen op over de frodige bjerge, der omgiver søen Lago Atitlan, klokken cirka 6. På det tidspunkt var der endnu en time til byens valgsteder skulle åbne.
Ikke desto mindre var køen for at komme til at stemme på en af skolerne allerede lang, og de første, der fik lov at stemme, da valgstederne åbnede – en halv time forsinkede pga. forvirring omkring identifikationskort – havde ventet siden klokken 5
om morgenen. Køerne snoede sig på dette tidspunkt på kryds og tværs af skolegården, og folk strømmede til, hurtigere end de kunne nå at blive betjent, så ventetiden steg.
Situationen var den samme i de andre steder, vi besøgte – 3 timers ventetid var ikke unormalt. Dertil kommer, at valgdagen for mange guatemalanere, der bor i mindre landsbyer på landet, også omfatter flere timers rejsetid til og fra valgstederne.
Ind i mellem udløste det små protester, når gamle mennesker og kvinder med spædbørn bundet til ryggen fik lov at komme forrest i køen. Men generelt var utilfredsheden med ventetiden svær at spore.
Folk forberedte på den lange ventetid. Mange havde mad med, og ellers var der uden for valgstederne tæt pakket med kvinder, der solgte frugt, is, tortillas, saftevand og meget andet.
Der var næsten lige så mange små børn som voksne på valgstederne – for hvor skulle børnene ellers være? De enten ventede tålmodigt med deres forældre i køen eller legede med hinanden. Nogle steder var der sat højtalere op, som kontinuerligt spillede marimbamusik.
I denne atmosfære af legende børn, musik og lugten af tortillas og friturestegt kylling, var det tydeligt, at valget ikke bare handlede om at stemme, men derimod var et heldagsprojekt og på flere måder havde karakter af at være en festdag.
Dette billede skal dog ikke tages uden forbehold. Stemmeprocenten i Guatemala plejer kun at være omkring 60 procent, og desuden står en stærk tilstedeværelse af politi og militaer i skarp kontrast til billedet af en folkefest.
Det minder om, at der konstant var bekymring for, hvorvidt der skulle opstå uroligheder, selvom vi ikke som valgobservatoerer oplevede noget og alt så ud til at gå stort set, som det skulle.
Nu hvor stemmerne er ved at blive talt op, er vi stadig usikre på, om valget giver anledning til optøjer. Vi håber på det bedste og er foreløbig lettede over, at forholdene var fredelige og reglerne (stort set) blev fulgt. Samtidig er vi imponerede over tålmodigheden og den positive og festlige atmosfære. En tilsvarende tålmodighed er svær at forestille sig i Danmark.
Bolette Danckert er, som en del af en gruppe på 7 frivillige fra Mellemamerika Komiteen, i Guatemala for at fungere som international valgobservatør ved valget.